Fra Danske Bank:
Efter en del uro på finansmarkederne i sidste uge har vi set en vis konsolidering i denne
uge. BNP-tallene for euroområdet og USA peger selvsagt på et dystert første kvartal, men
andet kvartal bliver formentlig endnu værre, da mange lande fortsat vil være nedlukket i en stor del af kvartalet, og åbningen af økonomien vil ske gradvist. Nogle af de hårdest ramte
lande som Italien indleder en gradvis åbning den 4. maj.
Der har været travlt hos centralbankerne i ugens løb med møder i Fed, ECB og Riksbanken.
Fed-chef Jerome Powell antydede på mødet, at der kan ventes mere fra den dem. Det står dog ikke helt klart, hvad næste skridt bliver, da Fed allerede har iværksat en lang række initiativer. Powell lagde ikke op til rentenedsættelser, da renten reelt set har nået den ‘nedre grænse’,
ECB signalerede på deres møde, at de er klar til indgreb, og at pengepolitikken kan blive lempet yderligere. ECB besluttede desuden at stille likviditet til rådighed på lempelige vilkår frem til 3. kvt. næste år via en ny krisefacilitet, men lancerede reelt set også en ‘pseudorentenedsættelse’ gældende fra juni og 12 måneder frem.
Markedsrenterne vil dog formentlig fortsat være bestemt af EONIA- og indskudsrenten. Vi
venter nu, at ECB på junimødet øger værdipapiropkøbene i det nye kriseprogram PEPP
med 250 mia. euro frem til 1. kvt. næste år, og at APP-opkøbene forlænges til september
næste år, jf. Flash ECB Research – No PEPP increase, no rate cut but then again.
I næste uge vil der være fokus på strategierne for en gradvis åbning af økonomien og
virusspredningen.
Derudover udsender EU-Kommissionen sin forårsprognose (torsdag), der bl.a. indeholder budget- og gældsprognosen for 2020 og 2021. Fremskrivningerne for Italien er særligt interessante, især efter at Fitch i denne uge har nedjusteret Italiens kreditvurdering med et trin til BBB- bl.a. på grund af Italiens stigende gældsætning. Fitch nedjusterede også Storbritannien tidligere på måneden.
I USA får vi tal for nye arbejdsløse (torsdag) og arbejdsmarkedsrapporten (fredag). Der vil
dog være mindre interesse om sidstnævnte end tallene for nye arbejdsløse i den kommende periode. Vi regner med, at beskæftigelsen er faldet med 25 mio. personer, og at ledigheden vil være på 15-20 %. Den britiske centralbank vil sandsynligvis være under større pres for at optrappe obligationsopkøbene end andre centralbanker. Vi venter, at Bank of England signalerer, at de er parate til at gribe ind, hvis det viser sig nødvendigt.
Ugens PMI-tal fra Kina var stort set i tråd med forventningerne. Kinesisk økonomi
skrumpede i 1. kvartal, og vi venter nu blot vækst på 1,0 % i 2020 (mod tidligere 5,2 %),
der dog vil blive fulgt af vækst på hele 9,0 % i 2021 (tidligere forventning: 6,3 %).
Eksporttallene, der udsendes i næste uge, kan blive interessante, da de vil kunne give et
indtryk af, hvor hårdt Kina rammes af nedturen i Europa og USA, jf. From output to
demand crisis, CNY stability set to continue, 30.april.
Centralbankerne holder sig parat til indsats
Fokus i næste uge
Mandag Danske valutareservetal, ECB’s SPF-undersøgelse,
Torsdag: Møde i Norges Bank og BoE, EU-Kommissionens
forårsprognose, nye ledige i USA
Fredag: Arbejdsmarkedsrapport i USA, møde i eurogruppen
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
Den kommende uge i Danmark byder på lidt af en blandet landhandel i forhold til
nøgletal. Mandag kommer der tal for valutareserven. EUR/DKK har ligget under
7,4700 i løbet af april og således et stykke fra det niveau Nationalbanken støtteopkøbte
kroner i marts.
Nationalbanken har således med stor sandsynlighed afholdt sig fra at
intervenere i valutamarkedet. Valutareservetallene vil dog alligevel blive interessante
at følge, da de vil afsløre hvor meget udlandsgæld staten har optaget i april. Det er en
ny politik fra statsgældskontoret, som man annoncerede i april måned.
Onsdag kommer der tal for konkurser og tvangsauktioner i april. Marts-tallene for
begge var meget misvisende, idet domstolene blev lukket ned midt på måneden og
derved ikke kunne behandle sagerne. Domstolene åbnede op igen i mandags, og der er
dermed potentiale for, at vi får nogle mere retvisende tal i denne omgang, selvom
spørgsmålet er, hvor mange sager retten kan nå at behandle på blot en uge.
Forhåbentligt kan tallene give os et forøget indblik i, hvor mange virksomheder, som
har måtte dreje nøglen om som følge af krisen – et indblik som altså hidtil kun har været
anekdotisk – eksempelvis med denne mandags konkursbegæring af Arnold Busck.
Torsdag får vi tal for industriproduktionen i marts, som formentlig vil falde en del som
følge af økonomiens nedlukning. Modsat andre brancher har industrien dog ikke været
tvunget til at lukke helt ned, og derfor vil bunden formentlig ikke blive slået
fuldstændigt ud af industrien. Det værste vil dog fortsat være i vente med april-tallene.
Vi vil fortsat holde nøje øje med udviklingen i de daglige forbrugs- og ledighedstal.
Stigningen i ledigheden er heldigvis taget meget af de seneste uger, og nu hvor
økonomien langsomt åbner op igen, er det værste formentlig bag os. Forbrugstallene er
derfor de mest spændende at følge, da spørgsmålet fortsat går på, hvor meget danskerne
tør gå ud at bruge penge igen.
De første indikationer fra blandt andet frisørforbruget har været lovende, idet danskerne i stor stil gik til frisøren efter deres åbning – og man kan håbe, at det er et tegn på, at de ikke holder igen med forbruget generelt af frygt for smitte eller privatøkonomi.
Nogle knapt så traditionelle nøgletal, som kunne være interessante at holde øje med, er
marts-tallene for feriehusudlejning samt overnatninger på hoteller, campingpladser mv.
Den nuværende krise rammer meget skævt på tværs af brancher, og turismebranchen er
i den grad en af de mere udsatte. Med disse tal får vi et indblik i, hvor hård nedgangen
var i en del af denne branche i marts såvel som et indblik i, hvor høj grad danskerne har
booket ferie herhjemme til sommer.
Her kan man håbe, at indenlandsk turisme kan være med til at kompensere for en del af den udenlandske turisme, som uden tvivl vil gå tabt, og derved hjælpe til med at holde branchen oven vande de kommende måneder.
Der er en hel del nøgletal på tapetet i Sverige, der kan give os en bedre ide om, hvordan
henstillingerne fra den svenske regering med hensyn til COVID-19 og social afstand
har påvirket økonomien – også set i forhold til andre lande.
Mandag får vi PMI-tal for industrien for april, og her venter vi et fald til noget under
det aktuelle niveau på 43,2 på baggrund af udviklingen i de tyske PMI-tal og
Konjunkturinstituttets månedlige barometer. Samme dag får vi desuden tal for de
ugentlige fyringer fra de svenske arbejdsformidlingskontorer. Her regner vi med at se
et fald, om end niveauet stadig vil være højt.
Tirsdag står den på produktionstal for marts og en ny BNP-indikator for 1. kvartal. Indikatoren er en avanceret version af de normale tal, der udsendes senere i maj. Vi regner fortsat med, at svensk økonomi er skrumpet 1 procent i 1. kvartal opgjort på kvartalsbasis, hvilket er i tråd med faldet i de ugentlige arbejdstimer. Onsdag flytter fokus til PMI for servicesektoren for april, og at Dansk sommerhusinteresse mere end
fordoblet.
PMI-tal for servicesektoren i Sverige kan sætte ny bundrekord og efter Konjunkturinstituttets aprilbarometer er der lagt op til endnu en bundrekord. Endelig udsender Sveriges Statistik (SCB) privatforbrugstal for marts på fredag. Vi ved, at detailsalget har holdt sig pænt oppe, men også at vi må regne med et markant fald i de sociale tjenesteydelser. Desuden offentliggør det svenske statsgældskontor budgetbalancen for april, hvor de forventer et underskud på 6,8 mia. SEK. Vi ser en sandsynlighed for et betydeligt større underskud pga. udskudte skattebetalinger (blandt andet i forbindelse med mulighederne for en kortere arbejdsuge).
Vi venter ingen renteændringer fra Norges Bank på rentemødet torsdag i næste uge.
Fremtidsudsigterne er ganske vist blevet dramatisk forværret, siden Norges Bank
fremlagde en forkortet pengepolitisk rapport den 12. marts, men renten er også blevet
sat ned med 0,75 procentpoint til 0,25 procent i samme periode. Usikkerheden er fortsat
stor, og risikoen for en alvorlig nedtur betydelig, men samtidig er sandsynligheden for
en krise i det finansielle system mindsket betydeligt den seneste måned.
Det er selvsagt muligt, at Norges Bank vil finde det nødvendigt at sætte renten yderligere ned til 0 procent, men vi tror ikke, at det sker, da tidligere analyser fra centralbankens hånd har vist, at omkostningerne ved at sætte renten ned mod nul kan være større end
gevinsterne, især fordi bankernes indtjening så kommer under pres, hvilket kan påvirke
kreditpolitikken. Hvis Norges Bank havde ment, at nulrenter var aktuelt, ville de vel
have nedsat renten til 0 procent allerede i forbindelse med den seneste renteændring.
Dette indtryk forstærkes af, at pengemarkedsrenterne nu nærmer sig 0,50 procent.
Norges Bank vil fremlægge en analyse, der tegner et betydeligt svagere billede end
analysen fra marts, og de nye rentefremskrivninger vil formentlig indikere en vis
sandsynlighed for en ny rentenedsættelse i år samt uændrede renter i 2021 og derefter
en gradvis stigning i renterne. På det noget usikre grundlag regner vi med, at boligpriserne er faldet 3-4 % i april opgjort på måneden, og at industriproduktionen er faldet 4 % på måneden i marts.
