En ret betydelig stigning i nye smittetilfælde uden for Kina – især i Sydkorea, Italien og Japan – har skabt furore på finansmarkederne i denne uge – bedst som virusudbruddet i Kina ellers så ud til at være kommet nogenlunde under kontrol. Der meldes nu om flere nye smittede med Covid-19 i andre lande end i selve Kina.
Det var især et spring i smitten i Italien og (i lidt mindre grad) i nabolandene, der sendte markederne i frit fald, bl.a. som følge af frygt for at verdensøkonomien er på vej i recession. Pessimismen bredte sig på aktie-, kredit- og obligationsmarkederne, og olieprisen dykkede til 50,6 dollar pr. tønde – det laveste niveau siden slutningen af 2018.
Den 10-årige obligationsrente i USA og Tyskland ramte et nyt bundniveau på hhv. 1,21 % og minus 0,58 %, og ikke mindst de italienske renter kom under pres, da der også er stigende frygt for, at Italien går i recession her i 1. kvartal. Det har været den værste uge for aktierne i Europa siden eurokrisen i 2011, og det amerikanske aktieindeks S&P 500 er faldet 12 %, siden det toppede medio februar.
Man kan ikke være sikker på, at aktierne og renterne har nået bunden, så længe vi ikke ved, om det lykkes de vestlige lande at inddæmme virussen, og så længe markederne venter flere rentenedsættelser. Smittespredningen har forstærket kravene om koordinerede finans- og pengepolitiske indgreb på globalt plan.
I Italien har en række banker annonceret en likviditetsindsprøjtning til kunderne i de berørte regioner, og på regeringsplan er der skattelettelser og finansiel hjælp i støbeskeen. Hong Kong og Singapore lemper også finanspolitikken og giver direkte likviditetstilskud. Men der er endnu ikke et koordineret finanspolitisk indgreb i sigte i Europa, og det har skabt stigende forventninger om flere pengepolitiske lempelser.
Markederne indregner nu aggressive pengepolitiske lempelser i USA, hvilket har sendt EUR/USD op over 1,10 i denne uge. Markederne venter en fuld rentenedsættelse i USA på 25bp i marts og indregner i alt tre rentenedsættelser det næste år. Men markederne sætter ikke kun deres lid til USA; de venter også en rentenedsættelse i euroområdet på 10bp inden udgangen af 2020.
Corona-spredningen vil fortsat være hovedtemaet på markederne. Det gælder især, hvor hurtigt smitten spreder sig i Europa, og om Kina kan inddæmme smitten, når folk vender tilbage på job. Men næste uge byder også på interessante nøgletal. Kina udsender PMI-tal for februar over weekenden, der formentlig vil vise et stort fald i industriaktiviteten pga. produktionsnedlukninger.
Det bliver også en vigtig uge i kapløbet om at blive Demokraterne præsidentkandidat i USA. Tirsdag (‘Super Tuesday’) stemmer 16 stater om en tredjedel af de delegerede. Jobrapporten i USA (fredag) vil formentlig se pæn ud, men det bliver interessant at se, om ISM for februar tegner et lige så svagt billede af serviceaktiviteten som de skuffende PMI-tal i sidste uge. Vi vil også have et øje på udmeldingerne fra Fed i løbet af ugen, da de fra den 7. marts ikke kommenterer pengepolitikken forud for næste møde.
EU og Storbritannien går nu i gang med forhandlingerne om en handelsaftale. Det ligger tungt med en aftale, da Storbritannien siger, at de ikke vil føle sig bundet af EU’s regler, og EU ser dette som en forudsætning for at give briterne fri adgang til det indre marked. Vi regner med, at spændingerne stiger i de kommende måneder frem mod første deadline i juni, hvilket er hovedårsagen til, at vi stadig har et negativt syn på pundet.
Fokus i næste uge
Man: EU og Storbritannien indleder handelsforhandlinger, PMI for industrien i Kina, Norge og Sverige, ISM for amerikansk industri
Tirs: ‘Super Tuesday’ ved primærvalget i USA, HICP-inflation i euroområdet
Ons: ISM for USA’s servicesektor
Fre: Jobrapport i USA
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
I Danmark byder den kommende uge på tal for, hvordan valutareserven udviklede sig i februar samt tal for industriproduktionen i januar. Nationalbanken støtteopkøbte kroner hver af månederne fra oktober til januar. Kronen lå svagt tæt på Nationalbankens seneste interventionsniveau i begyndelsen af måneden.
Der vil således være stor opmærksomhed omkring februars valutareserve (tirsdag) og hvorvidt støtteopkøb af kroner er fortsat. Fredag bliver det interessant at se, hvordan industrien har startet året ud. Industriproduktionen, der trak en stor del af væksten i første halvår af 2019, er det seneste halvår gået ned i gear og har været omtrent uændret.
December bød på en vækst i produktionen på 6,6 procent, men dette var blot en korrektion på et omtrent tilsvarende fald måneden forinden. Med en turbulent start på året kombineret med vores handelspartneres fortsat svage industrier peger pilen nok snarere ned end op for nu.
Det samlede PMI-indeks i Sverige tog et stort hop til 52,2 i januar og peger dermed nu igen på højere aktivitet. Faktisk steg både industri- og serviceindekset til over det afgørende niveau på 50. Det er en rimelig solid bedring i begge sektorer, da de vigtigste komponenter som ordreudviklingen, produktionen/virksomhedernes omsætning og beskæftigelsen alle signalerede ekspansion bortset fra beskæftigelsen i industrien, der holdt sig lige under de 50.
Men vi ved, at januartallene ikke fangede udbruddet af corona-virus, og vi ved også, at de foreløbige PMI-tal fra euroområdet viste en bedring i februar. Derfor vil vi formentlig se en positiv udvikling i de svenske PMI-tal for februar, der udsendes mandag i næste uge. Skuer vi længere frem, ser vi dog en høj sandsynlighed for et kraftigt fald i PMI-tallene i de kommende måneder.
De faktiske produktionsnøgletal som produktionsindekset for den private sektor for december bekræftede ikke det rosenrøde billede. Faktisk viste produktionsindekset det svageste resultat siden december 2013 med et fald på 0,4% opgjort på årsbasis. Vi tror desværre, at billedet vil gentage sig i næste uges tal for januar (der også kommer mandag), da vi finder det svært at se, hvad der skulle kunne trække produktionen op.
Vi så en tydelig afmatning i den økonomiske vækst i Norge mod slutningen af sidste år, og væksten i fastlands-BNP faldt til 0,2 % i 4. kvartal opgjort på kvartalet. I den kommende uge får vi de første signaler om, hvordan udviklingen har været her i starten af 2020, når BNP-tallene for januar udsendes fredag. Vi regner med, at både privatforbruget og de private investeringer er steget noget, og det har formentlig trukket væksten i fastlandsøkonomien op til 0,2 % på månedsbasis.
Pilen peger endda lidt op i forhold til vores forventninger, da højere elproduktion sandsynligvis har trukket det samlede resultat op. Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at risikoen for en konjunkturnedgang er relativt begrænset, selv om væksten aftog i slutningen af 2019.
Vi regner desuden med, at PMI for industrien (mandag) stiger lidt til 51,5 i februar, selv om det skal indrømmes, at den globale usikkerhed kan have trukket ned. Det er desuden værd at holde øje med på torsdag, hvordan de norske boligpriser har set ud her i februar. Boligpriserne udviklede sig klart bedre end ventet i januar, og selv om der ikke umiddelbart er fare for, at prisstigningerne skal komme ud af kontrol, illustrerer det, at der skal relativt meget til, for at Norges Bank sætter renterne ned.
Ugen der gik i Skandinavien
Danmark – stærkt privatforbrug holder væksten oppe. Detailsalget steg med 0,5 procent i januar, hvilket fulgte op på det omtrent tilsvarende fald i december. Stigningen var primært drevet af en stigning i salget af ”andre forbrugsvarer”, som steg 1,2 procent, mens tøjsalget omvendt endnu engang tog et dyk.
Tøjbranchen er generelt voldsomt udfordret, og den blev ikke hjulpet af den rekordvarme januar som formentlig har reduceret danskernes trang til nyt vintertøj. Overordnet forventer vi fremadrettet en moderat vækst i detailsalget det kommende år, som vil blive understøttet af fortsat gode forudsætninger for danskernes privatøkonomier.
Bruttoledigheden var 3,7 procent i januar, og dermed uændret for 15. måned i træk. Vi fik desuden detaljer på BNP-væksten i fjerde kvartal. Den blev revideret en anelse ned, til 0,2 procent i forhold til kvartalet før. I 2019 landede økonomien dermed blødt efter seks års opsving. I fjerde kvartal var det især det private og det offentlige forbrug, der trak væksten
– noget overraskende efter detailsalget så svagt ud i fjerde kvartal.
Vi fik også konjunkturbarometre for februar. Industriens produktionsforventninger steg, mens både byggeri og servicesektor holder sig på ganske pæne niveauer. Dermed er der endnu ingen viruseffekt at spore i tallene.
Sverige – BNP-tal en tand bedre end ventet i 4. kvartal
Svensk økonomi voksede 0,2 % i 4. kvartal opgjort på kvartalsbasis og korrigeret for kalender, svarende til en årlig vækst på 0,8 %, hvilket er 0,3 procentpoint bedre, end vi havde forventet. De detaljerede tal viser fortsat, at investeringerne er faldende, som vi også tidligere har skrevet om. Samtidig falder antallet af arbejdstimer, hvilket peger på et svagere arbejdsmarked. Vi tror samlet set fortsat, at væksten i Sverige vil gå i minus.
Ser vi på BNP-udviklingen her i 1. kvartal, er der en række risikofaktorer, man skal tage højde for. Forbruget vil formentlig falde som følge af højere afgifter på biler. Samtidig giver det milde vejr et lavere energiforbrug, og corona-virussen kan betyde et lavere forbrug af rejser og fritidsaktiviteter og desuden skabe udbudsforstyrrelser for virksomhederne.
Ud over BNP for 4. kvartal var Konjunkturinstituttets erhvervstillidstal i mange henseender
ugens meste interessante nøgletal. Undersøgelsen tegner et noget blandet billede. For det
første blev undersøgelsens troværdighed udvandet af, at det samlede konjunkturbarometer
i store træk viste en normal stigning på baggrund af en stor stigning i industritilliden skabt
af en fremgang i eksportordrerne.
Det er lidt overraskende set i lyset af de mange signaler om globale udbudsforstyrrelser. De svenske eksportører kan næppe undgå at blive påvirket af dette. For det andet faldt erhvervstilliden i de mere indenlandsk-orienterede sektorer som detailhandlen og byggeriet (begge ligger fortsat over normalen) og private serviceydelser (langt under normalen).
For det tredje faldt den samlede beskæftigelse endnu længere ned under det normale niveau, selv om beskæftigelsen normalt udvikler sig i tråd med det samlede konjunkturbarometer. Der var et udtalt fald i byggebeskæftigelsen, der dermed følger i sporet på endnu sløjere tal inden for fremstillingsindustrien og de private serviceerhverv. Beskæftigelsen i detailhandlen holder sig derimod stadig pænt oppe.
Norge – detailsalget stadig under pres
Vi ventede på forhånd en bedring i det norske detailsalg i januar efter et meget svagt 2.
halvår 2019. Detailsalget rettede sig da også noget, men voksede kun 0,5 % i forhold til
december. Dermed var det 1,6 % lavere end i samme måned året før, og den negative
udvikling er altså fortsat. Husholdningernes købekraft vokser næsten 2,5 % i år, men
varehandlen døjer med strukturelt betinget modvind. Til gengæld vokser forbruget af
tjenesteydelser omkring 3 % årligt, så det samlede privatforbrug ser betydeligt bedre ud
end detailsalget.
