Stemningen på markederne kølnede lidt i denne uge efter opturen på aktiemarkederne siden slutningen af marts.
Spændingerne mellem USA og Kina rykkede igen i forgrunden, da præsident Trump sagde, at han er ret sikker på, at den nye corona-virus kommer fra et laboratorium i Wuhan, og den amerikanske udenrigsminister fulgte op med, at der er ‘meget stærke beviser’ på dette.
Trusler om, at Kina vil blive straffet med ny told, skabte bekymring på markederne. Men spændingerne er aftaget lidt hen over ugen, og USA har endnu ikke fremlagt beviser for deres påstande. Trumps eget efterretningsvæsen har meldt ud, at de er enige i ‘konsensus blandt forskerne om, at COVID-19 ikke er menneskeskabt’.
Efterretningsvæsenet vil dog fortsat forsøge at afklare, om virussen kan skyldes et uheld på laboratoriet. EU og andre lande kræver nu også en undersøgelse af, hvor virussen kommer fra, og hvordan der blev reageret på den.
Ellers har det været en noget broget uge, hvad angår virusudviklingen. På den positive side fortsætter bedringen støt og roligt i Europa med et fald i antallet af dødsfald til omkring 30 % af niveauet, da det så værst ud.
Men i USA går det langsomt med at få antallet af nye smittetilfælde ned, og uden for New York er tallet faktisk stigende. Det er bekymrende, da man er begyndt at åbne økonomien i mange delstater, hvilket giver en klar risiko for, at en ny stigning i infektionerne kan være på vej.
Åbningen er også i strid med Det Hvide Hus’ anbefalinger til delstaterne om, at den første fase i åbningen ikke bør påbegyndes, før man har haft 14 dage med et fald i smittetilfældene. USA kan snart stå med et svært valg mellem at acceptere en betydelig stigning i dødsfaldene eller udskyde næste fase af åbningen.
Ugens PMI-tal bekræfter, at den globale økonomi tog endnu et stort dyk i april, med et fald i PMI til 39,8 fra 47,3 i marts. Jobtallene fra det amerikanske analyseinstitut ADP viste et fald på 20,2 mio. personer i april, hvilket er ny rekord. Og industriordrerne i Tyskland faldt 16 % i marts i forhold til samme måned i 2019.
Det ser tungt ud på kort sigt, men vi venter stadig et gradvist opsving i de kommende seks måneder i takt med åbningen af den globale økonomi. Men det bliver et meget skrøbeligt opsving, og risikoen for en anden og tredje virusbølge giver fortsat høj usikkerhed.
En kendelse fra den tyske forfatningsdomstol har sået tvivl om ECB’s obligationsopkøb. Forfatningsdomstolen kræver, at den tyske regering og parlamentet sikrer sig, at kravet om proportionalitet overholdes i forbindelse med ECB’s store obligationsopkøb. Kendelsen har ikke haft den store effekt på finansmarkederne, og ECB kan formentlig retfærdiggøre opkøbene med henvisning til, at de er forpligt til at sikre en inflation tæt på 2 %.
Der har været et pænt opadgående pres på statsobligationsrenterne i USA i denne uge efter meddelelsen om, at USA er på vej med store obligationsudstedelser, og den 10-årige statsobligationsrente er steget fra 0,62 % til 0,72 %. Det amerikanske finansministerium meddelte mandag, at de vil låne 2.990 mia. dollar i 2. kvartal, hvilket svarer til 1,5 % af BNP og dermed er ny rekord for et enkelt kvartal. Den tidligere rekord fra 2008 var på 569 mia. dollar. EUR/USD har holdt sig i et interval på 1,08-1,10 i denne uge, mens oliepriserne er steget lidt fra 26 til lige over 30 dollar pr. tønde (Brent).
I den kommende uge fremlægger EU-Kommissionen måske deres forslag til, hvordan den europæiske genopretningsfond skal skrues sammen, og hvor stor den skal være. Derudover vil der være fokus på åbningen af økonomierne og udviklingen i virustallene samt det amerikanske detailsalg og industriproduktionen og detailsalget i Kina.
Den kommende uge i Danmark skydes i gang med tal for forbrugerpriserne i april samt udenrigshandlen i marts. Danmark er formentlig nu gået ind i en periode med deflation, og vi regner med, at inflationen i forbrugerpriserne har været på -0,3 % i april mod
0,4 % i marts. Men usikkerheden om inflationsskønnet er større end normalt.
Faldet i forbrugerpriserne skyldes først og fremmest tøjpriserne. Sommerudsalget er sandsynligvis kommet tidligere i år, da detailbranchen risikerer at brænde inde med forårskollektionen som følge af et styrtdyk i privatforbruget. Energipriserne trækker
også kraftigt ned med et fald i benzinprisen på 10 % i forhold til marts, og vi regner desuden med, at bogpriserne er faldet fra et rekordhøjt niveau. Energipriserne er formentlig også faldet til trods for en stigning i PSO-afgiften i april. Tobakspriserne trækker i modsat retning, da prisen på en pakke cigaretter med 20 stk. blev forhøjet med 15 kroner pr. 1. april, selv om prisstigningen formentlig kun vil slå gradvist igennem.
Udenrigshandlen i marts vil uden tvivl være negativt påvirket af COVID-19. I marts begyndte økonomierne hos de fleste af vores største samhandelspartnere at blive lukket ned, og det har selvfølgelig også sat et præg på efterspørgslen efter danske varer, såvel som vores egen efterspørgsel er faldet efter udenlandske varer.
Vores eksportbarometer i marts var på det laveste niveau siden 2009 og viste en nedgang på tværs af industrien, og det bliver formentlig kun endnu værre i april, hvilket understøttes af vores seneste eksportbarometer, som tegner et meget mere dystert billede. Det positive skal findes i, at Danmarks Statistiks tal for vareeksporten til lande uden for EU faktisk har været forholdsvis upåvirkede, og generelt har denne handel over den seneste måned faktisk
ligget højere end i 2019.
På fredag offentliggøres første måling af den samlede økonomiske aktivitet i 1. kvartal med BNP-indikatoren. Finansministeriet vurderer, nedlukningen koster 16 % på BNP. Med knap ¼ af 1. kvartal nedlukket, men den første uge ikke fuldt nedlukket, og pæn
vækst igennem de første ni uger af kvartalet holder vi fast i vores skøn fra vores seneste prognose for dansk økonomi fra ultimo marts med et fald i BNP i 1. kvartal på 2,2 procent.
Danmark – Stor stigning i statens udlandsgæld og færre
konkurser end frygtet
Valutareserven voksede med 79 milliarder kroner i april, som følge af ny udlandsgæld som staten har stiftet i forbindelse med statsgældskontorets nye finansieringsstrategi for regeringens krisepakker. I marts blev der tilsvarende lånt for 9 milliarder kroner i
udenlandsk valuta. Der var ingen valutaintervention i løbet af måneden.
Onsdagens tal for konkurser var forholdsvist opmuntrende, idet de ikke viste nogen voldsom stigning i hverken begærede eller kundgjorte konkurser. Ikke desto mindre gik der 2.155 jobs tabt ved de 494 erklærede konkurser, hvilket er det største tab på én måned i otte år.
Man kan håbe, at regeringens hjælpepakker har bidraget til, at dette tal trods alt er i den lave ende af, hvad man kunne frygte, men tallene er dog fortsat behæftet med usikkerhed, idet behandlingen af konkurser har været påvirket af de lukkede domstole. Man skal derfor passe på med at konkludere for meget på månedens tal.
Vores daglige forbrugstal har vist, at forbruget er i stadig fremgang, men det er fortsat faldet 10-15 % samlet set relativt til 2019. Forbruget i møbelforretninger er steget markant oven på åbningen af blandt andet IKEA og slutter sig derved til gruppen af brancher – sammen med blandt andet frisører – som har nydt stor fremgang efter deres åbning. Dette er også et positivt tegn for forbruget generelt, til når økonomien åbnes yderligere op.
Industriproduktionen var relativt upåvirket af krisestemningen med et mindre fald på 0,4 procent i marts. Faldet var bredt funderet med en nedgang i 2/3 af brancherne, hvoraf transport og metal var hårdest ramt. Industrien har ikke været tvunget til nedlukning
ligesom andre sektorer, hvilket holder produktionen oppe – det værste venter dog endnu forude.
Vi fik også marts-data for antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og campingpladser mv., som faldt med tæt på 1 mio. overnatninger – et fald på 59 procent relativt til marts 2019. Tilsvarende faldt antallet af overnatninger i feriehuse med 1,2 millioner i april i forhold til året forinden.
Tallene fremhæver, at den danske turismebranche er hårdt prøvet for tiden. Lyset skal dog findes i, at antallet af bookinger af feriehuse hen over sommeren ligger cirka på niveau med 2019, hvilket skyldes, at selvom udenlandske bookinger er faldet med 18 procent, så har danske bookinger kompenseret med en stigning på 47 procent.
