Fra Finanstilsynet:
Finanstilsynet var i november 2017 på inspektion i Danske Bank. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed og praksis ved bevilling af udlån til nye eller eksisterende kunder og i øvrigt vurdere kreditstyringen af erhvervsudlån i Norge.
Finanstilsynet gennemgik 99 udlån, som primært var til kunder med væsentligt forøgede lån i 2016/2017 eller med særlige eller forøgede risici.
Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af bankens vækststrategi i Sverige og Norge. Bankens norske udlån er særligt koncentreret om konjunkturfølsomme aktiviteter såsom olie og gas, skibe og det norske ejendomsmarked, og den økonomiske udvikling kan medføre øgede risici. Der var derfor særligt fokus på disse brancher.
Finanstilsynet gennemførte i oktober 2015 en tilsvarende undersøgelse af udlån til nye eller eksisterende norske erhvervskunder. Efterfølgende har norsk økonomi været præget af store udsving i oliepriserne, og det har krævet omstilling af en række virksomheder. Virksomhedernes betydelige indtægtsfald i 2016 og 2017 har øget bankens risiko væsentligt.
Det norske ejendomsmarked er karakteriseret ved usikkerhed efter mange år med kraftigt stigende ejendomspriser og høje prisniveauer ved udlejning. Navnlig i Oslo-området var niveauerne i 2017 historisk høje. Der har efterfølgende været store prisfald i det private boligsegment. En fortsat negativ udvikling kan få betydning også for det professionelle ejendomsmarked.
Adskillige kunder med aktiviteter indenfor olie og shipping mv. har underskud og svækket likviditet. Indtil videre har kapitalindskud fra investorer kunnet modvirke kundernes kapitaltab og sikre kundernes overholdelse af låneaftalerne, som dog i en række tilfælde er blevet lempet af banken. Kundernes fremtidige økonomiske udvikling er usikker.
Finanstilsynet vurderede, at banken generelt havde en acceptabel risikovillighed. Der er dog bedre risikoanalyse i andre dele af banken end i den norske enhed, og der er dermed forbedringsmuligheder for risikoanalysen. I enkelte større og mange mindre sager var der behov for en grundigere analyse af risici, som banken havde identificeret, eller for, at banken identificerede andre relevante risici.
Bankens nedskrivninger var kun tilstrækkelige, fordi de individuelle nedskrivninger var suppleret af en gruppevis nedskrivning på 1,1 mia. kr. baseret på et ledelsesskøn.
Bankens risikoklassifikation af kunder var i de fleste sager forsvarlig på undersøgelsestidspunktet, men banken havde i en del af sagerne ventet for længe med at nedjustere klassifikationen af kunder med en dårlig økonomisk udvikling. Der var også enkelte sager, hvor banken havde undervurderet risikoen, da lånet blev bevilget, eller hvor banken havde risikoklassificeret en kunde på grundlag af andre kunder, selvom der manglede koncernsammenhæng. Henset til den store andel af sager med en ikke-retvisende klassifikation vurderer Finanstilsynet, at bankens kontrolfunktioner også skulle have observeret problemerne.
Undersøgelsen gav derfor anledning til et påbud om, at banken skal sikre korrekt klassifikationen af kunderne. Herunder skal banken løbende opdatere registreringer om kunders finansielle forhold mv., og banken skal klassificere korrekt i tilfælde af koncernsammenhæng.
Der var mange fejl i bankens registreringer og mangelfuld datakvalitet i øvrigt. Finanstilsynet påpegede, at banken skal have ledelsesmæssigt fokus på at sikre ordentlig datakvalitet.
Banken havde opgjort sit solvensbehov pr. 30. september 2017 til 10,5 pct. på konsolideret niveau. Bankens kapitalprocent var pr. 30. september 2017 21,6 pct. på konsolideret niveau. Inspektionen gav ikke anledning til ændring af Finanstilsynets vurdering af solvensbehovet
