Danske Bank: Vigtige begivenheder og nøgletal i ugen der kommer

Frygten for corona-virus er faldet i denne uge, hvor spredningstakten er aftaget. Antallet af smittede er steget til 31472, men antallet af nye smittede pr. dag er faldet noget. Hidtil er 638 personer døde i forbindelse med virussen. Smitten uden for Hubei-provinsen er tilsyneladende også begrænset, og der er kun et dødsfald uden for Kina.

Tegnene på, at virussen inddæmmes, har mindsket nervøsiteten på markederne. Aktierne er steget på globalt plan og ligger rekordhøjt i mange lande. Udsigten til, at virussen ikke får så store følger som ventet, sendte også råvarepriserne op, selv om oliepriserne faldt, efter at OPEC+ ikke kunne enes om produktionsnedskæringer torsdag.

Investorerne forsøger nu at vurdere, hvor store de økonomiske virkninger af virussen bliver. I en analyse udsendt i denne uge forudser vi et v-formet forløb for den globale vækst. Vi venter, at væksten i Kina bliver hårdt ramt i 1. kvartal, og at PMI styrtdykker i februar, efterfulgt af en kraftig vending i PMI i 2. kvartal.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag aktieskolebogen "Tjen En Million På Aktier"




Du modtager efter tilmelding hos ugebrev.dk de e-mail-nyhedsbreve, du tilmelder dig ovenfor; og lejlighedsvis spørgeskemaer og særlige tilbud fra Økonomisk Ugebrev A/S.

Resten af verden vil også mærke følgerne pga. lavere kinesisk efterspørgsel og udbudsforstyrrelser. Det gælder især landene i Asien, hvor turismen vil blive ramt. Der vil stadig være fokus på virussens spredning i næste uge, men hvis smittespredningen uden for Hubei fortsat bremser op, og dødstallet stadig er lavt, vil markederne formentlig i stigende grad fokusere på andre ting.

Den kinesiske centralbank har i denne uge sat renten ned og givet økonomien en likviditetsindsprøjtning som reaktion på virussen. Myndighederne i Kina har desuden lovet om nødvendigt at lempe penge- og finanspolitikken yderligere, og de vil muligvis annoncere flere indgreb allerede i næste uge. Der er programsat taler af en række repræsentanter for USA’s centralbank i næste uge, hvor vi vil spejde efter eventuelle ændringer i synet på de økonomiske udsigter.

Fed har peget på corona-virussen som en risikofaktor, men ikke mere end det, selv om markederne venter flere rentenedsættelser fra Fed. Centralbankdirektør Jerome Powell holder taler i Kongressen tirsdag og onsdag. Den globale industri ser ud til at have fået mere momentum. ISM for industrien steg i USA til 50,9 i januar fra 47,2 i december, og der var også en lille stigning i euroområdet.

Et af næste uges vigtigste nøgletal bliver detailsalget i USA (fredag). Privatforbruget er bremset op (Fed siger ‘moderat’ mod tidligere ‘høj’ forbrugsvækst), og spørgsmålet er, om det blot er støj i tallene. De foreløbige forbrugertillidstal for februar bliver de første egentlige nøgletal efter virusudbruddet, som dog formentlig ikke vil have den store effekt på forbrugerne i USA.

På den politiske front fik Demokraterne en kaotisk start på primærvalget i Iowa. Efter at de fleste stemmer er talt op, indtager Pete Buttigieg overraskende førstepladsen sammen med Bernie Sanders, mens Elizabeth Warren og Joe Biden blev hhv. nummer tre og fire.

Det stærke resultat giver Buttigieg og Sanders ekstra medvind frem mod de næste primærvalg med tirsdagens valg i New Hampshire som det første. I Tyskland gav det chokbølger i regeringskoalitionen, da CDU gik sammen med højrefløjspartiet AFD om at sikre det liberale FDP ministerpræsidentposten i Thüringen. Der er krisemøde i regeringskoalitionen på lørdag.

Fokus i næste uge
 Tirs: Månedligt BNP i Storbritannien
(dec), erhvervstillid blandt mindre
firmaer i USA (jan), Demokraternes
primærvalg i New Hampshire,
Powell holder tale i Kongressen.
 Ons: Euro-industriproduktion (dec),
Powell holder tale i Kongressen.
 Fre: Tysk BNP for 4. kvt., detailsalg
(jan) og industriproduktion i USA
(jan).

Fokus i den kommende uge – Skandinavien
 I Danmark får vi mandag tal for eksporten i december samt forbrugerpriserne i januar. Industrien har drevet en stor del af eksportvæksten i år, og industriproduktionen store dyk i december på 5,9 procent kunne derfor meget vel også smitte af på de sidste eksporttal for 2019.

Vi regner med, at inflationen er faldet til 0,4 % i januar fra 0,8 % i december. Energipriserne vil formentlig trække ned, da både el- og gaspriserne faldt kraftigt i
december og januar som følge af den usædvanligt varme vinter. Dertil kommer, at reduktionen i PSO-afgiften i 1. kvartal i sig selv skærer 1,7 % af energipriserne i januar sammenlignet med december. Endelig falder sidste års store stigning i fjernvarmepriserne oven på bortfaldet af tilskuddet ud af inflationsopgørelsen, hvilket trækker den samlede inflation ned med 0,10 procentpoint.

Læs også:  Alvorlig risiko for, at corona bliver global

Bogpriserne er formentlig faldet igen fra et rekordhøjt niveau. De er hidtil steget 33 % opgjort på årsbasis. Endelig trækkes inflationen også ned af en basiseffekt i prisen på fødevarer og møbler, der steg betydeligt i januar sidste år. Vi venter stadig en kraftig vending i inflationsudviklingen i foråret som følge af stigningen i tobakspriserne fra april. PSO-afgiften ventes også at stige i 2. kvartal, hvis terminspriserne på elektricitet forbliver lave.

Fredag får vi Danmarks Statistiks første opgørelse af væksten i 4. kvartal i form af deres BNP-indikator, og dermed får vi også det første billede af den samlede vækst i 2019. Både på produktions- og efterspørgselssiden tyder det indtil videre på at have været et forholdsvist svagt kvartal. Efterårets hidtidige tal for eksporten og industriproduktionen har ikke været lige som prangende som i første halvår, hvor de var de primære vækstmotorer, mens detailsalget har peget mod et svagt privatforbrug.

Af denne grund venter vi en vækst på 0,2 % i 4. kvartal. Størstedelen af årets vækst har således fundet sted i første halvår, mens den i andet halvår har mindet mere om, hvad vi har set i resten af verden.

 Det er normalt en stor begivenhed i Sverige, når Riksbanken træffer beslutning om renten og offentliggør den pengepolitiske udmelding, men denne gang (og formentlig de næste mange gange) kan det blive en sløv affære, da Riksbanken ser ud til at have besluttet at holde renten i ro i en rum tid fremover.

Det er selvfølgelig muligt, at de i det makroøkonomiske afsnit vil pege på en bedring i nøgletallene som f.eks. industriens erhvervstillid (Konjunkturinstituttet) og det samlede PMI-indeks (det var dog før corona-virus), og de kan også fremhæve de spæde tegn på stabilisering i Kina og euroområdet. Men corona-virussen er – i hvert fald indtil videre – en ny usikkerhedsfaktor. Vi forventer med andre ord ikke, at den pengepolitiske udmelding vil give de store dønninger på finansmarkederne, selv om den selvfølgelig er værd lige at have et øje på.

Usikkerheden om tallene i arbejdskraftundersøgelsen har gjort arbejdsløshedstallene fra de svenske arbejdsformidlingskontorer så meget vigtigere. Ledigheden lå sidste gang på 7,2 %, og vi regner med, at den er steget lidt mere. Det går altså stadig den forkerte vej på det svenske arbejdsmarked.

 Kerneinflationen i Norge var faldende i andet halvår 2019, især som følge af lavere prisstigninger på importerede forbrugsvarer. Men da den norske krone blev svækket betydeligt hen over efteråret, ser vi kun begrænset mulighed for et fald i den importerede inflation. Samtidig steg lønvæksten fra 2,9 % i 2018 til 3,7 % i 2019, hvilket kan betyde, at den indenlandske inflation vil kravle op i løbet af 2020.

I modsat retning trækker den lave efterspørgsel og overkapaciteten i dele af detailhandlen, som gør det svært at sætte priserne op. Vi regner med, at kerneinflationen er steget fra 1,8 % i december til 2,0 % i januar som følge af basiseffekter. Men noget tyder på, at fødevarepriserne er steget mere end normalt, og at transportomkostningerne også er steget. Det giver en pil opad på vores inflationsprognose.

På torsdag er det så tid til centralbankdirektør Øystein Olsens årlige tale. Vi venter ingen nye pengepolitiske signaler på nuværende tidspunkt, da Norges Bank ser ud til at være meget tilfredse med det afbalancerede risikobillede for tiden. Øystein Olsen har da heller ikke tidligere brugt denne anledning til at varsle kursændringer, som hans forgænger ellers af og til gjorde.

Vi regner med, at store dele af talen vil blive brugt på diskussionen om, hvordan norsk økonomi skal klare den nødvendige omstilling som følge av klimaudfordringerne. Men vi tror ikke, at centralbankchefen vil signalere behov for større kursændringer i den økonomiske politik – heller ikke i rammevilkårene for olieindustrien.

Læs også:  DAX Future: Sidste chance for at undgå et aktiekrak

Danmark – Nye interventioner peger mod rentestigning i første halvår
Danmarks Nationalbank opkøbte i januar for 12,1 milliarder kroner for at understøtte kronekursen. Det er fjerde måned i træk, at Nationalbanken har været nødsaget til at intervenere, og de seneste interventioner er de største siden kronekrisen i 2015/16. Kronen ligger samtidig på de svageste niveauer over for euroen siden dens indførsel i 1999.

Som følge af dette pres regner vi nu med, at Nationalbanken vil komme med en renteforhøjelse på 10 basispunkter allerede inden for første halvår i år. Det vil højst sandsynligt ske en torsdag kl. 17, hvor der altså i den kommende tid vil være grund til at holde øje med nyheder fra Nationalbanken.

Industriproduktionen steg med 6,4 procent i december, men efter et fald på 6,2 procent måneden før, så alt i alt er det ikke så imponerende. Det er først og fremmest medicinalindustrien, der sender tallene op og ned fra måned til måned, fordi der er store udsving i produktionen der. Set over hele fjerde kvartal var der et fald i produktionen på 1,4 procent.

Med dagens tal ser det ud til, at vi fik noget af en afmatning i fjerde kvartal, og det vil formentlig også vise sig i BNP. Der er ingen grund til panik over det, for det er langt hen ad vejen bare en korrektion oven på de påfaldende stærke tal i begyndelsen af 2019.

Sverige – et broget billede
Sveriges samlede PMI-indeks for januar steg markant til 52,2 og peger dermed igen på positiv vækst. Faktisk steg PMI både for industrien og servicesektoren til over 50. Der synes at være tale om en ganske solid forbedring inden for begge sektorer, da de vigtigste komponenter som ordreindgang, produktion/ omsætning og beskæftigelsen alle viste tegn på fremgang med undtagelse af beskæftigelsen i industrien, som landede lige under 50.

PMI-tallene sender et tidligt signal om, at konjunkturerne kan være ved at vende. Selvsagt vil corona-virussen formentlig skabe udbuds- og produktionsforstyrrelser på den korte bane, primært i fremstillingssektoren, som vil skulle trække på lagrene. Derefter venter vi en kraftig stigning i produktionen, når de udskudte ordrer afvikles, og lagrene genopfyldes.

De faktiske nøgletal for produktionen, herunder produktionsindekset, kunne dog ikke bekræfte det positive billede, og decembers produktionsindeks for den private sektor lå på det laveste niveau siden december 2013 med et fald på 0,4 % på årsbasis.

Disse data indgår som en del af vores vækstbarometer, som efter indarbejdelse af produktionsindekset viser BNP-vækst i 4. kvartal på blot 0,4 % på årsbasis. Det er dog i tråd med vores prognose i  Nordic Outlook, der lyder på vækst på 0,5 %.

Norge – højeste lønvæksti seks år
Lønvæksten steg til 3,7 % i 2019. Det er noget mere, end Norges Bank anslog i den
pengepolitiske rapport fra december (3,4 %). I klar tekst betyder dette, at arbejdsmarkedet var strammere sidste år, end man havde troet, og at det indenlandske inflationspres kan blive noget højere fremover.

Det betyder isoleret set, at Norges Bank opjusterer rentefremskrivningerne i den pengepolitiske rapport, der udsendes i marts, men i øjeblikket er der selvsagt mange andre faktorer, der trækker i modsat retning. Tallene betyder dog under alle omstændigheder, at der skal relativt meget til, for at renten bliver sat ned. Boligpriserne steg 0,9 % (sæsonkorrigeret) fra december til januar.

Det er den højeste månedlige vækst siden maj 2018 og viser, at det er for tidlig at fjerne boligmarkedet fra vurderingen af renteudviklingen. Den årlige vækst i boligpriserne på 3,2 % er da også betydeligt højere, end Norges Bank vurderede i den pengepolitiske rapport fra december (2,5 %), og det bekræfter, at en rentenedsættelse ikke er lige over.

 

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her