Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Bank: Væksten iprivatforbruget bremser op i 2. halvår

Morten W. Langer

torsdag 22. september 2016 kl. 9:45

Fra Handelsbanken:

Forbrugertilliden faldt fra 4,8 til 1,8 i september, hvilket var en anelse svagere end vores forventning om et fald til 2,5. Renset for sæsonudsving faldt tilliden fra 3,9 til 1,7 – det laveste niveau siden maj 2013

• Detailsalget faldt med 0,2% m/m i august, hvilket var anden måned i træk med tilbagegang. Faldet var på linje med vores forventninger, især trukket ned af et fald i salget af tøj og sko, men også fødevarer var ramt

Samlet er udviklingen i tråd med vores forventninger om, at væksten i privatforbruget bremser op i 2. halvår

Urolige aktiemarkeder og politisk usikkerhed rammer forbrugertilliden
Stemningen i husholdningerne tog et dyk i september, hvor det blev til et fald i forbrugertilliden fra 4,8 til 1,8. Det ser således ikke ud til at det dejlige sommervejr, der prægede i hvert fald den første del af måneden, har kunnet løfte optimismen. Renser man for almindelige sæsonmæssige faktorer faldt forbrugertilliden fra 3,9 til 1,7, hvilket er det svageste niveau siden maj 2013.

Der er således nu kun en meget begrænset andel af husholdningerne, der ser lyst på den økonomiske situation. Der var tale om en bred tilbagegang i de fleste af underkomponenterne i undersøgelsen, men vi bider især mærke i, at det er udsigterne for landet som helhed – både aktuelt og på et års sigt – der tager de største dyk. Vurderingen af familiernes egen økonomiske situation ligger dog uændret, hvilket formentlig kan tilskrives de fortsat lave renter, bedringen på arbejdsmarkedet samt den fornuftige udvikling på boligmarkedet.

Vurderingen af familiernes egen økonomiske situation på 1 års sigt faldt dog også tilbage. At forbrugertilliden falder mener vi til en vis grad kan tilskrives den mere urolige udvikling vi har set på de finansielle markeder. Vi ser dog bestemt også stor sandsynlighed for, at den politiske usikkerhed, der er opstået i forbindelse med forhandlingerne om regeringens 2025-plan, kan have ramt tilliden – og især forventningerne til landets økonomiske fremtid.

Kontanthjælploftet, der står til at blive indført snarligt, rammer endvidere ind på flere danskeres pengepung, og det er også muligt at det kan have påvirket det overordnede tal. For indeværende signalerer forbrugertilliden en opbremsning i væksten i privatforbruget til i underkanten af 0,5% på årsbasis.


Danskerne holder sig fra butikkerne

Den faldende forbrugertillid varsler således om et mere afdæmpet privatforbrug fremadrettet. At privatforbruget – i hvert fald når det kommer til omsætningen i butikkerne – allerede er bremset op, var dog tydeligt i detailomsætningen, der faldt med 0,2% m/m i august. Dankortforbruget havde signaleret at detailsalget formentlig ville skuffe, og udviklingen var ikke langt fra vores forventning om et fald på 0,25% m/m. Det er anden måned i træk at detailsalget falder, og det var primært salget af beklædning der trak ned (-1,0% m/m). Set over de seneste tre måneder er detailsalget nu blot vokset med 0,1% i forhold til den foregående 3-måneders periode.

Det forstærker indtrykket af en svag privatforbrugsvækst i 3. kvartal, som yderligere understøttes af vores forventning om, at det meget varme vejr i september vil have gjort et nyt stort indhug i tøjsalget i indeværende måned, idet der ikke har været behov for at udvide efterårsgarderoben. Men selv med en flad udvikling i omsætningen i butikkerne i september vil detailsalget alligevel være faldet med 0,7% q/q i 3. kvartal.  




Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank