Dansk Erhverv: Factoring er stadig ikke nok

I Dansk Erhverv glæder man sig naturligvis over, at flere virksomheder – mange af dem medlemmer af organisationen – tilsyneladende har fået løst finansieringsproblemer ved hjælp af factoring. Men samtidig anfører chefkonsulent Louise Riisgaard, at factoring på længere sigt ikke kan eller skal stå alene. ”Når virksomheder har store bindinger hos deres debitorer, kan factoring være en god løsning, og det – kombineret med en let fremgang i økonomien – er formenligt den primære forklaring bag den stigning i factoring, som vi kan konstatere. Muligheden for factoring ændrer dog ikke på det grundlæggende problem, at rigtig mange især små og mellemstore virksomheder er truet på livet på grund af lange betalingsfrister, kombineret med manglende sikkerheder og svag polstring med egenkapital,” siger Louise Riisgaard.

Dansk Erhverv agiterer blandt andet for en lavere aktieindkomstbeskatning som et instrument, der kan få flere investorer til at sætte penge i små virksomheder, og dermed styrke deres egenkapital og mindste afhængigheden af kortfristede og dyre finansieringsmuligheder. Men i samme forbindelse vil man gerne være med til at promovere det miljø af nye finansieringsformer, som Dansk Faktura Børs også er en del af.”Klassisk taler man om pengeinstitutter og institutionelle investorer. Men vi ser, at de nye teknologier fungerer som anledning til, at mange små finansielle virksomheder skyder op. Der er ikke to af dem, der er ens, men de formår at bygge en forretning op. Vi føler os ret overbeviste om, at vi kun har set begyndelsen til noget, der kan blive stort. Og vil gerne bakke op om tendensen, f.eks. ved at arbejde for en lovgivning, der gør crowdfunding mulig,” siger Louise Riisgaard.

Læs også:  Positiv nyhed for finansmarkeder: Kreditrisikoen nu i markant fald

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her