Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Danske Bank: Ugens vigtigste nøgletal & begivenheder

Morten W. Langer

mandag 13. januar 2020 kl. 6:51

Fra Danske Bank:
De geopolitiske risici rykkede i forgrunden først på ugen, hvor spændingerne
mellem USA og Iran spidsede til. Selv om der faldt lidt ro over situationen senere på
ugen, er det en påmindelse om, at vi har fået en ny verdensorden de seneste år.
Finansmarkederne reagerede naturligvis umiddelbart på angrebene, men udviklingen
vendte igen på de fleste markeder senere på ugen, og aktierne kan notere et plus på
0,5 % i denne uge. Markederne vil følge den geopolitiske situation nøje i de kommende
uger, men vi regner ikke med, at der vil være den helt store markedseffekt. Oliepriserne
steg i først omgang, men ligger nu under niveauet fra før krisen (65 dollar pr. tønde).
 Ugens globale nøgletal ser i øvrigt pæne ud og bekræfter vores indtryk af en
gradvis bedring i vækstudsigterne, selv om industriproduktionen og eksporten stadig
var til den svage side i Tyskland i november (og dermed kan gøre det svært for
europæisk industri at undgå negativ vækst for tredje kvartal i træk i 4. kvartal 2019).
Læs mere i Euro Area Macro Monitor: Ending the year on mixed signals, 9. januar.
 I euroområdet får vi mødereferat fra ECB (torsdag) og de endelige inflationstal
(fredag). De foreløbige inflationstal så stærke ud med en kerneinflation på 1,3 %, men
de mere detaljerede tal vil vise, hvor robust stigningen i kerneinflationen er (1,3 % både
i november og december sidste år). Detaljerne er vigtige for ECB, og kombinationen af
højere kerneinflation og mindre usikkerhed kan måske få centralbanken til at revidere
vurderingen af truslerne mod væksten, selv om det formentlig ikke sker før til marts. I
torsdagens mødereferat bliver det især interessant at se, hvad vi får at vide om planerne
for revurderingen af den pengepolitiske strategi.
 Ugen i USA byder på tal for inflationen (tirsdag), detailsalget (torsdag) og
forbrugertilliden (fredag). De to sidstnævnte er de mest interessante for
markederne, da de kan gøre os klogere på, om forbrugerne stadig er i købehumør.
Detailsalget svinger meget fra måned til måned og kan derfor være svært at konkludere
på. Inflationen, der har holdt sig lige under inflationsmålet på 2 %, spiller måske nok
en mindre rolle for markederne, da Fed har signaleret, at renten foreløbig ligger fast.
 De månedlige BNP-tal i Storbritannien (mandag) vil give os en ide om, hvorvidt
Bank of England lemper pengepolitikken på kort sigt – et spørgsmål, der er blevet
mere og mere aktuelt, i takt med at vi nærmer os Brexit den 31. januar. Centralbankchef
Mark Carney har bemærket, at væksten i Storbritannien er faldet til under den
potentielle vækstrate, og i BoE diskuterer man for og imod pengepolitiske lempelser.
 Når det gælder Kina, har alle øjnene rettet mod delaftalen (fase 1) mellem USA og
Kina, der skal underskrives i Det Hvide Hus den 15. januar. Spørgsmålet er, om
vi også får noget at vide om de videre forhandlinger i fase 2. Trump har for nylig
tweetet, at han regner med at tage til Beijing for at diskutere fase 2 med Xi Jinping.
Ugen byder desuden på kinesiske nationalregnskabstal for 4. kvartal, der formentlig vil
vise vækst på 6,0 % som i 3. kvartal. Det giver en vækst i hele 2019 på omkring 6,15 %
i tråd med vores prognose (6,2 %). Vi får desuden nyt om industriproduktionen og
detailsalget i Kina, der begge har vist en bedring i de seneste måneder.
Fokus i næste uge
 Man: Britisk BNP
 Tirs: Inflationstal i USA
 Ons: USA/Kina underskriver delaftale
 Tors: ECB-referat, detailsalg i USA
 Fre: Endelig inflation i euroområdet,
forbrugertillid i USA, BNP i Kina
Ugefokus
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
 Vi venter ingen nøgletal eller begivenheder af større interesse for finansmarkederne i
Danmark i den kommende uge.
 Ugens vigtigste nøgletal i Sverige er inflationsudviklingen i december. Vi regner med,
at inflationen har været på 1,6 % i december, når der renses for boligrenter, og 1,7 %
når der desuden renses for energi, hvilket er omkring 0,1 procentpoint under
Riksbankens prognose. Når det er sagt, så forventer vi ikke væsentlige afvigelser i
forhold til Riksbankens prognoser før mod slutningen af vinteren eller i det tidlige forår.
Der er mange kræfter i spil i december, hvor priserne på fødevarer samt fly- og
pakkerejser normalt stiger kraftigt. Sidstnævnte er måske steget mere, end vi
umiddelbart har regnet med, da priserne faldt betydeligt i november, og mange måske
har benyttet sig af de gode muligheder for en lang juleferie. Omvendt faldt
energipriserne i december, både når det gælder benzin og elektricitet.
Den svenske forbrugsindikator er formentlig faldet lidt til 2,1 % på årsbasis i november
fra 3,2 % i oktober, da både indregistreringerne af nye biler og detailsalget lå lavere end
måneden før. Forbrugstallene svinger kraftigt som følge af nye og langt højere afgifter
i forbindelse med den såkaldte bonus-malus-beskatning, der premierer køb af biler med
lavt CO2-udslip og straffer køb af mere forurenende biler. Bonus-maulus-ordningen
betyder, at forbruget først stiger markant for derefter at falde kraftigt, da køberne prøver
at undgå den højere beskatning. Men den lave reallønsvækst og et faldende antal
arbejdstimer peger samtidig på lavere vækst i husholdningernes indkomst før skat.
 Vi venter ingen nøgletal eller begivenheder af større interesse for finansmarkederne i
Norge i den kommende uge.
Danmark – er det en blød landing, vi ser allerede nu?
Vi har fået adskillige danske nøgletal den seneste uge – først for ledigheden. Den har været
stort set uændret på 3,7 procent af arbejdsstyrken gennem det seneste år, og det var også
tilfældet i november. Vi tror på en blød landing for økonomien i år, men hvis man tager
udgangspunkt i ledigheden, så er den faktisk allerede indtruffet.
Vi har også fået tal for udenrigshandlen i november. Vareeksporten steg med 1 procent,
især trukket af salget af varer produceret i udlandet. Importen fortsatte derimod den
faldende trend. Det lover umiddelbart godt for BNP-væksten i 4. kvartal, men det indikerer
også, at virksomhederne er forsigtige med investeringerne som følge af vækstafmatningen
på de vigtigste danske eksportmarkeder.
Inflationen, som blev offentliggjort fredag, var som ventet 0,8 % i december. Bogpriserne
fortsatte den opadgående tendens og bidrager med 0,12 procentpoint til den samlede
inflation. Her venter vi dog snart at se en korrektion. Som ventet var der også et stort bidrag
fra brændstofpriserne, fordi det store fald i december 2018 falder ud af prisindekset. I
modsat retning trak et fald i priserne på pakkerejser og fødevarer.
Sverige – nul er ikke bunden for den pengepolitiske rente
PMI-indekset for svensk industri, der blev udsendt i sidste uge, steg i december, og
serviceindekset fulgte i denne uge efter med en lille stigning til 48,7 fra 47,9. Stort set alle
de vigtigste komponenter bidrog til stigningen. Det gælder bl.a. ordreindgangen,
beskæftigelsen og virksomhedernes omsætning med beskæftigelsen som højdespringer.
Ordreudviklingen ser dog stadig sløj ud (46,6), og det samme gælder tilsyneladende
efterspørgslen efter serviceydelser. Så det er sandsynligvis stadig for tidligt at tale om en
vending.
Detailsalget ligger normalt ikke særlig højt i november, men var i 2019 endnu lavere end
vi (og konsensus) havde regnet med, idet detailsalget faldt 0,4 % på månedsbasis og steg
1,3 % på årsbasis. Faldet var bredt baseret både inden for varige og ikke-varige
forbrugsgoder. Sidstnævnte tegnede sig for det største fald, og Black Friday skuffede
dermed i 2019.
Afslutningsvis vil vi fremhæve et par konklusioner fra Riksbankens mødereferat. Selvom
den svenske repo-rente i realiteten ligger forholdsvist tæt på rentebunden, så er nul ikke
bundgrænsen. Det blev ikke drøftet på mødet, hvornår renten bliver uholdbart lav, men
Riksbanken ønsker at undgå, at negative renter bliver anset som et permanent fænomen.
De har igennem flere år signaleret gradvise renteforhøjelser, men det skete ikke denne gang, så flertallet vurderer formentlig, at det er bedre at holde renten uændret på 0 % i en årrække i stedet for på minus 0,25 %. Der er dog ikke noget, der tyder på, at Riksbanken ikke vil sænke renten til minus 0,25 %, hvis der er behov for det, eller måske endda til minus 0,5 %.
Men skal der mere til, vil andre pengepolitiske værktøjer som f.eks. en massiv forøgelse af
balancen være en bedre løsning, mener i hvert fald centralbankchef Stefan Ingves.
Norge – skuffende vækst, men detaljerne skaber forvirring
Fastlands-BNP voksede 0,3 % i perioden fra september til november, hvilket er den laveste
vækst i mere end tre år. Det bekræfter, at norsk økonomi oplevede en klar vækstafmatning
mod slutningen af 2019. Dykker man længere ned i tallene, skaber det dog mere forvirring
end afklaring.
De detaljerede tal viser høj vækst i den offentlige efterspørgsel, olieinvesteringerne, virksomhedernes investeringer og nettoeksporten. Selvom der er nulvækst i privatforbruget og faldende boliginvesteringer, ser den samlede efterspørgsel altså ganske pæn ud. Når BNP-tallene alligevel er så lave, skyldes det et usædvanligt stort træk på lagrene, fordi produktionen vokser langt mindre end efterspørgslen.
Afspejler dette en reel udvikling, kan det lægge op til en positiv vækstoverraskelse ved indgangen til 2020, hvis lagerbeholdningerne skal normaliseres, da produktionsvæksten så vil være højere end efterspørgselsvæksten i en periode. En anden mulighed er dog, at de månedlige tal er af lav kvalitet, særligt når det gælder efterspørgselsvæksten, og derfor overvurderer den faktiske efterspørgsel. Er det tilfældet, kan efterspørgslen blive nedrevideret betydeligt i de kommende måneder, så de stemmer bedre overens med (de lave) produktionstal. Slutfacit vil få stor betydning for det overordnede indtryk af norsk økonomi fremover.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank