Danmarks Statistik (DS) overvurderer prisstigningerne på huse i de officielle statistikker, som anvendes af re- geringen, Nationalbanken og andre, der på baggrund af disse data vurderer udviklingen i dansk økonomi. Øko- nomisk Ugebrevs analyse af udviklingen i de forskellige anerkendte indeks for prisudviklingen for enfamiliehuse i Danmark, blandt andet fra Realkreditrådet og DS, viser således, at der er store forskelle over tid. På baggrund heraf har vi fået eksperter til at vurdere de forskellige be- regningsmetoder, som anvendes. Konklusionen er, at DS’ metode til at beregne prisudviklingen afviger markant fra den metode, som anvendes i flere andre indeks. I DS’ metode til at måle prisudviklingen indgår blandt andet de offentlige ejendomsvurderinger fra Skat. Derfor er pålide- ligheden af netop de offentlige vurderinger meget vigtig, og netop det forhold har været til debat de seneste år.
DS oplyser til Økonomisk Ugebrev, at man længe har været bekendt med, at er der systematiske problemer med Skats offentlige ejendomsvurderinger på en måde, der betyder, at de meget dyre ejendomme generelt er for lavt vurderede, mens omvendt de meget billige ejen- domme er for højt vurderede. Det betyder i sig selv, at de dyre villaer kommer til at påvirke de gennemsnitlige officielle ejendomspriser mere positivt end mindre villaer.