Fra Danske Bank:
Vi har længe ventet på resultatet af Federal Reserves revurdering af pengepolitikken, og på Jackson Hole-konferencen fik vi så endelig konklusionerne.
Der er to vigtige ændringer. For det første vil Fed ikke længere stramme op, blot fordi ledigheden er lav, hvilket er en betydelig ændring i forhold til perioden med Janet Yellen i chefstolen. For det andet vil Fed nu sigte efter en gennemsnitlig inflation på 2 %. Det betyder for eksempel, at hvis inflationen har været under 2 %, så vil Fed tillade, at inflationen senere kommer over 2 % i en periode. Men der er flere ubesvarede spørgsmål, og formuleringen af den nye inflationsmålsætning er indtil videre ret vag. Markederne reagerede med en stejlere amerikansk kurve, en svagere dollar og en yderligere stigning i inflationsforventningerne.
Ugen har overvejende budt på godt nyt om det økonomiske opsving i Europa, især når det gælder Tyskland. Her fortsatte Ifo-erhvervstilliden op i august, og den slog forventningerne. Stigningen skyldes især en fortsat bedring i vurderingen af den aktuelle situation, mens forventningerne stagnerede. Der var fremgang i de fleste sektorer, men ligesom med PMI-tallene var det industrien, der tegnede sig for den største stigning i aktiviteten, mens stigningen i engros- og detailhandlen gik i stå.
Signalerne fra vores aktivitetsbarometer High Frequency Activity Tracker, 26. august, er på den anden side noget tvetydige. De fleste indikatorer for Tyskland/euroområdet viser en bedring i forhold til sidste uge, men Googles mobilitetstal ser svagere ud, så der er stadig usikkerhed om det økonomiske opsvings styrke her sidst i august.
Den tyske regering er heller ikke overbevist om, at billedet tegner så lyserødt fremover. I hvert fald forlænges lønkompensationsordningen nu til sidst i 2021. Det var meningen, at ordningen kun skulle gælde i 12 måneder, men de negative effekter af virusudbruddet betyder, at ordningen nu er forlænget for at undgå massefyringer.
Næste uges nøgletal vil formentlig vise, at inflationen i euroområdet for første gang siden maj 2016 er gået i minus (-0,3 %). Det vil nok ikke skabe den helt store bekymring i ECB, da det især skyldes basiseffekter og den tyske momsnedsættelse. Kansler Merkel sagde torsdag, at der ikke er planer om at forlænge momsnedsættelsen til efter 2020.
På COVID-19-fronten melder Moderna ud, at deres vaccine i et indledende studie stimulerer immunsystemet hos ældre i samme grad som hos yngre. Moderna og EU-Kommissionen er kommet nærmere en aftale om køb af 80 mio. doser (med option på køb af yderligere 80 mio.). Antallet af nye smittetilfælde stiger i mange europæiske lande, om end i forskellig takt. Nogle kæmper med en anden bølge, og andre oplever en ‘anden bølge i slowmotion’. Læs mere i COVID-19 Update, 27. august.
Den japanske premierminister Shinzō Abe er her fredag trådt tilbage på grund af helbredsproblemer. Der skal nu være valg i regeringspartiet LDP om, hvem der skal efterfølge Abe, og der er flere kandidater til jobbet. Shinzō Abes afgang vil formentlig ikke betyde de store ændringer i den økonomiske politik, da japansk økonomi i øjeblikket er stærkt afhængig af offentlige støtteordninger. Aktieindekset Nikkei dykkede 2 %, mens den japanske yen blev styrket, efter nyheden om, at manden, der har stået fadder til ‘Abenomics’, trækker sig.
Ugen, der kommer
begivenheder. Her byder mandagen både på nationalregnskabet for andet kvartal,
ejendomspriserne i juni såvel som ledighedstal fra juli. Samme dag præsenterer
regeringen sit forslag til finansloven, Økonomisk redegørelse såvel som rammen for
finanspolitikken frem mod 2025. Det kommer oven på statens forventede lånebehov,
som offentliggøres aftenen forinden.
hele 7,4 procent i forhold til første kvartal. Hvad der præcist har trukket dette historisk
store fald, vil vi blive klogere på med det fulde nationalregnskab. Her er det dog sikkert,
at alle dele af økonomien vil være ramt af nedgangen, men at der også vil være stor
forskel på de brancher, som har været hårdest ramt, og dem som har været mindre
udsatte for lige præcis denne specielle type krise.
være de brancher, som har været direkte ramt af nedlukningen i starten af kvartalet.
Ejendomspriserne har været overraskende robuste på trods af nedgangen, og vurderet
ud fra Boligsidens pristal såvel som vores eget aktivitetsindeks for fremvisninger, lader
dette ikke til at have ændret sig hen over sommeren.
daglige ledighedstal fra beskæftigelsesministeriet har dog peget på, at ledigheden
forholdt sig nogenlunde stabil i juli, mens den har været aftagende i løbet af august. Vi
vil derfor næppe se store udsving i ledigheden i mandagens tal. Vi vil formentlig se nye
stigninger i ledigheden i efteråret, når lønkompensationsordningerne er løbet ud. Der er
fortsat omtrent 20.000 personer omfattet heraf, og der vil være en høj risiko for, at en
del af disse må slutte sig til ledighedskøen.
Onsdag får vi tal for valutareserven i august. Fokus i de månedlige valutareservetal vil
endnu en gang være udviklingen i statens udenlandske låntagning. Den har ligget stabilt
på knap 100 mia. kr. de seneste par måneder, og det kan være, at noget begynder at
blive tilbagebetalt over de kommende måneder. Kronen nåede i øvrigt det stærkeste
niveau siden 2017 i juli. Men den ligger fortsat et stykke fra det niveau, hvor
Nationalbanken normalt vil vælge at sælge krone i valutaintervention.
Ugen sluttes af med tal for konkurser og tvangsauktioner i august. Hidtil har tallene
ligget på overraskende lave niveauer, og vurderet ud fra antallet af konkursbegæringer
de seneste uger synes det for konkurstallene ikke at have ændret sig den seneste måned.
Vi forventer at se en stigning i tallene i den kommende tid, idet både konkurser og
tvangsauktioner typisk indfinder sig med en vis forsinkelse til økonomiske nedture.
Baseret på den ganske begrænsede anvendelse af likviditetshjælpepakker såvel som et
boligmarked i fin form, vil vi dog formentlig ikke se nogen voldsomme stigninger i
nogen af tallene.
