Kort rente: Selvom Nationalbanken i maj intervenerede kraftigt for at modvirke en svækkelse af kronen, så er der hos både Nykredit og Handelsbanken enighed om, at en dansk forhøjelse af indskudsbevisrenten fra de nuværende -0,75 procent ikke er lige foranstående. Der blev interveneret for 35 mia. kr. og samtidig indfriede staten et udenlandsk lån på 10,6 mia. kr. så de samlede valutare- server faldt med 46,6 mia. kr. til 659 mia. kr.
”Ser man på den rene interventionsaktivitet var den på niveau med udstrømningen i forrige måned. Der har dog været en tendens til at udstrømningen er bremset op sidst på måneden, hvor den danske krone har bevæget sig ned på den stærke side af centralpariteten over for EUR,” skriver cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken i en kommentar. Her i begyndelsen af juni er kronen svækket en smule, så den ligger meget tæt på centralpariteten, men dog på den stærke side.
Under normale omstændigheder så ville så store interventionsbeløb automatisk føre til en renteændring, men situationen er ikke normal, og valutareserverne er højere end normalt. Der er udbredt enighed om, at Na- tionalbanken givetvis gerne vil have reserven ned på et lavere niveau før der bliver pillet ved renten.
Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit vurderer da også, at de bevægelser vi har set i maj primært er udtryk for, at Nationalbanken har et ønske om at nedbringe valutareserverne.
”Dertil kommer, at Nationalbankens daglige offentliggørelse af nettostillingen indikerer, at valutaudstrømningen tog af i styrke i anden halvdel af maj. Årsagen er formentlig, at flere investorer har valgt at søge i sikker havn i danske værdipapirer som følge af den tiltagende usikkerhed omkring situationen i Grækenland.
En udvikling, der har givet anledning til en indsnævring af det tiårige (løbetidskorrigerede) rentespænd til Tyskland og en svag kronestyrkelse,” skriver Tore Kramer i en vurdering.
Hans konklusion er, at en eventuel selvstændig renteforhøjelse er rykket længere ud i fremtiden, og at vi skal hen i sensommeren og efteråret, før en renteforhøjelse kan komme på tale.
Det der ville kunne fremrykke tidspunktet er formentlig en hurtig løsning af de græske gældsproblemer, fordi det ifølge Tore Stramer vil kunne sætte mere skub i valutaudstrømningen.
