Danske Bank om ugens nøgletal og andre begivenheder

Fra Danske Bank:

Risikovilligheden fik generelt et løft i denne uge, hvor investorerne kunne ånde lettet op, efter at USA og Kina endelig underskrev fase 1-aftalen. Selvom det meste af aftalens
indhold var kendt på forhånd, kunne man læse, at USA’s eksport til Kina vil stige med ca. 200 milliarder dollars i løbet af 2020 og 2021, hvoraf omkring 20 % skal komme fra andbrugsvarer, mens varer fra fremstillingssektoren skal stå for ca. 40 % og resten fra energi og serviceydelser.

USD/CNY faldt til det laveste niveau siden juli, og den opadgående tendens på aktiemarkederne viste ingen tegn på svaghed, idet den samtidig blev løftet af en god start på regnskabssæsonen for 4. kvartal i USA. Selvom der ikke var  de store udsving i G10-landenes valutaer (jf. vores nye analyse FX Forecast Update), sås der et mindre nedadgående pres på kernelandenes obligationsrenter til trods for, at der blev udstedt en stor mængde papirer i sidste uge. Vi vurderer fortsat, at der er plads til lidt højere obligationsrenter i 2020 (jf. Yield Outlook).

Centralbankerne kommer igen i fokus i næste uge. Den kinesiske centralbank spiller først ud med offentliggørelsen af den ledende rente på mandag, som generelt ventes at blive holdt uændret. Kina nedtrapper i stigende grad sine lempelser og foretrækker i stedet at gøre brug af andre værktøjer til at forbedre finansieringen af den private sektor. På tirsdag indtager den japanske centralbank så scenen.

Vi forventer ingen ændringer i renten eller i omfanget af de kvantitative og kvalitative pengepolitiske lempelser med styring af rentekurven, men vi vil formentlig se en opjustering af vækstprognosen oven på regeringens store finanspolitisk pakke. Sidst, men ikke mindst, vil der være fokus på ECB’s rentemøde på torsdag og den officielle lancering af den pengepolitiske strategiske gennemgang (som vi vurderer vil blive et af årets 10 hovedemner, jf. 10 key topics driving markets this year). Selvom vækstudsigterne er blevet en smule bedre, og kerneinflationen har vist nogen styrke på det seneste, tror vi, at det endnu er for tidligt for ECB til at slå en mere optimistisk tone an i sin risikovurdering på næste uges møde

PMI-tal for januar, som udsendes næste fredag, runder ugen af med nogle vigtige indikationer af, hvordan den globale økonomi (og særligt fremstillingssektoren) er kommet fra start i 2020. Efter en momsforhøjelse i oktober er de japanske PMI-tal styrtdykket, og det er måske endnu for tidligt med en vending i tallene, da den udenlandske efterspørgsel fortsat er afdæmpet.

I euroområdet har vi set en lille bedring i de ledende indikatorer på det seneste, og vi venter en lille yderligere stigning i PMI-tallene for industrien i denne måned til 47,1, hvilket kunne tyde på, at nedgangen i industrien er ved at være ovre og at ordrebøgerne for eksportvarer er i bedring. I USA viser fremgang i Philly Fed-indekset i januar, at der håb for en tilsvarende stigning i PMI-tallene.

Der vil blive holdt øje med januar måneds PMI-signaler, ikke mindst i Storbritannien, hvor det månedlige BNP-tal i sidste uge igen viste tegn på svaghed i økonomien (årlig vækst på blot 0,5 % – det laveste siden den europæiske gældskrise), hvilket medførte øgede forventninger om en rentenedsættelse fra Bank of England i løbet af de kommende måneder.

Markederne indpriser aktuelt en sandsynlighed på 75 % for en rentenedsættelse i forbindelse med centralbankmødet den 30. januar. Hvis PMI-indekset endnu engang viser en sløj udvikling (vi venter et tal på 50,7 for servicesektoren og 48,5 for industrien), der peger på en vækst på omkring nul, vil det måske være nok til at tippe læsset til fordel for en rentesænkning i januar og udløse en yderligere svækkelse af GBP fremadrettet.

Fokus i næste uge
 Man: Rente i Kina, IMF WEO update
 Tirs: Møde i den japanske centralbank, arbejdsmarkedsrapport i UK
 Tors: Møde i ECB, Norges Bank
 Fre: PMI-tal fra Japan, euroområdet, UK og U

Ugefokus
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
 Det er en forholdsvist stille uge på nøgletalsfronten i Danmark.

Tirsdag får vi tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i november. Generelt har de beskæftigelsestal, som vi har fået for 2019 indtil videre, peget mod en opbremsning på arbejdsmarkedet, da den gennemsnitlige jobvækst har været på sit laveste siden 2014. De seneste tal fra efteråret har dog været en smule pænere, og november-tallene vil således give en interessant indikation om hastigheden på arbejdsmarkedet.

Torsdag kommer der tal for forbrugertilliden i januar, som vi forventer vil ligge på 3,5. Det er baseret på, at danskernes økonomi fortsat har det godt, samt at den recessionsfrygt, der prægede tallene i efterår og vinter 2019 er aftaget en smule.

 I Sverige er der stort set ingen nøgletal på kalenderen i denne uge.

Mest interessant bliver inflationsforventningerne på tirsdag. Ugen starter med data fra HOX-indekset (boligpriser fra Valueguard), og vi har allerede modtaget statistik fra andre boligsider, der tyder på, at priserne på lejligheder i Stockholm ligger uændret. Der er normalt ikke meget aktivitet i december måned. I 2019 steg priserne på lejligheder dog i gennemsnit med 5 %.

Prosperas “store” kvartalsundersøgelse viser et bredt baseret fald i inflationsforventningerne på alle tidshorisonter. I denne uge får vi dog kun de månedlige, dvs. inflationsforventningerne på pengemarkedet. Den månedlige undersøgelse viste en negativ udvikling i 2019 på alle tidshorisonter, og som følge af Riksbankens seneste renteforhøjelse fra minus 0,25 % til 0 % (som ikke vil understøtte højere inflation – snarere tværtimod) tror vi, at dette vil fortsætte i 2020.

Som vi har nævnt før, er ledighedsstatistikken fra Sverige Statistik meget usikker som følge af det spinkle talmateriale og den høje volatilitet. I denne uge fik vi ledighedstal
fra den offentlige arbejdsformidling, som viste en stigning i ledigheden for såvel svenske statsborgere og andre nationaliteter. Med tiden tror vi, at arbejdsmarkedet fortsat vil blive svækket, men vi vil vente med at komme med en prognose over det specifikke udfald fra Sveriges Statistik, indtil tallene har stabiliseret sig.

 Vi venter, at Norges Bank holder den ledende rente uændret på 1,5 % og vil signalere en uændret rente ‘den nærmeste tid’ på rentemødet på torsdag, da dette er et såkaldt mellemmøde, hvor der hverken udsendes en pengepolitisk rapport eller afholdes pressemøde. Historisk har det vist sig, at der er en relativt høj tærskel for at give nye signaler på disse møder.

Så selvom BNP-væksten har været marginalt lavere end ventet, inflationen noget under det ventede, og kronekursen en del stærkere end forventet, så tror vi ikke, at det er nok til, at Norges Bank vurderer renteudsigterne som værende markant ændret siden mødet i december. Man kan formentlig argumentere for, at udviklingen siden december mindsker sandsynligheden for en renteforhøjelse i 2020 (ca. 40% sandsynlighed i december), men det vil næppe være nok til, at Norges Bank vil signalere det allerede nu.

På mandag udsendes Konjunkturbarometret for industrien for 4. kvartal. Vi så en klar vækstafmatning i industrien i 2019, som formentlig kunne tilskrives den globale
industriafmatning og noget lavere vækst i de olierelaterede erhverv. De månedlige PMItal peger dog på noget kraftigere vækst i 4. kvartal, som formentlig skyldes lidt højere global vækst. Vi tror derfor på en moderat stigning i Konjunkturbarometrets

Ugen der gik i Skandinavien
Danmark – Dødstille uge i Danmark
Der var ingen nævneværdige danske nøgletal i den forgangne uge.
Sverige – Sløje inflationstal for december, dårligere udsigter Inflationstallet for december lå en anelse under Riksbankens prognose, hvilket kunne tyde på, at centralbanken har ret i sin prognose. Hvis man dykker ned i tallene, kan man imidlertid se, at nogle af de komponenter, som lå højere end ventet, formentlig vil falde igen i januar.

Her tænker vi især på flybilletter og pakkerejser, som steg kraftigt, fordi priserne blev presset op af arbejdstagerjulen. Januar er også udsalgsmåned, hvor priserne på varer som tøj, møbler og elektronik falder markant. Generelt venter vi et yderligere fald i inflationen renset for både boligrenter og energi, som vil ligge et nøk under sidste års niveau. Årsagen  ertil er, at Stockholm planlægger at hæve kørselsafgiften i byen, men effekten bør være begrænset til maksimalt 0,005 %-point. Der er samtidig en risiko for, at folk skal betale højere udgifter til sociale ydelser og børnepasning som følge af pres på kommunernes økonomi.

Det skal bemærkes, at vi ikke har gjort nogen antagelser om den årlige nye vægtning, som normalt trækker 0,1 %-point fra inflationen. Den store joker for inflationstallet er dog energi. Selvom konfrontationen mellem USA og Iran har medført en markant stigning i brændstofpriserne, så har den varme, våde og blæsende januar medført et kollaps i elektricitetspriserne (fald på hele 27 %), som vil få større indvirkning på inflationen end brændstof. Således venter vi lige nu, at den samlede inflation vil ligge hele 0,3 procentpoint under Riksbankens aktuelle prognose, og hvis elektricitetspriserne forbliver uændrede i de sidste to uger af januar, vil afvigelsen komme tæt på 0,4 %-point. Dette vil helt sikkert få Riksbanken til at ryste lidt på hånden, og samtidig trække inflationsforventningerne endnu længere ned.