Fra Danske Bank:
Finansmarkederne har reageret kraftigt på, at COVID-19 har spredt sig i Europa og nu også har ramt USA, og der er krav om, at G7-landene og centralbankerne griber ind. Virussen vil fortsat være det altoverskyggende tema på markederne, indtil vi ser en stabilisering. Federal Reserve overraskede med en rentenedsættelse på 50bp forud for det ordinære martsmøde (ny rentemålsætning: 1,00-1,25 %).
Situationen er stadig skrøbelig, og vi regner med, at det skal blive værre, før det bliver bedre. Vi venter, at Fed nedsætter renten yderligere 50bp her i foråret, men det er svært at forudsige præcis, hvornår rentenedsættelsen kommer, og hvor stor den bliver. Fra i morgen kommenterer Fed ikke pengepolitikken forud for det næste rentemøde.
Den canadiske centralbank har også sat renten ned med 50bp. ECB står med et svært valg på mødet i næste uge, da råderummet er begrænset med en rente, der allerede er nede i -50bp, og obligationsopkøb på 20 mia. euro om måneden. Vi regner ikke med, at ECB indfrier forventningerne i markedet (der indregner en rentenedsættelse på 0,10 procentpoint), og i stedet for at sætte renten ned, vælger ECB formentlig at stille ny likviditet til rådighed for bankerne. Men det bliver en hårfin afgørelse.
Bank of England holder først møde den 26. marts. Men vi vil vogte på, om de skulle sætte renten ned inden mødet, nu hvor flere af de store centralbanker har lempet. COVID-19 har formørket udsigterne for den globale vækst. Virussen spreder sig til nye regioner, og vi venter derfor nu et U-formet snarere end et V-formet vækstforløb. Vi har nedjusteret forventningerne til den globale økonomiske vækst i 2020.
Vi venter, at den globale økonomi bremser op til et godt stykke ind i 2. kvartal, før vi så får en vending i 2. halvår, når virussen aftager.
Joe Biden klarede sig fint ‘Super Tirsdag’, og markederne ser ham nu igen som favorit til at vinde nomineringen. Bidens position er blevet stærkere, efter at Michael Bloomberg opgav kampen og erklærede ham sin støtte. På tirsdag står kampen om 365 nye delegerede. Tiden er delvis løbet fra næste uges nøgletal i euroområdet, da de er fra før COVID-19 spredte sig.
Tallene vil dog give os en klar indikation af, hvordan 1. kvartal sluttede, og af chancerne for at modstå en afmatning. Vores vækstbarometer for euroområdet tegner et optimistisk billede af økonomien, men det ændrer sig sandsynligvis i de kommende måneder, når vi får nøgletal, der viser følgerne af virusudbruddet.
Presset stiger på den japanske centralbank, da yennen styrkes kraftigt, og virussmitten nu igen accelererer i Japan. I centralbanken diskuterer man ifølge nogle kilder at udvide de eksisterende låneprogrammer for at sikre den fornødne likviditet til virksomheder, der er ramt af corona. Centralbanken har i denne uge foretaget rekordstore opkøb i aktie- og
ejendomsmarkedet via de særlige fonde (ETF).
I Kina drejer alt sig stadig om COVID-19 og den officielle reaktion. Næste uges inflationstal vil vise, om inflations- eller deflationseffekten vejer tungest. Vi tror, at inflationen falder lidt fra 5,4 % til 5,2 %, men det skyldes delvis, at effekten af den afrikanske svinepest aftager.
Fokus i den kommende uge
Mandag: Tysk industriproduktion
Tirsdag: Lønvækst i euroområdet i 4. kvartal, primærvalg i USA
Onsdag: euro-industriproduktion, britisk BNP-skøn og budget
Torsdag: ECB-møde
Fredag: Forbrugertillid i USA fra University of Michigan
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
I Danmark får vi på tirsdag tal for udenrigshandlen i januar samt udviklingen i forbrugerpriserne i februar. De seneste måneder har tallene for vareeksporten været mindre prangende efter at have båret væksten i gennem en stor del af 2019. Forholdene på de danske eksportmarkeder har op til og med januar dog som udgangspunkt været i bedring, så bunden falder næppe helt ud af tallene for denne måned.
Januar er til gengæld den sidste måned, inden Corona-virussen rammer tallene. Serviceerhvervene, især dem som er afhængige af turisme, vil være de mest udsatte. Tirsdag får vi også danske inflationstal for februar. Vi regner med, at inflationen er faldet til 0,5 % fra 0,7 % i januar. Februar er den næst vigtigste måned for inflationstallene (efter januar), da vi her får tal for de årlige huslejestigninger. Huslejerne har en vægt på 20 % i forbrugerprisindekset, så en overraskelse her kan have stor betydning for inflationen i løbet af året.
Vi regner med, at huslejerne er steget lidt mere end sidste år, hvor de var rekordlave. Det vil trække den årlige inflation en anelse op. Energipriserne vil til gengæld trække kraftigt ned, da både el- og benzinpriserne er faldet meget pga. den usædvanligt varme vinter og faldende oliepriser som følge af opbremsningen i verdensøkonomien. Lavere energipriser vil også hen ad vejen slå igennem i priserne på flybilletter og pakkerejser, men det sker ikke allerede i februar på grund af indsamlingsmetoden.
Vi venter også, at bogpriserne gradvist vil falde igen, da de aktuelt stiger 37 % opgjort på årsbasis. Det er en udvikling, der har været nogle måneder undervejs, og det er usikkert, hvornår vi begynder at se effekten.
I Sverige samler interessen sig især om inflationen i februar (torsdag). Vi tror ikke umiddelbart på en kraftig vending i kerneinflationen trods det store fald i januar. På energisiden vil både el- og benzinpriserne trække ned. Vi regner derfor med, at inflationen har været på 1,0 % i februar, når der renses for boligrenter, og 1,6 % når der desuden renses for energi, hvilket er hhv. 0,4 og 0,3 procentpoint under Riksbankens prognose. Forskellen mellem den faktiske inflation og Riksbankens prognose øges formentlig lidt mere i marts, hvor vi får de sidste inflationstal inden centralbankmødet i april.
Inflationsforventningerne i Prosperas kvartalsundersøgelse vil formentlig vise et fald, da de faktiske inflationstal har været lavere end ventet. Vi regner med, at forbrugsindikatoren for januar vil vise en årlig stigning på 2,7 % som følge af en lille opbremsning i detailsalget og et mere udtalt fald på 18 % i antallet af nyregistrerede biler opgjort på årsbasis (højere skatter i forbindelse med den såkaldte bonus-malus-beskatning fra januar, der premierer køb af biler med lavt CO2-udslip og straffer køb af mere forurenende biler).
Vi får ledighedstal fra den svenske arbejdsformidling og også AKU-ledighedstal. Førstnævnte er steget støt fra 3,4 % medio 2019 til 4,1 % i januar 2020. Ifølge de reviderede AKU-tal er ledigheden steget meget længere – faktisk siden medio 2018 – og langt mere, fra 5,8 % til 7,1 %. Grunden til den højere ledighed er ikke fyringer, men snarere at svensk økonomi ikke har kunnet absorbere en meget stor tilstrømning til arbejdsstyrken.
