Storbankernes hvidvasksager er i virkeligheden kun toppen af isbjerget. Hvidvasksagerne handler ikke kun om dårlig forretningsmoral og grådighed. Sagerne handler også om en kultur, som mangler ordentlighed og redelighed. En kultur, finanskrisen ikke har ændret meget på, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Storbankernes hvidvasksager går ud over hele banksektoren, og i kølvandet på sagerne er det opstået et nyt begreb, nemlig ”bangsters.” Begrebet er naturligvis karikeret. Men det afspejler meget godt, hvordan bankerne i dag bliver opfattet i den brede offentlighed. Der er ingen tvivl om, at især Danske Bank og Nordeas omdømme har lidt et knæk, men også
de danske banker som helhed.
Men er det så retfærdigt? Jeg har fulgt de danske banker tæt i mere end 25 år, herunder deres måde at drive forretning på. Og mit svar er desværre: Ja, det er retfærdigt.
Hvidvasksagerne kan meget vel være det, der får bægeret til at flyde over. Hvor bankkunderne har accepteret mange smarte gebyrnumre fra deres bank gennem årene, kan hvidvasksagerne få tusindvis af kunder til at søge nye veje.
Jeg tror ikke, at der kommer en flodbølge af kunder, der flygter fra deres bank. Men bevægelsen mod alternative bankudbydere vil uden tvivl blive forstærket. Især for de unge bankkunder, som anvender sociale medier og sammenligningsportaler til at finde de billigste priser og bedste ydelser. De ”gamle” bankkunder, som er trofaste næsten for enhver pris, bliver en stadig mindre gruppen. De yngre meget mobile bankkunder er
efterhånden i aldersgruppen op mod de 35-40 år.
Det er tankevækkende, at nye udbydere af banktjenester som Lunar Way har utrolig god tiltrækningskraft på de unge. De er ikke specielt billigere end andre. Men brugervenligheden på selskabets mobilplatform er tårnhøj. Og så er de ikke en traditionel bank. I den seneste udgave af Aktionærforeningens blad ”Aktionæren” anskueliggøres de traditionelle banker problem.
Foreningens undersøgelse af kurtagepriser på aktiehandel viser også, hvorfor de traditionelle banker groft sagt lever på lånt tid: Undersøgelsen viser, at der er gigantiske omkostningsforskelle mellem de billigste (Nordnet og Degiro) og de dyreste (Danske Bank, Sydbank og Jyske Bank).
For en investeringsformue på én mio. kr. og forudsætninger om et bestemt antal aktiehandler, løber de samlede omkostninger (til handelskurtage, valutaomkostninger og
depotomkostninger) op i 3.171 kr. i Jyske Bank i forhold til 454 kr. hos Degiro, som altså er syv gange billigere, viser Aktionærens undersøgelse.
Skal man så klandre Jyske Bank for at tage overpriser? Måske. Men man kan også godt forvente, at kunderne selv tænker sig om, og at de ser sig for. Min pointe er blot, at bankerne også har været meget dygtige, måske lidt for dygtige, til at udnytte manglende gennemsigtighed og forbrugernes naivitet.
Økonomisk Ugebrev har gennem årene afsløret mange andre julelege fra bankernes side. Altså hvor danskerne på den ene eller anden måde er blevet flået, fordi de ikke kunne gennemskue tingene, eller fordi der har været skjulte omkostninger. Vi skal i flæng blot nævne skjulte handelsomkostninger i pensionssektoren, som Finanstilsynet for tiden undersøger efter Økonomisk Ugebrevs afdækning, skjulte handelskurtager i realkreditten og tårnhøje omlægningsomkostninger i realkreditten, fordi låntager ikke selv må sælge sine obligationer (se også artiklen i denne udgave herom).
I virkeligheden kan man godt frygte for sundhedstilstanden i den danske banksektor på 3-5 års sigt. De seneste år har sektoren levet højt på indtægter fra tilbageførte hensættelser, høje kursgevinster, salg af sektoraktier samt stigende gebyrer og provisioner. Q3-regnskaber fra bankerne viser, at den fest er slut nu. Og vi frygter, at det kun kommer til at gå ned ad bakke herfra.
Vores basisscenarier er, at udlånstabene igen vil stige herfra på grund af en svagere makroøkonomi, rentemarginalerne vil fortsat være under pres, og kursgevinster fra
aktier og obligationer er historie. Men frem for alt vil kunderne, især de unge mobile, finde de billigste priser, efter en hurtig søgning på de sociale medier.
Derfor er der for alvor brug for, at bankerne nytænker og fremtidssikrer deres strategier, og begynder at sætte fokus på konsolidering og omkostningsbesparelser. Vinderne bliver også de banker, der satser på ordentlighed, en høj etisk standard og øget gennemsigtighed,og det kræver et opgør med de mange bankledelser, der tror de kan køre videre, som hidtil. Efter hvidvasksagerne er der sat et ekstra etisk fokus på bankerne, og derfor bliver det fremover en ekstrem vigtig konkurrenceparameter.
Økonomisk Ugebrev har på baggrund af udviklingen iværksat et arbejde med at konstruere en rating af de 30 største bankers etiske standard i forhold til kundehåndtering, samfundsansvar og gennemsigtighed.
Morten W. Langer
