Fra Danske Bank:
Antallet af nye COVID-19-tilfælde topper nu i USA, men er stigende i Europa, hvor der dog er betydelige forskelle i smitteudviklingen i de enkelte lande. Anden bølge er lige så stor som den første i Frankrig og Spanien, mens der lige nu kun kommer relativt få nye smittede til i Italien, Tyskland og Storbritannien.
Det er bemærkelsesværdigt, at dødstallet ikke stiger i Europa til trods for stigningen i nye smittede, og der er heller ikke pres på hospitalerne. Dermed er det ikke nødvendigt at lukke hele økonomien ned igen, og politikerne kan fokusere på at inddæmme virussen ved en målrettet indsats lokalt.
Billedet ser pænt ud i Norden, hvor der ikke er mange nye smittede (heller ikke i Sverige) og næsten ingen dødsfald. Læs mere i COVID-19 Update: New cases continue to rise in Europe but new deaths remain low and stable, 3. september. Desværre ser europæisk økonomi ud til at miste momentum blandt andet pga. udviklingen i COVID-19, jf. Euro Area Macro Monitor: Cooling down after a hot summer, 3. september.
Den amerikanske centralbank har skiftet strategi, og vi venter derfor nu, at de ændrer de pengepolitiske signaler og øger obligationsopkøbene, jf. Fed Monitor: Forward guidance linked to inflation outcomes and faster QE buying on the cards, 2. september. Bemærk i øvrigt, at da det næste pengepolitiske møde nærmer sig (15.-16. september), går vi i morgen ind i perioden, hvor Fed ikke kommenterer pengepolitikken.
Den Europæiske Centralbank holder møde på torsdag, og her udsender de en ny økonomisk prognose. De vil formentlig gentage, at de er ‘parate til at gribe ind hvis nødvendigt‘, i et miljø med usikkerhed om udsigterne for økonomi og inflation. Så der er lagt op til et relativt begivenhedsløst møde uden nye pengepolitiske signaler. Når det er sagt, så har vi for nylig fået noget divergerende udmeldinger fra Weidmann (ECB’s styrelsesråd) og Schnabel (ECB’s direktion) på den ene side og Lane (også direktionsmedlem) på den anden, hvilket tyder på, at der kan være stigende uenighed i ECB især om obligationsopkøbene og om, hvor meget ECB skal gribe ind fremover.
ECB vil sandsynligvis også blive bedt om at kommentere, hvad Feds nye inflationsmålsætning, hvor de nu ser på den gennemsnitlige inflation, vil betyde for ECB’s igangværende revurdering af pengepolitikken. ECB-chef Christine Lagarde vil formentlig sige, at man har noteret sig Feds strateskifte, men at man ikke vil drage forhastede konklusioner.
På den globale scene er der ikke mange interessante nøgletal på tapetet i næste uge ud over BNP-tal for juli i Storbritannien. Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien fortsætter mandag. Der er stadig ikke sket et gennembrud i forhandlingerne, jf. Brexit Monitor: Deal or no deal boils down to what PM Boris Johnson wants, 28. august.
I Japan er regeringspartiet liberaldemokraterne i gang med at finde premierminister Shinzo Abes efterfølger. Afgørelsen træffes formelt ved en partiafstemning den 14. september. Favorit er den nuværende kabinetssekretær og Abes højre hånd Yoshihide Suga, der har sagt, at han vil fortsætte på Shinzo Abes kurs i den økonomiske politik.
Ugen, der kommer:
I Danmark får vi på mandag tal for industriproduktionen i juli. I juni steg produktionen
med 4 procent relativt til maj, og der er forhåbentligt blevet genvundet lidt mere af det
tabte terræn i juli i takt med bedringen i både den inden- og udenlandske efterspørgsel.
Foreløbige tal for omsætningen i virksomhederne peger desværre i den forkerte retning,
men den officielle opgørelse har før vist sig at afvige en del herfra. Samlet set har dansk
industri i et internationalt perspektiv ikke været særligt hårdt ramt af krisen, da
produktionen i modsætning til flere andre lande ikke har været lukket ned.
Dog er det klart, at de brancher, som føder ind i den tyske industri, er mærket af nedgangen, og derfor kommer vi næppe helt tilbage til førkrise-niveau lige foreløbigt på trods af at især medicinalindustrien klarer det strålende.
Lidt samme historie vil gå igen i tirsdagens eksporttal for juli, hvor der efter forårets
nedgang også senest har været bedring at spore, hvilket især har været trukket af
medicinaleksporten. Vores eksportbarometer for juli (se: Eksportbarometer –
Eksportmarkederne på ret køl i fortsat urolige farvande, 5. august 2020) viste, at der i
juli var fremgang at spore på tværs af de danske eksportmarkeder, hvilket også bør
kunne ses i de nye tal.
Vi regner med, at inflationen i Danmark er steget til 0,8 % i august fra 0,5 % i juli.
Forhøjelsen af tobaksafgiften i april trækker op. Priserne er formentlig steget i
nogenlunde samme takt som i juli, hvor prisstigningerne var på 7 %. Desuden vil
regeringens sommerpakke med halv pris på kulturoplevelser nu kun have en fjerdedel
af effekten i juli. Men usikkerheden om inflationen er stadig høj. Vi ved ikke, hvor
hurtigt tobakspriserne stiger, sæsonmønstret i tøjpriserne har fuldstændig ændret sig,
og bogpriserne er stadig meget høje
