Kommentar: Selvom de fleste af os betragter Danmark som en retsstat, kan man desværre ikke komme uden om, at det halter ganske alvorligt med bekæmpelsen af den økonomiske kriminalitet. Uden kun at skulle henvise til den netop afsagte dom i Parken sagen, tegner der sig et klart billede af, at økonomisk kriminelle har utrolig gode arbejdsvilkår i Danmark. Nærmest fantastiske arbejdsvilkår.
Som erhvervsjournalist har jeg gennem 25 år fulgt myndighedernes indsats mod økonomisk kriminalitet fra sidelinjen. På baggrund af denne historie sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at myndighederne ikke ønsker at gå særligt hårdt til økonomisk kriminelle, og at der ikke bliver sat tilstrækkeligt mange ressourcer af til opgaven, så man kan hyre dygtige økonomiske eksperter til at hjælpe politiets jurister. Muligt er det også, at lovgivningen simpelthen er for slap og ukonkret – og måske utidssvarende, og at domstolenes struktur og tradition ikke fremmer effektive ”retfærdige” domme over de økonomisk kriminelle.
I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO skrev vi om retsopgøret efter bankkrisen, hvor statsadvokaturen for økonomisk kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet, efter de mange opsigtsvækkende bankkrak har tøffet rundt for at finde undskyldninger for ikke at tage retssagerne om ”uansvarlig bankdrift” efter Lov om Finansiel Virksomhed. I stedet er der rejst en stribe småsager om kursmanipulation og andre konkrete sager, som sikkert var lettere at gå til. Reali- teten er, at der syv år efter bankkrisen ikke er faldet en eneste dom om uansvarlig bankledelse. Hvorfor? Fordi Bagmandspolitiet ikke har turde tage en prøvesag.
I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev spurgte vi Bagmandspolitiets chef, om der var behov for en stramning af lov om finansiel virksomhed, for at skabe et bedre juridisk grundlag for at gå efter uansvarlige bankledelser. Han snakkede en kilometer uden om, og henviste i stedet til alle de andre rejste sager mod bankledelser, altså især om kursmanipulation.
På spørgsmålet om, hvorvidt de var egnet til at sige noget om, hvorvidt reglerne var klare nok til at straffe bankledelser for uansvarlig bankdrift, svarede han: Det har vel kun akademisk interesse, om der rejses sager efter den ene eller den anden lov. Altså en udtalelse fra chefen for det dansk bankmandspoliti. Tak for kaffe.
Velkendt er det også, at myndighederne langt hen ad vejen har opgivet at rejse straffesager mod de fleste konkursryttere, selskabstømmere og andre, der misbruger muligheden for at oprette selskaber, eksempel- vis i andres navne, hvorefter de uhindret kan tømme selskaberne. Gennem de seneste år efter finanskrisen har konkursadvokater indsendt hundredevis af anmeldelser til politiet, hvor der i konkursboer er afsløret tegn på ulovligheder. En brøkdel af disse sager er taget videre i retssystemet.
Efter vedtagelse af en ny lov om konkurskarantæne har Sø- og Handelsretten næsten dagligt fra- dømt fupmagere retten til at drive virksomhed, typisk fordi bogføringsmaterialet er ”forsvundet” eller andre mærkværdigheder. Men myndighederne går typisk ikke videre med disse sager. Manglende konsekvens i retssystemet har antageligt skabt et helt erhverv af fupmagere, som udnytter systemet – og på bekostning af lovlydige danskere og virksomheder, fordi det kan lade sig gøre uden konsekvens.
Det besynderlige er, at vi herhjemme har en mange årlig tradition for, at myndighederne skal blande sig mindst muligt i erhvervslivets gøre og laden, også når der er tale om noget, der ligner ulovligheder. Erhvervs- organisationer har nærmest pr. tradition bekæmpet stramninger af konkurrencelovgivningen. Og de synes at være godt tilfredse med, at Bagmandspolitiet de seneste 30 år har holdt lav profil, og ikke har haft alt for dygtige folk og for mange ressourcer til en offensiv indsats.
Udefra ser det mest ud som om, at Bagmandspoliti- ets politiske eller selvvalgte opdrag er at fremvise nogle få højprofilerede successager, og derud over køre under radaren. I virkeligheden tyder meget på, at der brug for en gennemgribende uafhængig udredning (uden deltagelse af politiet selv) om bekæmpelsen af den økonomisk kriminalitet i Danmark. Gribes det an på den rigtige måde? Skal Bagmandspolitiet tilføres ressourcer? Skal Bagmandspolitiet have økonomiske ekspertkompetencer med i ledelsen? Er nettet, som skal fange økonomisk kriminelle, tilstrækkelig finma- sket i dag? Hvordan er indsatsen herhjemme i forhold til eksempelvis Sverige, Norge og England? Er der strammet op på Bagmandspolitiet siden afsløreingen af en sønderlemmende evaluering sidste år? Er dom- stolssystemet klædt på til at håndtere de komplicerede sager? Er det en god ide med lægdommere i den type sager? Skal de kun foregå i Sø- og Handelsretten? Skal dommerne efteruddannes i økonomiske forhold og erhvervsforhold? Og endelig – er der brug for en mo- dernisering af straffelov eller særlovgivning i forhold til økonomisk kriminalitet?
