Fra Finanstilsynet:
Jesper Bergs talepunkter ved Folketingets høring
om Danske Bank
Finanstilsynets direktør Jesper Bergs talepunkter til præsentationen
ved høringen om Danske Bank i Folketingets Erhvervsudvalg mandag
19. november 2018. Det talte ord kan have afveget fra talepunkterne.
Hvidvask: Omfang og udfordringer (slide 1)
• Tak for invitationen.
• Jeg har stor forståelse for den interesse, som emnet har. Jeg forstår
også den følelse af manglende retfærdighed, som nogle af de seneste
begivenheder, og før da finanskrisen, giver anledning til.
• Jeg har længe ønsket at få mulighed for at fortælle jer, hvad Finanstilsynet
gør på dette område.
• Det gælder både i relation til hvidvask generelt og den konkrete sag
om Danske Bank.
Den globale situation er også vores (slide 2)
• Rusland er den største risikofaktor i relation til hvidvask i vores del af
verden. De baltiske lande er særlig udsatte.
• Vi kan ikke ændre på vores geografiske placering.
• Der er rigtig mange penge, der gerne vil ud af Rusland.
• For 2018 er det IMFs vurdering, at Rusland har et overskud på betaling
2/7
Altovervejende må det formodes at være kunder forbundet med Rusland.
• Bemærk, at tallene er for indlån ultimo året og ikke for transaktioner i
løbet af året. Derfor er de meget mindre end de 200 mia. euro, som
strømmede gennem Danske Banks filial i årene fra 2007-15. Det skal
også understreges, at vi ikke kender forholdet mellem indeståender
og transaktioner for andre banker end Danske Bank.
• Der er fire budskaber i tallene:
1. Danske Bank overtog en del af disse kunder, da den købte
den finske Sampo Bank og dermed dens baltiske filialer, jf.
størrelsen af den lyseblå søjle i 2007.
2. Forretningsområdet voksede over årene, men blev lukket ned
i 2015, jf. udviklingen i den lyseblå søjle.
3. Selvom Danske Bank havde en meget stor markedsandel af
disse kunder i Estland, op mod 50 pct., havde den kun en lille
andel af det samlede marked i Baltikum, mindre end 10 pct.
på toppen.
4. Der er fortsat mange af den slags kunder i Baltikum. Hvorvidt
der er hvidvask forbundet med disse konti, ved jeg ikke.
Hvad er hvidvask? Hvidvasklovens definition (slide 4)
• Definitionen af hvidvask følger af hvidvaskdirektivet.
• Det interessante i relation til banker er primært det andet punkt:
• Banker må ikke hjælpe kriminelle med at skjule, opbevare eller transportere
midler fra forbrydelser.
• I såvel tilsynet som den kriminelle efterforskning er terrorfinansiering
et lige så vigtigt område, men her holder vi os til hvidvask.
• Det gælder om, at forbryderne bliver stoppet, når de prøver at få deres
penge ind i bankerne. Politiet skal i den situation inddrages, så de kan
gå efter forbryderne og deres penge.
Bankernes rolle i overvågningen (slide 5)
• Hvordan sikrer man sig, at kriminelle ikke kommer ind i det finansielle
system?
• Bankerne har i hovedtræk fem opgaver:
1. Identifikation: Når en bank får en ny kunde, skal den sikre sig, at
kunden er den, som vedkommende udgiver sig for at være.
2. Kend din kunde: Banken skal fastslå formålet med kundeforholdet,
forventet transaktionsomfang og transaktionsformer.
3. Overvågning: Banken skal på baggrund af sit kendskab til kunden
overvåge kundens transaktioner.
4. Reaktion på en mistanke: Hvis en transaktion vækker mistanke,
skal den undersøges nærmere.
5. Underretning: Hvis mistanken ikke kan afkræftes, skal banken
underrette SØIK.
3/7
• De fleste af os stifter bekendtskab med identifikation, når banken beder
os om at indsende en kopi af vores pas.
• Der er mange ansatte ude i linjen i bankerne, der yder en kæmpe
indsats på dette område, som de fortjener mere tak for, end de får.
Forebyggelsen og strafforfølgelsen sker i en kæde (slide 6)
• Det er således bankerne, der har til opgave at overvåge deres kunder
og indberette mistænkelige transaktioner til politiet.
• Finanstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at bankerne udfører
denne opgave. Finanstilsynets opgave er ikke at overvåge kunderne
eller den enkelte pengeoverførsel.
• Hvidvasksekretariatet ligger i SØIK.
• Der er andre myndigheder, der påser, at andre virksomhedstyper end
banker, der skal leve op til hvidvaskloven, også overholder lovgivningen.
• I sidste ende er det domstolene, der skal afgøre, om regler er overtrådt.
Tilsynsrollen på hvidvaskområdet (slide 7)
• Hvad gør Finanstilsynet så i praksis?
• Finanstilsynet har en trestrenget strategi:
1. Vi forebygger. Det sker bl.a. gennem at informere om reglerne.
For nylig har vi udsendt en vejledning på 150 sider, der
er udviklet i samarbejde med bankerne. Længden afspejler
områdets kompleksitet.
2. Vi fører tilsyn med, at bankerne overholder loven.
3. Vi reagerer ved overtrædelser af lovgivningen. I yderste fald
anmelder vi banken til politiet.
Mange virksomheder under tilsyn (slide 8)
• Finanstilsynet fører hvidvasktilsyn ikke alene i relation til banker, men
også i relation til mange andre virksomheder.
• Der er over 1.400 virksomheder under hvidvasktilsyn af Finanstilsynet.
• Senest har vi også fået ansvar for valutavekslingsvirksomheder.
• Der er også rigtig mange transaktioner, der går gennem det finansielle
system.
• Alene de betalinger, der går gennem den fælles betalingsinfrastruktur,
udgjorde i 2017 500 mia. kr. pr. bankdag.
• Finanstilsynets tilsyn kan derfor aldrig blive et tilsyn på transaktionsniveau.
Det er det heller ikke i andre lande.
• Overvågningen af transaktioner må ske i bankerne.
Det risikobaserede tilsyn (slide 9)
• Finanstilsynet fører et risikobaseret tilsyn. Det gør alle finanstilsyn.
• Hvad betyder det?
4/7
• Det betyder, at Finanstilsynet kaster flest resurser efter de områder,
hvor vi vurderer, at der er den farligste kombination af risiko og konsekvens,
hvis det går galt.
• Det gælder også på hvidvaskområdet.
• Vi kan tage fejl i vores vurdering af risiciene.
• Mindre sandsynlige udfald kan selvfølgelig også forekomme. Det kan
få os til at virke uopmærksomme i offentlighedens øjne, når det går
galt på et sådant område.
• I tilfældet Danske Bank havde vi dog kastet mange resurser efter tilsynet
med banken. Det afspejler, at konsekvenserne ved fejl i Danske
Bank er store, og at Danske Banks mere komplekse forretningsmodel
indebærer større risici. Jeg vender tilbage hertil om lidt.
Hvordan fører vi tilsynet? (slide 10)
• Hvad gør vi så, når vi fører tilsyn?
• Finanstilsynet fokuserer, sammenlignet med finanstilsynene i andre
lande, meget på at være ude i bankerne. I mange andre lande foregår
tilsynet i stor udstrækning fra et skrivebord i de respektive tilsyn.
• Der er fem trin i vores tilsyn på stedet:
1. Vi indkalder materiale på forhånd og gransker det.
2. Vi tager ud og interviewer de ansvarlige i banken.
3. Vi udfører stikprøvekontrol af kunder mhp. at efterprøve bankens
oplysninger.
4. Vi rapporterer tilbage til virksomheden.
5. Vi udsender en redegørelse til offentligheden om forløbet.
• Redegørelsen til offentligheden er en usædvanlig ting for et finanstilsyn.
Vores udenlandske kollegaer benytter sig ikke heraf. Folketinget
indførte et krav herom efter finanskrisen. Det har vist sig at være et
meget effektivt instrument med henblik på at få bankerne til at rette
ind.
• Finanstilsyn, både os i Danmark og i andre lande, er – trods stikprøver
– afhængige af, at bankerne giver os korrekte informationer. Det gælder
ikke alene for de finansielle tilsyn, men også for de fleste andre
typer tilsyn.
Fælleserklæringen fra det estiske og det danske tilsyn (slide 11)
• Et af mine vigtigste budskaber i dag er, at hvidvasktilsyn er en værtslandsopgave.
Det fremgår af EU-reglerne og det andet punkt i den
fælleserklæring, som de estiske og danske finanstilsyn udsendte i maj
efter megen forvirring i pressen.
• Hvad betyder det?
• Konkret betyder det, at det er det estiske finanstilsyn, der fører hvidvasktilsyn
med Danske Banks estiske filial. Estland er værtsland for
Danske Banks estiske filial.
• På tilsvarende vis fører vi tilsyn med Nordeas danske filial.
5/7
• Arbejdsfordelingen på hvidvaskområdet er anderledes end på de fleste
andre tilsynsområder.
• På de fleste andre områder er der hjemlandstilsyn. Det vil sige, at tilsynsforpligtigelsen
for en bank og dens filialer ligger i det land, hvor
banken har hovedsæde.
• Det giver god mening, at der er værtslandstilsyn på hvidvaskområdet.
Det gør det nemmere, at tilsynsmyndigheden er fra det samme land
som den politimyndighed, som den skal samarbejde med.
• Al erfaring tilsiger også, at en klar ansvarsfordeling er den bedste løsning.
Overlappende ansvar ender hyppigt med, at den ene myndighed
tror, den anden er på bolden, og omvendt.
Hvidvaskinspektioner i Danske Bank: Estland og Danmark (slide 12)
• Ansvarsfordelingen afspejler sig også i de mange inspektioner, som
både vi og det estiske tilsyn har udført over de sidste godt ti år.
• Esterne har været på hvidvaskinspektion i Danske Banks estiske filial
i 2007, 2009 og 2014.
• Vi har været på hvidvaskinspektion fire gange i Danske Bank i Danmark,
fem gange, hvis en kortere inspektion i 2012 medregnes.
• I tillæg har vi kørt en stor governance-undersøgelse i relation til hvidvask
i 2017-2018.
• De gange, det estiske tilsyn har udtrykt bekymring om forhold i filialen,
har vi fulgt op på konklusionerne med den danske ledelse og rapporteret
tilbage til vores estiske kollegaer.
• Det estiske tilsyns observationer om hvidvask i Danske Banks estiske
filial i 2007 var sammenlignet med den samtidige henvendelse fra den
russiske centralbank mindre kritiske og i 2009 ikke kritiske.
• Modsat var det estiske tilsyn meget kritisk i 2014. Det danske finanstilsyn
blev informeret om de estiske myndigheders kritik tidligt i 2015.
Vi fulgte op på kritikken senere i 2015, som afspejlet i en endelig inspektionsrapport
fra marts 2016.
• Alt dette fremgår også af Bruun & Hjejles rapport, der blev udarbejdet
til Danske Bank.
Afgørelse om ledelse og styring i estisk filial (slide 13)
• Finanstilsynet startede i september 2017 en undersøgelse af ledelse
og styring, på engelsk governance, i relation til hvidvasksagen i den
estiske filial.
• Undersøgelsen blev startet op, fordi nogle dygtige journalister i Berlingskes
gravergruppe havde fået adgang til informationer, der viste,
at der var gennemført mistænkelige transaktioner i den estiske filial.
• I tillæg til pointen om værtslandstilsyn har jeg et andet centralt og tæt
forbundet budskab. Det er, at afgørelsen ikke vedrørte hvidvask i Estland.
Afgørelsen vedrørte ledelsen i Københavns reaktion på oplysninger
om hvidvask i Estland.
6/7
• I og med, at vi ikke har til opgave at føre tilsyn med hvidvask i Estland,
kunne vi heller ikke træffe en afgørelse om hvidvask i Estland.
• Derimod var og er det meget vigtigt for os, at ledelsen reagerer på
oplysninger om problemer. Det gælder ikke alene i relation til hvidvask,
men også i relation til alle andre problemer. Hvis en ledelse ikke
reagerer på problemer, så har vi for alvor et stort problem.
• Konklusionen i vores afgørelse var de fem punkter, der fremgår på
slidet. Det er en usædvanlig hård kritik af en stor bank.
• Vores primære opgave som Finanstilsyn er at få stoppet blødningen.
Det vil sige at få banken til at rette op på de sårbarheder, der har vist
sig. Det gjorde vi gennem en række påbud. Banken skulle bl.a. sætte
mere kapital til side, så den kunne håndtere de problemer, som manglerne
i forsvarslinjerne kunne resultere i.
Finanstilsynets reaktionsmuligheder (slide 14)
• Afgørelsen afspejler nogle af de reaktionsmuligheder, som Finanstilsynet
har.
• Vi gav således 8 påtaler, der afspejlede overtrædelser, der var rettet
op på. Oven i gav vi 8 påbud, der afspejlede overtrædelser, som der
skulle rettes op på.
• Der var andre påbud end mere kapital. Der var et påbud om at ansætte
en compliance-officer på direktionsniveau, så problemer på området
blev løftet til direktionsniveau. Der var også et påbud om at vurdere
ledelsen i den estiske filial, som endte med en afskedigelse af
direktøren i filialen.
• Finanstilsynet kan også politianmelde en bank, afsætte ledelsesmedlemmer
og inddrage bankens tilladelse.
• En politianmeldelse kunne have været indgivet enten med udgangspunkt
i ledelsessvigt eller videregivelse af forkerte oplysninger til Finanstilsynet.
Finanstilsynet vurderede på det foreliggende grundlag,
at det ikke var muligt at foretage en politianmeldelse af banken eller
at afsætte ledelsesmedlemmer.
• Finanstilsynets bestyrelse har mulighed for at inddrage eksterne eksperter.
Bestyrelsen benyttede sig af denne mulighed i forbindelse
med afgørelsen som følge af afgørelsens vigtighed.
• Modsat vores svenske kollegaer kan Finanstilsynet ikke give bøder
på hvidvaskområdet og kun forholdsvis små bøder på andre områder.
De seneste eksempler på hårde afgørelser (slide 15)
• Finanstilsynet har reageret kontant på hvidvask i Danmark.
• De to største banker i landet, Danske Bank og Nordea, blev politianmeldt
i 2016. Begge sager vedrørte overtrædelser af hvidvaskloven i
Danmark. Danske Bank har fået en bøde som konsekvens heraf. Nordeas
sag verserer forsat hos SØIK. Det kan afspejle, at anmeldelsen
af Nordea var mere omfattende.
7/7
• Senest har Finanstilsynet anmeldt Københavns Andelskasse for flere
overtrædelser af hvidvaskloven. Andelskassen blev efterfølgende af
Finanstilsynet sendt til afvikling.
Finanstilsynets tiltag siden 2016 (slide 16)
• Finanstilsynet har siden 2016 øget fokus på at bekæmpe hvidvask.
• Kampen mod hvidvask blev et af syv indsatsområder i den strategi
frem mod 2020, der blev offentliggjort i 2016.
• Der blev i forlængelse heraf ansøgt om øgede bevillinger til tilsynsindsatsen
mod hvidvask. Da midlerne blev bevilget i sommeren 2017,
oprettede Finanstilsynet et dedikeret hvidvaskkontor, der i dag med
15 normeringer er klart det største i Norden.
• Den danske indsats mod hvidvask blev evalueret i sommeren 2017 af
den internationale overvågningsmyndighed FATF. Resultatet var en
hård, men berettiget kritik af Danmark. Det har ledt til en række tiltag
på tværs af landet. Derfor opgraderede FATF i oktober i år vurderingen
af Danmark på en række områder.
•
Hvad kan vi så konkludere? (slide 17)
• De to centrale pointer er:
• Hvidvasktilsyn er en værtslandsopgave, og praksis har også
afspejlet dette i relation til Danske Banks estiske filial.
• Derfor var vores afgørelse fra maj også om ledelse og ikke
hvidvask. Afgørelsen fanger det centrale, at problemerne ikke
blev eskaleret i Danske Banks organisation.
• Herudover har vi genåbnet vores arbejde med governance-spørgsmålet.
• Jeg forstår, at Erhvervsministeren vil tage en drøftelse med jer, når
han har fået redegørelsen, og vi har afsluttet vores genåbning af sagen.
• Hvis jeg må give jer et input, så bør I i jeres videre arbejde tænke over
tre ting i relation til sagen om Danske Bank:
1. Er I enig i vores beskrivelse af det faktiske forløb?
Hvis nej, så vend endelig tilbage til mig. Vi har endnu
ikke selv fundet nogen fejl, men vi er ikke ufejlbarlige
og evaluerer selvfølgelig hele forløbet.
2. Er I enige i vores beskrivelse og anvendelse af juraen?
Også her er synspunkter velkomne. For os har det
været meget vigtigt at tackle og drible med respekt for
lovgivningen.
3. Selvom I måtte være enige i punkt 1 og 2, så er det legitimt
stadig at være utilfreds med konsekvenserne.
Hvis det er tilfældet, så har I mulighed for gennem lovgivning at ændre
på den jura, der vil ligge til grund for vores ageren i fremtidige sager.
• Tak for ordet.
