Danske Bank om Ugen der kommer

Danmarks flag Dannebrog blafrer i København, onsdag den 5. februar 2020.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Fra Danske Bank:

Den amerikanske centralbankchef Jerome Powell afskrev tidligere på ugen muligheden for negative renter i USA med udtalelsen: ‘Det er ikke det, vi går efter’. Bank of England har også indtil videre afvist tanken, og den japanske centralbank ser ingen grund til at sætte renten længere ned under nul. Fokus i Japan er på at pumpe penge ind i de likviditetshungrende virksomheder og bevare stabiliteten på finansmarkederne, og her vil man formentlig indtil videre koncentrere sig om at sikre fleksibilitet i opkøbene af statsobligationer m.v.

Men negative renter står ikke nederst på ønskelisten overalt. Den newzealandske centralbank har meddelt, at det kan være en mulighed i fremtiden, og bankerne her er tilsyneladende blevet bedt om at forberede sig på negative renter i 2021. Det kan også være et emne, vi vil begynde at diskutere mere indgående i Skandinavien.

I Kina overraskede de samlede lån og kreditter i ‘total social financing’-opgørelsen igen positivt i april. Stigningen skyldes især udstedelse af virksomhedsobligationer og banklån, der formentlig fortrinsvis er gået til statsejede virksomheder og infrastrukturprojekter, da Kina bruger den statsejede sektor som en stødpude mod dykket i den private efterspørgsel.

Det tyder på, at Kina har stimuleret økonomien mere end hidtil ventet, og at det sker via den statslige sektor. Selv om lempelserne ikke er på niveau med, hvad vi så i 2008-09, ser det ud til, at Kina har understøttet egen – og dermed den globale – økonomi ganske pænt.

Det har været endnu en begivenhedsrig uge på oliemarkederne med masser af støtte til oliepriserne. Ugen startede overraskende med meddelelsen om, at Saudi-Arabien skærer produktionen ned med en mio. tønder pr. dag. Så fulgte andre olieproducenter i Mellemøsten efter.

Og oliepriserne fik endnu et nøk op, da Det Internationale Energiagentur udsendte en prognose, hvor de forventer lavere olielagre i 2. halvår. Men efterspørgslen er faldet pga. stigende bekymring for en COVID-19-bølge nummer to, efter at der er konstateret nye smittetilfælde i Sydkorea og Kina.

Læs også:  STG påvirkes kun i beskeden grad af COVID-19

Eurolandenes finansministre blev i slutningen af sidste uge enige om betingelserne for lån fra EU’s særlige krisefond ESM. EU-landene kan låne op til 2 % af BNP. Men de vil formentlig tøve med at trække på fonden pga. den mulige stigmatisering og måden, lånepakken er skruet sammen på. Så vi har stadig især blikket rettet mod den 20. maj, hvor EU-Kommissionen ventes at fremlægge deres forslag til en genopretningsfond.

De kommende to uger byder på en række interessante nøgletal, herunder ikke mindst PMI-tal for de store økonomier. Vi kan meget vel få en stigning i euroområdet, nu hvor økonomien igen åbnes, ligesom vi har set det i Kina, men det vil gå langsommere fremad i Europa, da Frankrig, Italien og Spanien kun langsomt er på vej op i fart.

PMI-tallene i USA ventes også at stige, men de bliver formentlig under den afgørende grænse på 50 (den økonomiske aktivitet har været lavere i maj end i april, men faldet har været mindre). PMI- tallene skal betydeligt over 50, før vi kan tale om et egentligt opsving. I Storbritannien venter vi også en stigning i PMI, men også her holder indekset sig formentlig under 50.

Ellers vil der være stærkt fokus på den politiske scene i USA. Demokraterne i Repræsentanternes Hus har foreslået en ny hjælpepakke på 3.000 mia. dollar. Forslaget har hidtil fået den kolde skulder fra republikanerne, men de tre millioner nye ledige, der kom til i sidste uge, taler for, at vi har ret i vores vurdering om, at der er behov for flere lempelser.

Ugen der kommer

I Danmark kommer der på onsdag tal for forbrugertilliden i maj. I april endte forbrugertilliden på -11,9 – det laveste niveau siden finanskrisen – men vi forventer at se en bedring i maj til -7,3. Det var særligt forventningerne til dansk økonomi som helhed, der trak ned i april, og nu hvor økonomien så småt er åbnet op igen, bør synet herpå også forbedres. Danskernes syn på egen økonomi forholdt sig forholdsvist positivt i april, og med opbremsningen i antallet af nye ledige siden da, bør danskerne føle sig yderligere trygge ved egen situation.

Læs også:  US: Det var igen teknologi og health care, der trak fremgangen

Ikke desto mindre er forbrugertilliden fortsat meget lav, hvilket afspejler de store usikkerheder, som trods alt stadig er at finde i dansk økonomi. Fredag får vi tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i marts. Tallene er efterhånden lidt gamle, og vi ved i forvejen, at ledigheden er steget med cirka 50.000, mens omtrent 150.000 er blevet sendt hjem på lønkompensation. Beskæftigelsestallene kan dog være med til at danne et første indtryk af, hvor mange som på anden vis har valgt at forlade arbejdsmarkedet.

I uge 22 kommer en del flere nøgletal. Tirsdag får vi tal for detailsalget i april, som formentlig vil se meget dystert ud givet nedlukningen af en stor del af butikkerne. Allerede i marts faldt omsætningen i sko- og tøjbranchen med 26,7 procent i de fysiske butikker, og dette vil uden tvivl se endnu være ud i de nye tal. Omvendt vil forbruget af dagligvarer trække op.

Onsdag byder på erhvervenes konjunkturbarometre for maj. Den sammenvejede indikator var på sit laveste nogensinde i april, hvilket særligt var trukket af pessimisme i service- og detailsektoren. Månedens tal vil dog forhåbentligt vise tegn på bedring som følge af de første faser af genåbningen. Fredag får vi det fulde nationalregnskab for 1. kvartal, hvor det bliver interessant at se, hvordan de enkelte dele af økonomien klarede sig under nedlukningen i den sidste del af kvartalet.

Herudover byder dagen på Danmarks Statistiks ejendomspriser i marts såvel som ledighedstal for april. Tal fra Boligsiden har peget på, at boligpriserne er faldet på trods af en fortsat forholdsvis høj handelsaktivitet. Spørgsmålet er, om et tilsvarende billede viser  sig i tallene fra Danmarks Statistik. April-ledigheden vil formentlig stige en del oven på den forholdsvis beskedne stigning i marts, som ikke helt stod på mål med de 50.000 nye arbejdsløse, som Beskæftigelsesministeriets daglige ledighedstal har vist.

 

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her