Mange ejere af detailhandelsejendomme hænger uhjælpeligt i dyndet og er ramt at flere samtidige problemer: Forbrugerne holder igen, og når de handler, gør de det i stigende grad på nettet og i store centre. Men den sidste del er det naturligvis god for dem, der driver de storcentrene. Og måske overraskende for mange er det faktisk nogle af dem, der præsterede de bedste afkast i ejendomsbranchen sidste år. Rødovre Centrum har de seneste to år præsteret et afkast før værdireguleringer på henholdsvis 5,6 procent og 5,3 procent. Begge år har værdireguleringerne bragt det samlede afkast videre op på henholdsvis 9 og 7 procent. Ejendomsselskabet opereret med et formelt afkastkrav på 5,75 procent. I modsætning til flere andre ejendomsselskaber er der god overensstemmelse mellem det udmeldte afkastkrav og det realiserede afkast. Rødovre Centrum er med sine 48 år et af landets ældste butikscentre, men er løbende udvidet adskillige gange. Ser man på indtægterne henover finanskrisen, viser tallene efter underskud i 2009 en ubrudt fremgang i indtjeningen. Ejerne – Familien Andreasen – beskriver da også resultatet som meget tilfredsstillende. I 2013 blev der åbnet 20 nye butikker, en biograf og et fitness-center. Samtidig er situationen, at samtlige lejemål er udlejet.
