Danske Bank er efter en livstruende situation under finanskrisen ved at blive en lækkerbisken for investorer, da der de kommende år stilles betydelige aktieudbytter og aktietilbagekøb i udsigt for aktionærerne. Udmeldingen efter årsregnskabet om aktietilbagekøb på 5 mia. kroner og udbytte på 40-50 procent af de årlige overskud er sandsynligvis bare en beskeden begyndelse. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af det conference call, som blev gennemført efter årsregnskabet, indikerer, at analytikerne reelt forventer, at der er meget mere på vej, end det banken nu formelt udmelder. Økonomisk Ugebrev har spurgt bankens CFO Henrik Ramlau Hansen, om han har samme opfattelse: ”Det må du spørge analytikerne om,” siger han.
Realiteten er, at hovedparten af analytikernes spørgsmål kredser om udsigterne for aktieudbytter og aktietilbagekøb på den lidt længere bane. Også den umiddelbare bekymring over den negative effekt af negative korte renter formår banken efter alt at dømme at drible sig udenom. Umiddelbart får alene Danske Bank en regning på op mod 1,6 mia. kr. fra de negative renter. Men banken forventer at neutralisere en andel af indtægtshullet ved at skære i indlånsrenter og ved at forhøje udlånsrenter. Ifølge Henrik Ramlau Hansen ventes nettobidraget fra de aktuelle negative renter på årsbasis at bliver 600-800 mio. kr.
Ved det gennemførte conference call var bankens estimat på minus 700 til 900 mio. kroner som direkte effekt af Nationalbankens rentenedsættelse. Efter at have væltet en stor andel over på kunderne var ledelsen forventning, at nettoeffekten på årsbasis kunne begrænses til minus 200 mio. kroner. Fra CEO Thomas Borgen lød det, at banken nu vil justere på kundernes priser, og at især erhvervskunder forventes at holde for. ”Det professionelle marked vil forstå, at de vil få deres renter justeret,” sagde Thomas Borgen. Man forventede, at såkaldte ”migration actions” vil omfatte både indlån og udlån, blev det oplyst. Efter det gennemførte investormøde har Nationalbanken nedsat renten med yderligere 25 basispunkter. Ifølge Thomas Borgen er følsomheden for hele banken 750 mio. kroner for hver ændring med en kvart procent.
