I denne opdatering af Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk Økonomi er der én god nyhed og to dårlige nyheder. Samlet set er scoren uændret i forhold til seneste opdatering for ti uger siden, på 0,2 i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. Den gode nyhed er, at dansk industri fortsat ser ud til at klare sig ganske godt. I marts og april har omsætningen været solidt stigende, og udviklingen understøttes også af en bedring af Danmarks Statistiks konjunkturindikator for dansk industri, som på det seneste har vist fremgang efter en længere periode med negative signaler. Positivt trækker det, at færdigvarelagrene er faldende, og at ordrebeholdningen udvikler sig mindre negativt end tidligere.
De to dårlige nyheder handler om den indenlandske efterspørgsel. For det første var de seneste data fra Nets for dankortomsætningen meget skuffende. Maj-tallene indikerer et direkte fald i detailhandelsomsætningen, som tegner sig for op mod halvdelen af privatforbruget. Den noget magre udvikling i danskernes privatforbrug indikeres også af Danmarks Statistiks data for detailhandelsomsætningen, som har ligget fladt et halvt år. For det andet har tilgangen af nye biler både til private og inden for erhverv senest været tæt på det laveste i et halvt år, viser DS-tallene.
Meget tyder nu på – næsten et halvt år inde i 2015 – at de professionelle prognosemagere igen risikerer at skyde langt over målet. Det vil især ske, hvis der kommer yderligere negativ afsmitning fra den økonomiske opbremsning i Tyskland, og måske negative effekter fra stigende boligrenter og måske en formueeffekt fra vigende aktiemarkeder. De professionelle prognosemagere fra Nationalbanken, vismændene og storbankerne venter fortsat næste alle ganske solid fremgang i år. Som det frem går af Økonomiministeriets prognoseoversigt ser Nationalbanken vækst i privatforbruget på 2,2 procent og vismændene plus 2,0 procent, mod Nykredit på 1,1 procent. Som billedet er lige nu, rammer Nykredit med stor sikkerhed tættest.
Den store joker i samfundsøkonomien lige nu synes dog at være udviklingen i beskæftigelsen: Udviklingen i antal lønmodtagere viser fortsat fremgang. Men usikkerheden til disse tal knytter sig til, at alle lønmodtagere medregnes efter antal hoveder, uanset om de kun har få timers arbejde om ugen. Opgørelsen er altså en grov opgørelse af beskæftigelsesudviklingen. Fra februar til april er opgørelsen af lønmodtagere steget ca. 4000 pr. måned. Den anden opgørelse er den såkaldte Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som også omfatter selvstændige, og denne opgørelse er også behæftet med usikkerheder. Den viser et fald i den samlede beskæftigelse fra januar til april på 2000. Historien om stigende beskæftigelse under valgkampen er helt sikkert rigtig for de seneste år, men for de seneste tre-fire måneder er den altså tvivlsom.
