Fra Danske Bank:
Endnu en uge, der har stået i corona-virussens tegn på finansmarkederne. Først satte aktierne i USA ny rekord efter et fald i antallet af nye smittede. Optimismen gav sig også udslag på rentemarkederne, hvor rentespændet til tyske statsobligationer kørte ind anført af Italien og Grækenland.
Så tog antallet af smittede et hop, da en ny diagnosemetode, der blev taget i brug i Hubei, førte til en drastisk stigning i antal smittede. De nye tal skabte usikkerhed om, hvordan virussen udvikler sig, og de globale aktiekursstigninger gik i stå.
Wall Street blev desuden påvirket af New York Feds beslutning om at skære yderligere ned i tilførslen af billig likviditet til bankerne. Det er dog værd at bemærke, at stigningen fra dag til dag i nye smittede uden for Hubei fortsætter ned. Ugen har desuden budt på en ny prognose fra EU-Kommissionen.
De pensler et dystert billede af europæisk økonomi, der ventes at vokse 1,2 % i 2020, samtidig med at risikoen for prognosen er nedadrettet. Billedet bekræftes af nye tal, der viser at tysk økonomi stod stille i 4.kvartal. Men EU-Kommissionen mener stadig, at eurolandene befinder sig på en kurs med ‘stabil og moderat vækst’.
Storbritanniens finansminister Sajid Javid er trådt tilbage i forbindelse med ministerrokaden, hvilket er et alvorligt slag for Boris Johnson. Pundet blev styrket til EUR/GBP 0,83 efter meldingen, formentlig fordi nogle forventer, at Javids afløser, Rishi Sunak, vil slække de finanspolitiske tøjler efter aftale med Johnson. Vi venter stadig en britisk rentenedsættelse til maj. Markederne vurderer pt chancerne for en rentenedsættelse til ca. 25 %.
Den kommende uge vil formentlig byde på kedeligt nyt fra Japan, hvor nationalregnskabstallene for 4. kvartal ventes at vise, at økonomien er skrumpet betydeligt. En momsforhøjelse og tyfonen Hagibis har tynget den økonomiske aktivitet, især i oktober. Vi regner med, at opbremsningen vil være midlertidig, da japansk økonomi får en kraftig vitaminindsprøjtning via finanspolitiske lempelser her i første halvår, og den japanske centralbank vil formentlig derfor indtil videre forholde sig afventende.
Vi får også mødereferat fra den amerikanske og den europæiske centralbank i næste uge. Der vil formentlig ikke være meget nyt at hente, men markederne vil have fokus på de finere detaljer som ECB’s revurdering af den pengepolitiske strategi. Federal Reserve har foreløbig observeret – men ikke reageret på – udviklingen i corona-virussen og de økonomiske risikofaktorer i den forbindelse.
Fredagens PMI-tal vil tiltrække sig stor opmærksomhed, da de kan give os et indtryk af, hvordan nedlukningen af den kinesiske økonomi påvirker verdensøkonomien. Det store spørgsmål i USA er, om industrien er blevet ramt. Servicesektoren kan også blive berørt via transport, restauranter og hoteller som følge af mindre handel og færre turister, men ellers regner vi ikke med den store effekt på de amerikanske forbrugere.
I euroområdeter det især ordreindgangen, der kan give en ide om følgevirkningerne af, at Kina står i stampe. Vi regner med, at PMI for europæisk økonomi er faldet til 47,4 i februar fra 47,9 i januar. Når det gælder servicesektoren, bliver det især interessant at se, om der stadig er fart på i Tyskland, og om Frankrig kan komme lidt op i gear igen, efter at uroen i forbindelse med pensionsreformen satte aktiviteten i stå i januar.
Ugefokus
Hvad er de globale følger af corona-virus for økonomien?
Fokus i næste uge
• Man: Japanske BNP-tal (4. kvartal)
• Ons: Svensk inflation, mødereferat fra Fed
• Tors: Mødereferat fra ECB, britisk detailsalg
• Fre: PMI i euroområdet, USA, Japan og Storbritannien
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
• I Danmark kommer ugens første nøgletal torsdag, hvor vi får tal for forbrugertilliden i februar. Efter forbrugertilliden tog et nyk opad i januar forventer vi, at den stabiliserer sig i februar. Fremgangen i januar var især drevet af et mere optimistisk syn på dansk økonomi, men blandt andet på grund af usikkerhed omkring coronavirussen ventes den fremgang at være på pause i februar. Fremadrettet venter vi dog, at forbrugertilliden gradvist skal lidt op.
Fredag kommer der tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i december, hvilket derved giver os de sidste beskæftigelsestal for et meget blandet 2019. Året har i maj og november budt på de første faldende beskæftigelsestal siden 2013, og generelt har beskæftigelsesvæksten været mere afdæmpet, end hvad vi har set de seneste år.
Generelt er økonomien særligt gået ned i tempo det seneste halvår, og kombineret med den lave ledighed vil dette formentlig også lægge et låg på beskæftigelsesvæksten fremadrettet.
• Det bliver en relativt intens uge i Sverige. Tirsdag udsendes HOX-boligprisindekset for januar, og vi får desuden arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der stadig er af ringe kvalitet, og en ny finansieringsprognose fra den svenske statsgældsforvaltning. Vores Danske Bank boligprisindikator, der forsøger at forudsige resultatet af HOX-indekset for lejligheder i Stockholm, viste en stigning på 1,0 % i januar opgjort på måneden. Vi regner med, at AKU-ledigheden vil være på hhv. 7,5 % (ikke sæsonkorrigeret), 7,2 % (sæsonkorrigeret) og 6,9 % (trend) i januar.
Det betyder, at de to førstnævnte opgørelser tager et hop tilbage til det tidligere høje niveau, og vores forventninger til ledigheden ligger lidt over forventningerne i Riksbankens nye prognose. Statsgældsforvaltningen ventede i prognosen fra oktober en ledighed i Sverige på 7,1 % i 2020, hvilket er noget under vores prognose. Men det er usikkert, om statsgældsforvaltningen vil ændre prognosen så tidligt på året, da AKU-tallene har svinget kraftigt på det seneste.
Onsdag får vi svenske inflationstal for januar. Riksbanken har skåret lige ved 0,4 procentpoint af deres prognose for inflationen renset for boligrenter, der nu er på 1,5 % – en tiendedel under vores prognose. Og Riksbankens prognose er nu stort set identisk med vores for det meste af 2020, jf. figuren. Det skyldes, at Riksbanken har reduceret inflationsbidraget fra energipriserne kraftigt. Vi har et helt andet syn på energipriserne.
Mens Riksbanken regner med, at kerneinflationen, hvor der både renses for boligrenter og energi, holder sig i et interval på 1,7-1.9 % i hele 2020, venter vi et betydeligt fald til i nærheden af 1 % i første halvår. Vi regner med, at kerneinflationen har været på 1,8 % i januar – en tiendedel under Riksbankens prognose.
Torsdag udsender Prospera opgørelsen af pengemarkedets inflationsforventninger for februar. Det skulle ikke overraske os, om inflationsforventningerne er faldet igen, da flere og flere finansanalytikere ser ud til at tilslutte sig vores pessimistiske syn på inflationsudviklingen.
Ugefokus
• Ugens absolut vigtigste nøgletal i Norge er olieinvesteringsundersøgelsen for 1. kvartal. Den giver os et første bud på investeringerne på norsk sokkel i 2021, der skiller sig lidt ud, idet flere store projekter afsluttes i år, mens ingen nye store projekter påbegyndes før i 2022. Derfor er alle enige om, at undersøgelsen vil vise et fald i olieinvesteringerne i 2021, men der er stor usikkerhed om, hvor stort faldet bliver.
Vi tror, investeringerne på norsk sokkel falder 5 % i 2021, og får vi ret, vil undersøgelsen vise planlagte investeringer på omkring 150 mia. norske kroner næste år, mens skønnet for i år sandsynligvis vil ligge på omkring 180 mia. Når vi venter et fald i
olieinvesteringerne på omtrent 5 % i 2021, er det, fordi vi må sammenligne skønnet for
2021 med skønnet for 2020 fra februar sidste år.
Hvis vi får ret i vores skøn, vil det være stort set som ventet – også af Norges Bank – og det vil derfor ikke påvirke forventningerne til renteudviklingen fremover. Ellers vil vi have et øje på antallet af ledige job i 4. kvartal 2019, som vil kunne sige noget om, hvordan afmatningen i norsk økonomi mod slutningen af sidste år har påvirket efterspørgslen efter arbejdskraft, og hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er.
Ugen der gik i Skandinavien
Danmark – Økonomien vokser stadig trods svag efterspørgsel. Månedens tal for forbrugerpriserne var i gennemsnit 0,7 procent højere i januar end samme måned året forinden, hvilket var et lille dyk fra 0,8 procent i december. Særligt elpriserne trak ned som følge af en sænket PSO-afgift og en forholdsvis varm januar. Bogpriserne trækker omvendt kraftigt op for tiden med en prisstigning på 37 procent over det seneste år
– det bør dog korrigere sig de kommende måneder.
Vi regner med, at inflationen vil bevæge sig opad i de kommende måneder, hvor 15 kroner dyrere cigaretpakker til foråret vil trække inflationen op over 1 procent, mens energipriserne formentlig også vil begynde at trække op igen. Som ventet har de seneste måneders svage tal i industriproduktionen også smittet af på vareeksporten, der tog et dyk på 3 procent i forhold til november. Tallet udpensler, at de sidste måneder af 2019, var en del mindre prangende end det første halvår, hvor eksporten stod bag en stor del af den samlede vækst.
Forholdene på de danske eksportmarkeder er dog blevet forbedret, mens industriproduktionen senest har korrigeret lidt for sit store november-fald med en pæn stigning i december. Helt sort ser det således ikke ud for dansk eksport, men vi skal nok vænne os til mere moderat fremgang i det nye år. Ifølge Danmarks Statistiks BNP-indikator voksede dansk økonomi med 0,3 procent i fjerde kvartal. Det er ret solidt, når man tager situationen på vores eksportmarkeder in mente.
Efterspørgslen har egentlig været svag, så vidt vi kan se af andre statistikker – både eksport og privat forbrug – og fjerde kvartal vidner derfor også om, at træerne ikke vokser ind i himlen for dansk økonomi.
Sverige –Riksbankens nye inflationsprognose virker bekendt
Vi har i denne uge fået den første pengepolitiske udmelding fra den svenske centralbank, Riksbanken, siden renteforhøjelsen i december. To direktionsmedlemmer (Jansson og Breman) stemte i december imod rentefremskrivningerne, men denne gang har de begge accepteret dem.
Riksbankens makroøkonomiske prognose er i store træk uændret, når man ser bort fra udviklingen i den samlede inflation på kort sigt. Riksbanken forventer nu, at inflationen renset for boligrenter vil være lavere her i 2020, men det afspejler simpelthen de lavere energipriser, og inflationsudviklingen vil vende igen, når vi ser lidt længere frem.
Ser vi på kerneinflationen, hvor der både renses for boligrenter og energi, er forskellene i den nye prognose i forhold til den gamle minimale, og prognosen vil ikke påvirke pengepolitikken, da revideringerne i prognosen for inflationen renset for boligrenter er midlertidige og skyldes udviklingen i energipriserne. Den reviderede prognose for inflationen renset for boligrenter ligger tæt på vores egen prognose, men når det gælder kerneinflationen, ser Riksbanken og vi simpelthen forskelligt på situationen.
Riksbanken gentager, at pengepolitikken vil indrette sig efter ændringerne i de økonomiske udsigter. Lysere udsigter kan give grobund for højere renter, og mørkner udsigterne i stedet, kan Riksbanken nedsætte renten og gribe til andre pengepolitiske midler for at stimulere økonomien. Det er måske værd at hæfte sig ved det sidste, i betragtning af at renteforhøjelsen i december delvis er blevet set som et signal om, at Riksbanken aldrig igen vil sætte renten ned til under nul.
Det svage led, mener vi, er lønforventningerne, der spiller en afgørende rolle for inflationsprognosen. Efterspørgslen efter arbejdskraft ventes at bremse op fremover, men da jobmarkedet har været stramt i flere år, vil lønvæksten accelerere fra aktuelt omkring 2,5 % til 3 % i de kommende år, mener Riksbanken. Lad os nu se. Der skal indgås nye overenskomster på arbejdsmarkedet om et par måneder. Arbejdstagerne kræver lønstigninger på 3 %, og arbejdsgiverne har tilbudt 1,4 %. 2,5 % er efter vores vurdering et godt bud på, hvor det ender. Og i øvrigt mener vi, at selv en lønvækst på 3 % er for lidt til at sikre inflation på 2 % på længere sigt.
Norge – overraskende stigning i inflationen er til dels midlertidig
Kerneinflationen steg til 2,9 % i januar mod forventet 2,0 %. Stigningen var bredt baseret, idet den importerede inflation står for 60 % og den indenlandske inflation for 40 %. Stigningen i den importerede inflation må ses som en reaktion på den norske krones svækkelse i 2. halvår 2019; vi har jo været overraskede over det beskedne gennemslag til inflationen i efteråret.
Det betyder, at der næppe er tale om en ny tendens, men medmindre den norske krone styrkes meget mere, end vi venter, er der ingen grund til at forvente en fuld korrektion. Den indenlandske prisvækst ser delvis ud til at være drevet af madvarer, men også prisændringer på tjenesteydelser som transport og kultur. De to sidstnævnte er helt eller delvis offentligt regulerede, og bidraget herfra må nok også ses som en engangseffekt, der et stykke hen ad vejen vil blive reverseret i løbet af 2020.
Dermed har stigningen i kerneinflationen i høj grad været drevet af engangseffekter i januar, og den vil næppe fortsætte. På den anden side tror vi heller ikke på en fuld korrektion i priserne i løbet af i år, så inflationen vil være noget højere end tidligere antaget i hele 2020. Kerneinflationen er nu betydeligt højere, end Norges Bank ventede i den pengepolitiske rapport fra december (2,2 %). Det vil isoleret set trække i retning af en opjustering af Norges Banks rentefremskrivninger, når vi kommer til marts, men vil blive modvirket af de klart sløjere vækstudsigter.
Vi skal formentlig se en stigning i Norges økonomiske vækst, før vi kan begynde at tale om renteforhøjelser. Inflationstallene gør det dog samtidig meget vanskeligt for Norges Bank at signalere en chance for rentenedsættelser.
