Danske Bank om Ugens vigtigste nøgletal og begivenheder

Fra Danske Bank:

Corona-virussen skaber stadig usikkerhed, selv om antallet af nye smittetilfælde pr. dag fortsætter med at falde, og der er nu stigende frygt for, at virussen skal sprede sig i mere alvorlig grad til Japan, Sydkorea og Singapore. Nedlukningen af kinesisk økonomi har efter vores vurdering sat sig tydelige negative spor i verdensøkonomien. Antallet af skibe på rejse er f.eks. faldet mere end 5 % siden december, jf. figur (Twitter), og spørgsmålet er, hvad pengepolitikken kan gøre ved det, trods lempelserne i Kina, jf. her (Twitter).

Det kan vare noget, inden det store fald i skibe på rejse slår igennem i PMI for industrien, og risikoen for PMI-tallene er derfor nedadrettet de kommende måneder. Federal Reserve overvåger stadig situationen, men reagerer ikke på den, jf. Fed Monitor: Fed considers introducing a temporary asymmetric operational inflation target range, 20. februar. Det er værd at holde øje med eventuelle kommentarer i forbindelse med weekendens møde mellem finansministrene og centralbankerne fra G20-landene.

Der har været kraftigt fokus på Japan i den forløbne uge. Recessionsfrygten i Japan og frygten for corona-virus har i forening svækket den japanske yen betydeligt, og USD/JPY var kortvarigt oppe over 112. De foreløbige PMI-tal i Japan var elendige, og det samlede indeks faldt til det laveste niveau i seks år, hvilket kan betyde, at japansk økonomi skrumper igen i 1. kvartal, som vi også så det i 4. kvartal sidste år.

Vi bliver klogere på, hvordan japansk økonomi har det lige nu, når vi får tal for detailsalget og industriproduktionen i næste uge (selv om nogle af tallene er fra før virusudbruddet). De foreløbige PMI-tal i euroområdet var bedre end ventet. Serviceindekset steg marginalt i februar, hvilket styrker os i troen på, at corona-virussen ikke vil påvirke det europæiske privatforbrug i den helt store stil, så længe virussen ikke spreder sig til Europa.

PMI-indekset for industrien overraskede positivt, men det skyldtes delvis, at leveringstiden fra leverandørsiden steg kraftigt. Årsagen var et fald i udbuddet og ikke  højere efterspørgsel, så det var altså et ‘falskt positivt’ vækstsignal. Næste uge byder på
interessante nøgletal både i Europa og USA. I Europa udsendes de tyske Ifo forventninger og EU’s tillidsindikatorer hhv. mandag og tirsdag. I USA gælder det ordrerne på kapitalgoder (torsdag) og udviklingen i privatforbruget i januar (fredag).

Fredag får vi desuden foreløbige HICP-inflationstal for euroområdet, som formentlig ikke vil ændre noget set i et ECB-perspektiv.

Tirsdag i næste uge skal EU-landene efter planen enes om de endelige mål for, hvad de ønsker at få ud af frihandelsaftalen med Storbritannien (forhandlingerne går i gang i ugen, der starter 2. marts). Spændingerne mellem EU og Storbritannien er vokset i den forløbne uge, da briterne stadig nægter at følge EU-reglerne, mens EU på deres side siger, at de ikke kan tilbyde Storbritannien en aftale i stil med den, der er indgået med Canada, da de frygter, at det vil give britiske virksomheder en urimelig konkurrencefordel.

Investorerne har langt hen ad vejen ignoreret udviklingen, men vi regner med, at det britiske pund i den sidste ende vil blive ramt, hvis der fortsat er stor usikkerhed om Brexit. Vi får britiske erhvervs- og forbrugertillidstal natten mellem torsdag og fredag i næste uge, og det bliver interessant at se i de kommende måneder, hvor robust stigningen i tillidsindikatorerne er.

Fokus i næste uge
 Man: Ifo-forventninger i Tyskland
 Tirs: EU fastsætter mål for handelsaftale med Storbritannien
 Tors: Konjunkturbarometer fra DGECFIN, ordrer på kapitalgoder i
USA
 Fre: Britiske tillidsindikatorer, Japansk produktion og detailsalg,
privatforbrug i USA, foreløbige HICP-inflationstal i euroområdet

Ugefokus
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
 I Danmark byder den kommende uge på en lang række nøgletal. Ugen skydes i gang med tal for detailsalget i januar om mandagen. 2019 bød generelt på en meget afdæmpet vækst i detailsalget, hvor det steg med blot 0,7 procent på trods af pæne reallønsstigninger, og umiddelbart er der ikke tegn på, at denne udvikling vil ændre sig synderligt den kommende tid.

Læs også:  Stoxx 600: Europæiske aktier står foran svær forhindring

Onsdag kommer Danmarks Statistik med deres konjunkturbarometre for erhvervene for februar, mens de torsdag kommer med tal for udviklingen i ejendomspriserne i december, ledigheden i januar samt med detaljer på nationalregnskabet i 4. kvartal af 2019.

Ledigheden har ligget stabilt på 3,7 procent siden februar sidste år, så der er næppe nogen voldsom udvikling i vente her – vi venter dog, at ledigheden over det kommende år vil stige en smule som følge af en voksende arbejdsstyrke kombineret med, at beskæftigelsesvæksten ikke løber i samme høje tempo som tidligere.

BNP-indikatoren viste midt i måneden, at væksten i 4. kvartal lød på 0,3 procent, hvilket var en noget højere vækst end indikeret fra efterspørgselssiden, hvor tal for både eksporten og privatforbruget har været ganske svage (læs mere herom her). Det bliver derfor interessant at få detaljer for, hvad der har drevet den fortsat pæne vækst i økonomien.

 Ugens hovedbegivenhed i Sverige er, at nationalregnskabstallene for 4. kvartal udsendes. Som beskrevet i tidligere analyser venter vi lav økonomisk vækst i den kommende periode. Den indenlandske inflation har stort set ikke rokket sig ud af stedet de seneste to år, og der er ikke meget, der tyder på, at situationen vil ændre sig i 1. halvår 2020.

Produktionen har været sløj, og antallet af arbejdstimer fortsætter med at falde. Samlet set regner vi med, at svensk økonomi er skrumpet 0,1 % opgjort på kvartalet og vokset 0,5 % opgjort på årsbasis i 4. kvartal. Vi begynder nu også at få nøgletal for januar, og her kan vi muligvis få et første indtryk af, hvad udbruddet af coronavirus betyder for økonomien.

Det bliver dog nok overvejende tillidsindikatorerne, vi må ty til i første omgang, og her modtager vi meget belejligt det svenske konjunkturinstituts tillidsindikatorer. Signalerne var noget blandede i KI’s tillidsindikatorer fra januar. Erhvervstilliden i industrien steg kraftigt, men det skyldtes især forventningerne til den fremtidige udvikling. Ordrerne fortsatte med at falde, og eksportordrerne var nede i nærheden af niveauet i 2012.

Dermed ser det ud til, at svensk industri fortsat er ramt af den globale usikkerhed. Vi får desuden nyt om, hvordan det går med handelsbalancen og detailsalget i Sverige. Detailsalget ligger normalt højt i januar som følge af efterjulesalget. Men vi ved, at detailsalget var langt større end normalt i december, og samtidig har det varme vejr formentlig betydet, at der ikke har været den store efterspørgsel efter de traditionelle vintervarer. Samlet set regner vi med, at detailsalget har været uændret i januar opgjort
på måneden og er vokset 2,5 % opgjort på årsbasis.

Ugefokus
 Norsk økonomi er gået ned i gear, men ledigheden fortsætter med at falde. Ledigheden er ganske vist en ‘lagget’ variabel, men det kan også tænkes, at faldende ledighed betyder, at den økonomiske vækst holder sig over den langsigtede vækstrate (trend). Vi regner med, at den registrerede ledighed har været uændret 2,2 % i februar, og at bruttoledigheden også i store træk har været uændret, især da antallet af ledige job ser ud til at holde sig relativt højt.

Detailsalget udviklede sig svagt mod slutningen af sidste år som følge af en kombination af højere opsparing og strukturel modvind i form af handel på internettet og grænsehandel etc. Men sæsonmønstret har formentlig også ændret sig noget, og vi regner alt i alt med, at detailsalget i Norge er vokset 1 % i januar opgjort på månedsbasis.

Ugen der gik i Skandinavien
Danmark – Danskerne er stadig utrygge ved økonomien
Forbrugertilliden tog et dyk i februar, hvor den faldt til 3,3 fra 4,5 i januar. Det var særligt danskernes syn på dansk økonomi – både nu og fremadrettet – som led et knæk, og som er en del mere pessimistisk end for et år siden.

Humøret er dog fortsat bedre sammenlignet med efteråret, hvor mange dårlige nyheder omkring blandt andet handelskrig og Brexit smittede af på optimismen. Danskerne er samtidigt stadig trygge omkring deres privatøkonomier, hvilket den lave ledighed og de pæne reallønsvækstrater også burde fordre.

Læs også:  Tryg Q2: Analytikere ser dyk på 6% i forsikringsteknisk resultat

Lønmodtagerbeskæftigelsen var omtrent uændret i december med et lille fald fra november på 226 personer. Tallet dækker dog over et fald i den offentlige beskæftigelse på cirka 2.400, mens den private beskæftigelse omvendt steg med cirka det tilsvarende. Således er der stadig livstegn fra det private arbejdsmarked, men arbejdsmarkedet er gået ned i gear igennem 2019.

Sverige – inflationstallene for januar var en katastrofe for Riksbanken. Der er ikke meget, det udvikler sig, som Sveriges Riksbank havde ventet. For det første viste arbejdskraftundersøgelsen for januar en ledighed på 7,1 %, hvilket var noget over de
6,9 %, Riksbanken havde forventet (men lige under vores prognose).

Mange kommentatorer har tendens til at nedtone ledighedstallene, da de mener, at stigningen ikke er så problematisk, så længe beskæftigelsen vokser. Det er vi ikke enige i, og antallet af arbejdstimer falder faktisk, hvilket tyder på, at produktionen bremser op. Det er formentlig  blot et spørgsmål om tid, inden virksomhederne begynder at fyre medarbejdere, medmindre der viser sig mere håndfaste tegn på en bedring i økonomien.

For det andet lå inflationen i januar noget under vores og, hvad der er vigtigere, Riksbankens forventninger og også under konsensusforventningerne. Inflationen var på 1,2 %, når der renses for boligrenter, og 1,6 % når der desuden renses for energi. Begge inflationstal lå 0,3 procentpoint under Riksbankens prognose, der ellers var blevet nedrevideret for nylig. Kernepunktet her er, at Riksbanken har argumenteret med, at det først og fremmest er energipriserne, der trækker inflationen ned, og at man godt kan tillade sig at se bort fra prisfaldet her, da det vil være midlertidigt.

Men dette argument holder ikke. Faktisk var det først og fremmest lavere kerneinflation (hvor der både renses for boligrenter og energi), der var skyld i, at inflationsprognosen skød ved siden af i januar. Vi venter nu, at kerneinflationen falder til under 1 % i 2. halvår 2020. Med faldende energipriser kan inflationen renset for boligrenter vise sig at være betydeligt under dette niveau allerede til sommer.

Oven på inflationstallene for januar indregner det svenske pengemarked nu en rentenedsættelse på omkring 5bp inden udgangen af året (dvs. at de ser en sandsynlighed på 20 % for en rentenedsættelse). Vi tror stadig, at Riksbanken holder renten uændret, men vi mener også godt, at markedet kan opjustere sandsynligheden for en rentenedsættelse ved at indregne 5-10bp.

Norge – olieinvesteringerne falder som forventet i 2021. Olieinvesteringsundersøgelsen viser et forventet investeringsniveau på norsk sokkel på 185,4 mia. norske kroner i år og 152,0 mia. i 2021. Olieinvesteringerne ser ud til at vokse 2-4 % i år, lidt afhængigt af prisudviklingen i branchen (nominelle tal). Det er i tråd med eller lidt under Norges Banks forventninger (+4,5 % i 2020).

Investeringsundersøgelsen indikerer isoleret set et fald i investeringerne på omkring 4 % næste år. Årsagen er, at vi sammenligner det nye skøn for 2021 (152 mia.) med skønnet for 2020 fra februar sidste år (158,5 mia.). Der er fortsat stor usikkerhed om tallene, men dette har vist sig at være den bedste prognosemetode for olieinvesteringerne for ‘år t+1’. Hvis tallene holder, vil det også være i tråd med Norske Banks prognose fra december (-5 % i 2021).

Norges Statistik (SSB) pointerer, at vi næppe vil se lige så mange projekter i år som sidste år, så pilen peger nedad på investeringsprognosen. Der er dog ikke noget i investeringsundersøgelsen, der tyder på, at norsk økonomi tvinges ud i recession af et kraftig fald i olieinvesteringerne i 2020 og 2021.

Undersøgelsen indikerer moderat vækst i investeringerne i år og et moderat fald næste år, men altså en udvikling, der er nogenlunde i tråd med, hvad stort set alle, inkl. Norges Bank, havde spået på forhånd. Vi venter derfor ikke, at investeringsundersøgelsen  i større grad vil påvirke Norges Bank beslutninger frem mod rentemødet i marts.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her