Danske Bank om Ugen der kommer

Nyhedsbilledet på virusfronten har været noget broget i denne uge. På den positive side ser det ud til, at Italien har passeret toppen, når det gælder antallet af nye smittede, og nedlukningerne har tilsyneladende haft den ønskede effekt. I Tyskland og Frankrig falder stigningen i nye tilfælde også. I Spanien har der omvendt været en stor stigning i dødsfald, mens infektionerne er steget kraftigt i USA, især i staten New York.

Antallet af smittede er også steget ret kraftigt i store emerging markets-lande som Indien og Brasilien. Vi har i denne uge udsendt vores bud på, hvordan det går med at inddæmme virussen hvor vi skriver, at nye tilfælde ser ud til at være toppet i flere lande, og at vi derfor måske nærmer os toppen, når det gælder ‘dårligt nyt’ om COVID-19, selv om det samlede antal smittede fortsat vil stige i nogen tid.

Vi venter, at restriktionerne gradvis ophæves sidst i april og starten af maj både i USA og Europa. Læs mere om, hvordan de amerikanske delstater har grebet virusbekæmpelsen an, De økonomiske omkostninger ved nedlukningerne for at inddæmme virussen bliver nu tydelige.

Vi har i denne uge fået PMI-tal for marts i de udviklede økonomier, og de viser et barskt billede, især i servicesektoren, mens industrien indtil videre ser ud til at holde sig nogenlunde oppe. De samlede PMI-indeks peger på kvartalsvækst i USA og euroområdet på hhv. -4 % og -8 % omregnet til årsrate, og vi har nedjusteret vækstprognosen for 2020.

I USA ansøgte et uhørt antal på 3,28 mio. personer om arbejdsløshedsdagpenge i sidste uge. Bemærk i øvrigt, at jobrapporten, der udsendes fredag, er indsamlet to uger tidligere og sandsynligvis derfor ikke vil vise samme tilbagegang på arbejdsmarkedet. Mandag og tirsdag i næste uge får vi PMI-tal fra Kina,  hvor vi venter en bedring, da produktionen nu er på vej tilbage til det normale. Japan udsender tillidsbarometret Tankan på onsdag, og fredag får vi ISM-tal for industrien i USA.

Centralbanker og regeringer over hele verden har igen i denne uge gjort deres bedste for at begrænse de økonomiske skadevirkninger af virusudbruddet. Den amerikanske centralbank har lanceret et nyt opkøbsprogram uden udløbsdato og beløbsgrænse (så de
kan i praksis opkøbe de statsobligationer, der udstedes for at dække det offentlige underskud), og Fed har også indført nye lånemuligheder til støtte for virksomheder og kreditmarkede. Kongressen har desuden vedtaget en finanspolitisk pakke på hele 2.000 mia. dollar (næsten 10 % af BNP), der bl.a. indeholder direkte udbetalinger til husholdningerne, lavere arbejdsgiverafgifter og støtte til de store virksomheder og hospitalerne.

I Tyskland har parlamentet vedtaget en krisepakke på 750 mia. euro (20 % af BNP) og suspenderet den omstridte ‘gældsbremse’. Se en oversigt over de finans- og pengepolitiske lempelser i analysen her. Endelig lancerer Japan muligvis en krisepakke på 10 % af BNP i næste uge. Markederne har klart bedret sig i forhold til onsdag i sidste uge, hvor frygten
kulminerede.

Kreditspændene i USA kører ind, dollaren svækkes, eurokreditmarkederne er i bedring, euroswapkurven stejler, og rentespændene på periferielandene falder. De meget aggressive indgreb fra Fed og ECB den seneste uge overskygger lige nu sammen med en lille bedring i virustallene, at verdensøkonomien er i dyb recession.

Fokus i den kommende uge
 Hele ugen: Udvikling i COVID-19 i Europa og USA og finans- og
pengepolitiske indgreb
 Mandag: konjunkturbarometer for EU
 Tirsdag: PMI i Kina for marts, Foreløbig euroinflation, forbrugertillid i USA for marts
 Onsdag: ISM for industrien i USA for marts, tillidsindikatoren Tankan
i Japan
 Fredag: Jobrapport og ISM for servicesektoren i USA

Ugefokus
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
 I Danmark begynder ugen med Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for  erhvervene i marts, som formentlig vil være stærkt præget af, at dansk økonomi har været næsten lukket ned i en stor del af måneden. Vi forventer derfor et markant fald på tværs af brancher, som det også har været set på tilsvarende tal i resten af verden.

Tirsdag kommer Danmarks Statistiks tal for boligpriserne i januar samt ledigheden i februar. Ingen af nøgletallene vil dog få den store opmærksomhed, da de ikke vil afspejle tingenes nuværende tilstand. Primært vil der dog blive holdt øje med Beskæftigelsesministeriets daglige ledighedstal, som udkommer hver dag, og giver et
meget mere aktuelt billede af det danske arbejdsmarked.

Læs også:  Stoxx: Europæiske industriaktier lægger op igen op til rally

På torsdag får vi valutareservetal for marts. Nationalbanken afslørede i forbindelse med renteforhøjelsen forrige torsdag, at valutaintervention havde fundet sted i marts, så det bør ikke være en overraskelse for de finansielle markeder. Bedømt ud fra den daglige nettostilling, så er valutareserven sandsynligvis faldet omkring 60 mia. kr. Det er et fald lig med det, vi så under finanskrisen. Siden renteforhøjelsen er det værste svækkelsespres på kronen aftaget, hvilket også er hjulpet på vej af stabiliseringen i de globale aktiemarkeder.

 Vi har hidtil ikke fået mange nøgletal, der viser hvordan coronavirussen påvirker svensk økonomi. Derfor er alle tal, der kan fange effekten blevet vigtigere. Vi får et par af disse i næste uge i form af de ugentlige fyringer og PMI-tal for marts både for servicesektoren og industrien. Omring 14.000 svenskere blev fyret i sidste uge, og dermed er det samlede antal fyrede medarbejdere i marts (frem til den 22.) på over 18.000. Der kommer stadig flere fyringsvarsler, og vi regner alt i alt med, at marts vil vise den største ledighedsstigning i Sverige i mere end 120 år.

På PMI-fronten, er det formentlig servicesektoren, der er hårdest ramt. Nedturen er muligvis ikke slået igennem i industritallene endnu, men det er blot et spørgsmål om tid, før det sker. PMI-tallene for euroområdet, der blev udsendt tidligere på ugen, faldt kraftigt. Sverige har ikke lukket ned for aktiviteten i samfundet i samme grad som mange andre lande, og derfor vil de svenske PMI-tal muligvis se lidt bedre ud end tallene for euroområdet i denne omgang.

I næste uge får vi de første martstal i Norge, der kan give os et fingerpeg om, hvor store de økonomiske konsekvenser bliver af indgrebene for at bekæmpe corona. PMI-tallene for industrien er formentlig primært indsamlet den seneste uge og bør derfor afspejle udfordringerne i industrien efter kriseindgrebene over hele verden.

Den kraftige opbremsning kan ses i arbejdsløshedstallene, hvor ledigheden (inkl. midlertidigt hjemsendte) er steget fra 3,2 % til 11 % i løbet af to uger. Det er tre gange så stor en stigning i ledigheden, som vi så i løbet af det første år efter finanskrisen. Da vi aldrig har oplevet noget, der kommer i nærheden af dette, er det svært at forudsige, hvad PMIindekset havner på i marts, men vi regner med, at det vil ligge et godt stykke nede i 20’erne.

Mange er også spændte på, hvordan boligmarkedet vil udvikle sig fremover. Med en så stor stigning i ledigheden er der selvsagt risiko for et alvorligt tilbageslag på boligmarkedet. Men da regeringens krisepakker langt hen ad vejen vil kompensere husholdningerne for det direkte indtægtstab, og renterne er stærkt på vej ned, venter vi ikke en større bølge af tvangsauktioner.

Vores forventninger forstærkes af, at bankerne meldes at være relativt villige til at acceptere en udsættelse af afdragsbetalingerne på lån. Ejendomsmæglernes organisation, Eiendom Norge, rapporterer ganske vist om et fald på 36 % i omsætningen i uge 12, men priserne lå i gennemsnit kun 1 % under udbudspriserne. Dette giver ikke hele facit, men der er i hvert fald ikke meget, der tyder på et egentligt kollaps i boligpriserne. På dette lidt usikre grundlag regner vi med, at de norske boligpriser falder 1-2 % i marts, når der korrigeres for sæson.

Ugefokus
gen der gik i Skandinavien
Danmark – Ledigheden bliver ved med at stige
Igen i denne uge var fokus i Danmark primært rettet mod udviklingen af den nuværende
situation. Fra politisk hånd var det for en forholdsvis stille uge, men alle de nuværende tiltag blev forlænget frem til den 13. april. Derudover vil kommunerne rykke investeringer for 2,5 milliarder kroner for de kommende år frem til 2020. Dette tæller som en yderligere finanspolitisk lempelse på omkring 0,1 procent af BNP.

Det er ikke mange nøgletal, som er så aktuelle, at de kan sige noget om den nuværende situation, så derfor er der blevet holdt ekstra godt øje med Beskæftigelsesministeriets daglige tal for nye tilmeldte ledige. Selvom de nye tilmeldinger i denne uge var lavere relativt til de samme dage sidste uge, så er der stadig kommet markant flere ledige, end det normalt er tilfældet.

De sidste to uger er der meldt om omkring 28.000 flere ledige end det har været tilfældet de seneste år. Derudover udgiver vi selv to gange ugentligt en forbrugsindikator, der følger med i danskernes forbrug. I starten var en voldsom vækst i forbruget i dagligvarebutikker med til at holde det samlede forbrug nogenlunde stabilt, men den seneste uge er forbruget faldet markant, hvilket primært har været trukket af, at der bliver købt meget få tjenesteydelser for tiden.

Læs også:  Syv C25-aktier under 55% på Styrkebarometer. Jyske Bank sidst: 50%.

Vi fik også tal for forbrugertilliden i marts, og som ventet tog denne et dyk fra 3,3 til 0,4.
Når faldet ikke var større, skyldes det, at en stor del af undersøgelsen fandt sted før den 11. marts, hvor tingene virkelig tog fart i Danmark. Ser vi alene på de besvarelser, der blev
indsamlet fra den 12. til den 17. marts, havde forbrugertilliden været -6,5 – det laveste
niveau siden 2012. Her var det særligt danskernes syn på, hvad der kommer til at ske med
dansk økonomi, som tog et dyk.

Sverige – ny krisepakke, fyringerne skyder i vejret
Den svenske regering udvidede den 25. marts krisepakkerne med nye tiltag. Der er kommet yderligere garantier på 100 mia. SEK til for de små og mellemstore virksomheder oven i de allerede vedtagne ekstra eksportkreditgarantier på 125 mia. SEK.

Desuden udvides likviditetsstøtten til svensk erhvervsliv lidt (med 20 mia. SEK), som føjer sig til den allerede vedtagne pakke på 315 mia. SEK, der gør det muligt for virksomhederne at udskyde skattebetalingerne (her er der i bund og grund tale om en lånefacilitet). Derudover vil regeringen yde mere direkte støtte til erhvervslivet, idet arbejdsgiverafgifterne reduceres i en periode på fire måneder (33 mia. SEK), og virksomhederne har mulighed for at få et tilskud på 50 % til huslejen (5 mia. SEK).

De direkte subsidier til erhvervslivet er dermed på 70 mia. SEK (1,4 % af BNP). Indgrebene har forskellig effekt på de offentlige finanser. De direkte subsidier vil sandsynligvis have permanent karakter, mens likviditetsstøtten på 315 mia. SEK (6 % af BNP) vil være midlertidig. Vi ved endnu ikke, om indgrebene er tilstrækkelige. Men hvis vi får ret i vores formodning om, at coronaeffekten gradvis aftager i april og maj, ser indgrebene fornuftige ud. Hvis problemerne med corona ognedlukningerne derimod trækker ud, kan det blive nødvendigt med flere krisepakker.

Regeringen og dens støttepartier har sagt, at de gerne vil have noget ammunition i behold
til at kickstarte økonomien, når coronakrisen er ovre.

Vi har ikke mange nøgletal, der kan vise, hvor kraftigt coronavirussen påvirker svensk
økonomi. Det, der kommer nærmest, er de ugentlige fyringer i Arbejdsformidlingens
statistik, og her så vi en uhørt stor stigning på lige ved 19.000 i marts frem til den 22. Det
er mere, end da de månedlige tal toppede i forbindelse med de alvorlige recessioner i 1992-93 og 2008-09.

Dermed ser det ud til, at ledigheden eksploderer og vil nærme sig 9-10 % senere på året. Konjunkturbarometret fra det svenske konjunkturinstitut (KI) viste kun et beskedent, om end et bredt fald i tillidsindikatorerne i marts, formentlig fordi de fleste af tallene er indsamlet, før nedlukningerne begyndte (28. febuar-18. marts).Vi venter, at tillidsindikatorerne styrtdykker i april for så at stige igen i de kommende måneder.

Norge – ledigheden stiger fortsat hurtigt
Der blev registreret 140.000 nye ledige i Norge fra uge 12 til uge 13 (17.-24. marts), og
ledighedsprocenten er dermed steget fra 5,3 % til 10,4 % på en uge. Den største del dækker ganske vist over midlertidigt hjemsendte, men det giver alligevel et fingerpeg om, hvor meget de nye indgreb for at begrænse coronasmitten vil påvirke økonomien på kort sigt.

Det er transport- og rejsebranchen, der tegner sig for den største stigning, men ledigheden er også meget høj inden for andre tjenesteydelser og varehandlen. Det er desuden lidt urovækkende, at ledigheden i industrien og bygge/anlæg stiger kraftigt, da det viser, at opbremsningen ikke er begrænset til de sektorer, der direkte er lukket ned. Det er også værd at bemærke, at stigningen i antallet af egentligt (permanent) ledige er tre gange større end normalt, selv om de kun tegner sig for i underkanten af 15 % af den samlede ledighedsstigning.

1 KOMMENTAR

  1. Jeg synes, I har fokus de forkerte steder. Se min artikel på Linkedin i morgen tidlig.

    Mvh
    Claus Silfverberg

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her