Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

B&O forventer fuldt garanteret fortegningsemission på 400 mio. kr.

Morten W. Langer

tirsdag 12. maj 2020 kl. 9:01

Fra Bang & Olufsen:

Bang & Olufsen vil søge godkendelse fra aktionærerne til en kapitaludvidelse, der skal få selskabet sikkert gennem COVID-19-krisen

Som det fremgik af delårsrapporten for 3. kvartal 2019/20 offentliggjort den 2. april 2020, har Bang & Olufsen analyseret mulighederne for at styrke kapitalgrundlaget på grund af de aktuelle og fremtidige negative effekter af udbruddet af COVID-19. Som et resultat heraf har bestyrelsen besluttet at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med det formål at søge aktionærernes godkendelse til en fuldt garanteret fortegningsemission på ca. DKK 400 millioner (brutto).

Bestyrelsesformand Ole Andersen udtaler: ”Bang & Olufsen er i en alvorlig situation, hvor vi er nødt til at skaffe ny kapital for at komme igennem den globale COVID-19-krise. Som andre forbrugerbrands er vi påvirket af de nedlukninger, der er indført i de fleste lande verden over, og det står klart, at krisens varighed og omfang vil fortsætte med at påvirke salget på flere markeder. COVID-19 rammer os på det værst tænkelige tidspunkt, da vi netop havde lanceret vores nye strategiplan og var begyndt at se effekterne af de mange initiativer, som vi har eksekveret på de seneste seks måneder for at forbedre vores finansielle performance. Denne positive udvikling er blevet stoppet af denne ekstraordinære situation, og derfor er der behov for at rejse yderligere kapital for at styrke kapitalgrundlaget.”

”Vi har allerede sikret opbakning fra en række institutionelle investorer, inklusive vores tre største danske aktionærer ATP, Chr. Augustinus Fabrikker og Færchfonden. Desuden har bestyrelsen og direktionen besluttet selv at investere og midlertidigt at reducere deres løn og honorar med 20%. Derudover har vi også brug for støtte fra de resterende omkring 24.000 aktionærer, og jeg opfordrer derfor kraftigt alle Bang & Olufsens aktionærer til at stemme for bestyrelsens forslag, da det kræver tilslutning fra 2/3 af de repræsenterede stemmer på den ekstraordinære generalforsamling til de forslag, der skal sikre Bang & Olufsen.”

Før det globale udbrud af COVID-19 lancerede selskabet en strategiplan til forbedring af den operationelle og finansielle performance, inklusive et omkostningsprogram med en målsætning om DKK 175 millioner i besparelser, når det er fuldt implementeret. Virksomheden har blandt andet også udpeget ny ledelse, styrket det globale salgsfokus og indgået aftaler med nye retailpartnere. Disse initativer har bidraget til positive frie pengestrømme i både andet og tredje kvartal og en positiv EBIT-margin før særlige poster i tredje kvartal. Derudover har virksomheden nu truffet foranstaltninger for at forsøge at afhjælpe og afbøde de negative virkninger af COVID-19 og benyttet sig af statslige hjælpepakker.

En indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling den 3. juni 2020 vil blive udsendt i en separat selskabsmeddelelse senere i dag. Indkaldelsen vil indeholde yderligere detaljer om den forventede kapitaludvidelse inklusive timing, herunder tidspunkt for offentliggørelse af vilkårene for kapitaludvidelsen, der baseres på markedsforholdene. Såfremt det godkendes af generalforsamlingen, forventes kapitaludvidelsen at finde sted i juni 2020 efter offentliggørelse af et prospekt. Garantitilsagn og aftalerne med selskabets finansielle rådgivere er underlagt betingelser, som kan resultere i tilbagetrækning af kapitaludvidelsen, f.eks. i tilfælde af væsentlig negative begivenheder.

For yderligere at styrke kapitalgrundlaget har Bang & Olufsen, under forudsætning af gennemførelse af kapitaludvidelsen og på nærmere kommercielt aftalte vilkår og betingelser, indgået et commitment letter om en kreditfacilitet på DKK 100 millioner med sin hovedbankforbindelse.

Forventninger til 2019/2020

Som tidligere kommunikeret forventes omsætningen i 2019/20 at falde med 20-29%, EBIT-margin før særlige poster forventes at være negativ med 10-15%, og de frie pengestrømme forventes at være negativ med DKK 200-350 millioner.

Den estimerede omsætning for de første 11 måneder af regnskabsåret faldt med 26% i lokale valutaer baseret på rapporterede 9-måneders tal samt foreløbige og ikke-reviderede tal for marts på DKK 102 millioner og april på DKK 95 millioner. EBIT-margin før særlige poster er estimeret til -15%, mens de frie pengestrømme er estimeret til DKK -182 millioner. Ultimo april 2020, estimerer selskabet likviditetspositionen til at være på DKK 277 millioner.

Den finansielle performance i marts og april 2020 var markant påvirket af COVID-19 og nedlukningen af alle hovedmarkeder. Baseret på foreløbige og ikke-reviderede tal for marts og april samt fremskrivningerne for maj 2020, forventer selskabet at afslutte 2019/20 inden for de kommunikerede intervaller. Men selskabet forventer nu, at de endelige resultater for omsætning og EBIT-margin før særlige poster vil ende i den lave ende af intervallerne, med en potentiel risiko for mindre negativ overskridelse, hvis det kinesiske marked ikke fortsætter med at normaliseres, og de europæiske markeder ikke gradvist genåbnes i løbet af maj. De frie pengestrømme forventes at være tættere på midten af det udmeldte interval.

Foreløbige forventninger for 2020/21

En foreløbig indikation af forventningerne til det kommende regnskabsår er pr. definition følsom over for et stort antal antagelser. Dette er endnu mere tilfældet for regnskabsåret 2020/21 på grund af den øgede usikkerhed og manglen på gennemsigtighed som følge af COVID-19.

De foreløbige forventninger for 2020/21 afhænger af flere faktorer, herunder varigheden af COVID-19-pandemien på relevante markeder, tidspunktet for og hastigheden af genåbningen af nøglemarkeder, indvirkningen på økonomierne på hovedmarkeder og globalt samt de finansielle og operationelle indvirkninger på selskabets forretningspartnere. De foreløbige forventninger er herudover betinget af fortegningsemissionen.

Baseret på en balanceret evaluering af potentielle scenarier af de ovenfornævnte risici og implikationer af COVID-19 er Bang & Olufsens foreløbige forventninger for finansåret 2020/21 som følger:

Omsætning:                        Omkring DKK 2,2 milliarder
EBIT før særlige poster:     Omkring DKK -100 millioner
Frie pengestrømme:           Omkring DKK -200 millioner

Ud over de forventede effekter af COVID-19 antages omsætningen at være understøttet af mere end 10 nye produktlanceringer og opgraderinger samt nye farver, materialer, finish (CMF) versioner af eksisterende produkter. EBIT før særlige poster og de frie pengestrømme forventes ydermere at blive positivt påvirket af omkostningsprogrammet. Selskabets styring af driftskapital og brug af statslige hjælpepakker i 2019/20 vil også have en negativ indflydelse på pengestrømmen i især første kvartal af 2020/21.

COVID-19 følsomhed
Som en del af en følsomhedsanalyse har selskabet overvejet indvirkningen af et negativt scenario, hvor varigheden af COVID-19-pandemien strækker sig længere ind i 2020/21, og ca. 50% af salgsstederne i Europa og Nordamerika er lukkede i størstedelen af første og andet kvartal, før en normalisering i et langsomt tempo påbegyndes mod en lukning af 30% af salgsstederne i fjerde kvartal. I dette scenario antages Kina at være mindre påvirket med ca. 30% af salgsstederne lukkede i første halvår, inden de begynder en normalisering. I dette ugunstige scenario viser fremskrivningerne i selskabets beregningsmodeller at omsætningen kan falde til DKK 1,6 milliarder med en EBIT-margin før særlige poster på -25% og frie pengestrømme på negativt DKK 400 millioner.

I et alternativt scenario, hvor implikationerne af COVID-19 er mindre alvorlige end afspejlet i de foreløbige forventninger ovenfor, viser selskabets beregningsmodeller, at break-even i EBIT før særlige poster kan opnås med en omsætning på i alt ca. DKK 2,4 milliarder. De foreløbige forventninger og ovenstående fremskrivninger i forhold til alternative scenarier er naturligvis underlagt en høj grad af usikkerhed som følge af COVID-19.

Finansielle rådgivere
Carnegie Investment Bank og Nordea er joint global coordinators og finansielle rådgivere for Bang & Olufsen i forbindelse med fortegningsemissionen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank