Handelsbanken skriver:• Eksporten af varer ekskl. skibe, fly og brændsel faldt med 2,4% m/m i februar, hvilket var anden måned i træk med tilbagegang • Importen faldt med 0,6% m/m, og overskuddet på handelsbalancen faldt fra 7,2 mia. til 6,2 mia. kr. • Endvidere er der også tale om et fald i danske virksomheders handel med varer uden for landets grænser, især for varer som sælges efter forarbejdning, som ellers var en vigtig drivkraft beg den meget stærke eksportvækst i 4. kvartal • Alt i alt er der således for indeværende ikke tegn på, at eksporten har været en motor for dansk økonomi i 1. kvartal, med mindre der sker en meget kraftig acceleration i marts Eksporten af varer skuffer Eksporten af varer når man ser bort fra fly, skibe og brændsel faldt med 2,4% m/m i februar. Det følger i kølvandet på faldet i januar på 3,1%, og der tegner sig desværre et billede af en noget skuffende eksportudvikling her i 1. kvartal. Det er især skuffende når man ser det i lyset af de ellers mere positive signaler som vi har fået fra udviklingen i den globale økonomi. Det giver dog også forhåbninger om, at der kun er tale om en midlertidig opbremsning. Importen faldt med 0,6% m/m i februar, efter et fald på 3,0% m/m i januar, og overskuddet på handelsbalancen aftog fra 7,2 mia. kr. til 6,2 mia. kr. Det er især store fald i eksporten af maskiner, som bl.a. inkluderer vindmøller, som har stået bag eksporttilbagegangen her i begyndelsen af 2017. Danske virksomheders handel med varer uden for Danmarks grænser falder også At vareeksporten skuffer er ikke specielt positivt, da netop eksportudviklingen var en af årsagerne til at dansk økonomi voksede pænt i den sidste del af 2016. Her blev det til en vækst i vareeksporten i henhold til nationalregnskabet på hele 4,7% q/q i 4. kvartal. Det skuffende billede af vareeksporten forstærkes af, at danske virksomheders handel med varer uden for landets grænser, som indgår i nationalregnskabets opgørelse men ikke i udenrigshandelsstatistikken, også har udviklet sig skuffende de seneste måneder. I nationalregnskabets opgørelse af vareeksporten indgår således også varer der er købt og solgt videre i udlandet (såkaldt merchanting), samt varer, der videresælges efter forarbejdning uden at have passeret Danmarks grænser. Især sidstnævnte har udgjort en stadigt stigende del af den danske vareeksport i nationalregnskabet, og steg kraftigt i 4. kvartal, men handlen med varer uden for landets grænser er altså som nævnt aftaget igen i de seneste tre måneder, jf. figur. Risiko for negativt bidrag til BNP-væksten fra varehandlen med udlandet For at overføre udenrigshandelsstatistikken til nationalregnskabsbegrebet, skal der således også tages højde for denne type eksport uden for landets grænser samt øvrige korrektioner, og her tegner der sig ligeledes et noget skuffende billede. I perioden fra december til februar er værdien af vareeksporten (når der tages højde for merchanting, varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning samt øvrige korrektioner) ganske vist fortsat 4,3% højere end i den foregående tre-måneders periode. Der skal imidlertid en meget kraftig stigning til i marts på hele 9% m/m for, at der ikke skal blive tale om et fald i vareeksporten i 1. kvartal. Hvis værdien af den korrigerede vareeksport var uændret i marts, vil der derimod være tale om et fald på næsten 3% q/q i årets tre første måneder, jf. figur. Den samme øvelse kan også gøres for vareimporten, hvor der bl.a. skal korrigeres for såkaldt bunkring. Hvis værdien af importen var uændret i marts, vil der være tale om et fald i importen i omegnen af 1% q/q, jf. figur. Samlet betyder det, at der for indeværende er risiko for, at samhandlen med varer vil udgøre et negativt træk på BNP-væksten i 1. kvartal.
