Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi peger faretruende nedad. Bekymringen er nu, at der går hurtigere ned ad bakke i dansk økonomi end det øvrige Europa. Privatforbrug på flere års laveste niveau.

Del artiklen:

OECD’s ledende indikator for enkeltlande i OECD indikerer nu, at den økonomiske opbremsning i Danmark er betydeligt hårdere end i langt de fleste andre OECD lande. Kun nogle få andre lande kan matche de seneste fire måneders tilbagegang i OECD’s indikator for Danmark, som normalt tillægges meget stor troværdighed.

Opbremsningen i dansk økonomi bekræftes af vigende privatforbrug, hvis detailomsætningen og dankortomsætningen anvendes som indikatorer. For marts viser begge datasæt, at danskernes nu for alvorlig begynder at holde på pengene, og det synes ikke at være sandsynligt, at privatforbruget kører frem lige foreløbig, som flere professionelle prognosemagere har forventet i årevis.

Dæmpet privatforbrug

Meget tyder på, at danskerne over en bred kam efter finanskrisen har lært at leve (godt) uden at skulle overforbruge. Samtidig er den permanente tilstand af tilbud, udsalg og billige priser på nettet efter grundige pristjek med til at lægge en dæmper på det beløbsmæssige privatforbrug. Men historien er i virkeligheden nok, at danskerne får meget mere ud af de samme kroner, efter vi tidligere har vænnet os til de højeste forbrugerpriser i Europa. Efter de seneste opjusterede BNP skøn for 2016 ligger de fleste prognosemagere omkring en forventet vækst i år på 1,0 – 1,2 procent, også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En vækst af denne størrelsesorden synes dog fortsat at være betinget af et økonomisk opsving til efteråret, efter stort set flad vækst i årets første måneder.

Detailomsætning på laveste niveau

Som det fremgår af de seneste data fra DS er detailomsætningen, korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, nu på det laveste niveau siden midten af 2013. Oven i kommer torsdagens nyeste data fra DS om industriens investeringsforventninger, som også ligger på det laveste niveau i flere år. Lyspunktet i dansk økonomi er fortsat, at beskæftigelsen af lønmodtagere er stigende. Meget tyder på, at væksten sker inden for erhverv med lav produktivitet, blandt andet byggeri og anlæg, samt erhvervsservice, herunder rengøring og sikkerhed.

12 KOMMENTARER

  1. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor den fastkurspolitik i forhold til EUR er blevet sådan en hellig ko. Jeg vil se frem til en åben diskussion af minusser og plusser.

    • ”Hvis man vil forklare, hvorfor Danmark har klaret sig så meget dårligere efter finanskrisen end Sverige, kan man blandt andet forklare det med, at Danmark er knyttet til euroen, mens Svenskerne står helt uden for det økonomiske samarbejde. – Jeg mener, at det er ret oplagt, at Danmark betaler en pris for tilknytningen til euroen« siger Krugman, der kalder Danmarks genopretning efter krisen for »en alvorlig, deprimerende økonomisk præstation. Og derfor skulle Danmark aldrig have været med i euroen. (Paul Krugman, professor i økonomi ved Princeton University og nobelprisvinder i økonomi i 2008)

  2. Det kunne måske være mere interessant at kigge ud gennem “forruden på bilen” end at udtale sig om, hvad vi skulle have gjort.

  3. Det var en kommentar til Ursulas indlæg. Det er nemt at forholde sig til, hvad vi skulle have gjort, men det er vigtigere at forholde sig til, hvad vi fremadrettet bør gøre.

    • At knytte DKK til EUR er en beslutning, der kan ændres. Så jeg forstår fortsat ikke det med at kigge ud af forruden?

  4. Paul Krugman forholder sig til fortiden – og ikke fremtiden – og jeg er i øvrigt ikke enig med ham. De sidste 6 år har den svenske krone kostet 80-83 øre, bortset fra et enkelt år (2012-13), så det kan ikke rigtigt forklare, hvorfor det går mere fremad i Sverige end i Danmark. Og hvis den danske nationalbank besluttede sig for at slippe “fastkurspolitikken” i relation til euro’en, så tror jeg, at kronen ville stige og ikke falde i værdi – med deraf faldende eksport og/eller indtjening til danske virksomheder.

    Du vil gerne drøfte fordele og ulemper ved et evt. skift fra kroner til euro. P.t. har denne problemstilling ingen politisk gang på jorden – og det synspunkt er jeg enig i.

  5. Ja – jeg ønsker at en offentligt diskussion af fordele og ulemper ved fastkurspolitik i forhold til EUR. Det ser jeg meget frem til, for jeg finder det tiltrængt.

    Og ikke bare en eller anden tåget kommentar om kursen på SEK og i øvrigt er du enig i fastkurspolitikken. Nårh!

  6. På denne her side prøver vi at holde et vist niveau på debatten. Jeg har endnu ikke set/læst et eneste argument for og imod fastkurspolitikken fra din side – endsige en begrundelse for, hvorfor du ønsker denne debat?!
    Ursula citerede Krugmand, der mener, at vor fastkurs-politik er årsag til den langsommere vækst i Danmark kontra Sverige. Jeg gjorde mig den ulejlighed at google kursudviklingen de sidste 6 år på svenske kroner i forhold til danske, og bortset fra et enkelt år, så er kursen uændret og dermed ikke noget argument for den bedre udvikling i Sverige.
    Og endelig er der en betydelig nationalistisk tendens i EU og i USA, som gør, at jeg ret sikker på, at et stort flertal i Folketinget og i befolkningen ikke ønsker at udskifte vore kroner med Euro.
    Hermed ikke flere kommentarer fra min side i en “debat” – som du aldrig selv deltog i, endsige argumenterede for.

  7. Selvom andre indlægsskriver ikke er interesseret i en sober og lødig diskussion af fastkurspolitikkens fordele og ulemper, vil jeg alligevel opfordre Økonomisk Ugebrev til at tage emnet op. Det fortjener det.
    Når man f.eks. betragter de store kursudsving der har været på SEK/EUR de sidste 5 år sammenlignet med de ubetydelige for DKK/EUR, kunne det være et interessant spor at følge i relation til at forklare forskellen på udviklingen i Danmark og Sverige.

  8. Makroøkonomisk er Danmark en del af euroen, og de beslutninger, der bliver truffet i bl.a. Frankfurt og Berlin er medbestemmene, hvad der kommer til at ske for Danmark. Danmark fører en fastkurspolitik over for euroen, som betyder, som bekendt, at kursen på danske kroner følger kursen på euro. Dette gør det kompliceret for Nationalbankenat føre en såkaldt uafhængig pengepolitik. Det har svenskerne derimod, og det har haft en betydning i den økonomiske genopretning. Mon ikke Sverige tog den rigtige beslutning ved ikke at gå med i euroen, men også ved at ikke at knytte sig til den.

  9. Devalueringer er typisk ligesom at tisse i bukserne – de varmer på kort sigt, men bagefter….
    Så jeg mener ikke, at Sveriges valutapolitik kan forklare noget som helst. Det er arbejdsmarkeds- og skattepolitiske reformer, som øger den internationale konkurrencekraft, som batter noget på den længere bane.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her