Danske Bank: Vigtigste Begivenheder i ugen der kommer

Fra Danske Bank:

Frygt for spredning af den kinesiske corona-virus har tynget markederne i ugens løb. Det er især gået ud over Kinas aktiemarked og valutaen, der er faldet kraftigt. Statsobligationsrenterne i USA og Tyskland er også faldet, og det samme gælder olie- og metalpriserne.

Antallet af smittede er fortsat med at stige hen over ugen fra 440 mandag til 887 fredag. Dødstallet er steget fra 5 mandag til 26 fredag. Virussen minder om SARS-virussen i 2003, hvor 8000 mennesker blev smittet i Asien og flere andre lande og 770 døde, inden sygdommen blev inddæmmet efter tre-fire måneder. Kina har reageret hurtigere denne gang og samarbejder med WHO, men det er stadig uklart, hvor meget virussen kan sprede sig.

Det giver nogen bekymring, at ferien i forbindelse med det kinesiske nytår starter fredag. Normalt rejser flere hundrede millioner kinesere til deres hjemby for at fejre nytår med familien. Vi vil formentlig ikke vide, hvor meget virussen spreder sig, før det kinesiske nytår er ovre, da det giver ekstra smittefare.

Væksten i Kina har været på vej op siden 3. kvartal, men den nye virus vil uden tvivl påvirke den kinesiske servicesektor negativt, da kineserne vil rejse mindre end normalt og ikke gå så meget på restaurant og i biografen etc., så længe virussen spreder sig. Vi kan endnu ikke sige noget om, hvornår virussen vil være under kontrol, så usikkerheden er steget på kort sigt – ikke mindst når det gælder Kinas økonomi og finansmarkeder.

I næste uge får vi de officielle kinesiske PMI-tal. Vi ser normalt mest på industriindekset, men serviceindekset kan komme mere i fokus denne gang, da det kan give os et fingerpeg om, hvor meget servicesektoren berøres af virussen. Det har været en relativt stille uge i USA, men fredag i næste uge udsendes BNPtallene, der formentlig vil vise vækst på omkring 2 % i 4. kvartal.

Der vil også være fokus på centralbankmødet, hvor vi dog ikke venter ændringer i pengepolitikken. På Den Europæiske Centralbanks møde i denne uge fik vi lidt mere at vide om den planlagte revurdering af pengepolitikken og den pengepolitiske værktøjskasse. Det ser ud til, at hver en sten vil blive vendt, og at man også vil se på klimaforhold og effekten af de lave renter.

Næste uge byder i øvrigt på et par interessante nøgletal i euroområdet. BNP-tallene for 4. kvartal vil gøre os klogere på, hvor sløjt det stod til med økonomien ved årets udgang, og de foreløbige inflationstal for januar vil fortælle, om stigningen i kerneinflationen for nylig er reel eller blot støj. Vi regner med, at kerneinflationen i euroområdet falder til 1,2 % i januar fra 1,3 % i december.

ECB-mødet var i øvrigt relativt udramatisk, men vi ser frem mod Bank of Englands møde
på torsdag med lidt mere spænding. Vi regner faktisk med, at BoE sætter renten ned til
25bp, efter en stribe brogede nøgletal på det seneste. Men det bliver en hårfin afgørelse.
Dagen efter – den 31. januar – siger Storbritannien så officielt farvel til EU.

Den japanske centralbank foretog ingen justeringer i pengepolitikken på mødet i den
forløbne uge, men opreviderede vækstprognosen for 2020 på baggrund af den japanske
regerings storstilede finanspolitiske program. I den kommende uge får vi nyt om
industriproduktionen og detailsalget i Japan.

Fokus i næste uge
 Man: Seneste om kinesisk virus, Tysk ifo-indeks
 Ons: Centralbankmøde i USA
 Tors: Amerikanske BNP-tal, Bank of England møde
 Fre: PMI i Kina, BNP-tal og (foreløbig) inflation i euroområdet

Ugefokus
Fokus i den kommende uge – Skandinavien
 Den kommende uges danske nøgletal er en stor pose blandede bolscher. Mandagen byder på tal for detailsalget i december, som for tredje måned i streg kan blive påvirket af Black Friday. Meget forbrug kan være flyttet fra de omkringliggende måneder til november som følge af Black Fridays ekstraordinære udsalg, og da det er en ny tradition i Danmark vil sæsonkorrektion nok ikke opfange den fulde effekt heraf.

Læs også:  COVID-19 for under 40 årige: Lav dødelighed, men massearbejdsløshed

Derfor kan december-tallene måske vise sig lidt svagere, end de faktisk er. Forbrugertilliden og danskernes privatøkonomi har det stadig godt, og den underliggende trend for detailsalget som helhed bør derfor stadig være opadgående i et afdæmpet tempo som tidligere.

Torsdag kommer der tal for ledigheden i december. Bruttoledigheden har ligget på 3,7 procent siden starten af 2019, og der er næppe sket en stor ændring i december. Jobvæksten er aftaget en smule henover efteråret, og med en stigende arbejdsstyrke som følge af en højere pensionsalder, vil ledigheden dog formentlig kunne stige en smule den kommende tid. Også erhvervenes konjunkturbarometre for januar kommer torsdag, mens ugen sluttes af med ejendomssalget i november.

Senest har erhvervstilliden fået et nøk opad hos vores største samhandelspartner, Tyskland, og det vil blive interessant at se, om dette også smitter af på humøret i Danmark.

 Vi får en række interessante nøgletal i Sverige i næste uge. Det gælder tal for handelsbalancen, detailsalget og udlånene til husholdningerne. Desuden udsender Konjunkturinstituttet erhvervs- og forbrugertillidstal for januar. Erhvervstilliden har været gradvist faldende siden slutningen af 2018. Den negative udvikling har især været drevet af servicesektoren, byggeriet og industrien, mens detailsalget har ligget ret stabilt i perioden og oven i købet er steget i de seneste to måneder.

Ordrerne i fremstillingsindustrien ligger på det laveste niveau siden 2012, og det er både eksportordrerne og de indenlandske ordrer, der har bidraget til den svage udvikling. Som vi tidligere har været inde på, har den svage ordreindgang i tillidsindikatorerne endnu ikke vist sig i de faktiske ordre- og produktionstal. Men det sker formentlig snart. December er ikke den bedste måned hverken for handelsbalancen eller detailsalget i Sverige.

Men detailsalget var lavere end normalt i november, da Black Friday skuffede. Det kan betyde, at detailsalget har set lidt bedre ud end normalt i december. Ser vi på handelsbalancen, så regner vi med, at der har været et underskud på 3 mia. svenske kroner i december. Udenrigshandlen med svenske varer er bremset op i de seneste to år, og den årlige vækst i eksporten og importen har formentlig holdt sig tæt på nul.

Vi regner med at se en gradvis acceleration i realkreditudlånene, da ejendomspriserne skød i vejret i efteråret efter Riksbankens udmelding om, at reporenten – og dermed de variable realkreditrenter – vil være uændrede flere år frem. Udviklingen her har stabiliseret sig de seneste par år.

 Norsk økonomi er blevet klart svækket på det seneste, og derfor bliver ledighedstallene fra NAV (det norske arbejds- og velfærdsdirektorat) for januar ekstremt vigtige. Ledigheden steg overraskende til 2,3 % i december, mens bruttoledigheden har været mere eller mindre uændret siden september. Vi venter ingen store ændringer i dette billede. Den registrerede ledighed vil formentlig være uændret 2,3 % i januar, og det samme gælder i det store og hele bruttoledigheden.

Den stigende handel i forbindelse med ‘Black Friday’ (og ‘Black week’) har betydet, at sæsonkorrektionen af detailsalgstallene er sat ud af spil. Et sløjt salg i oktober blev derfor fulgt af vækst på 1 % på månedsbasis i november, men vi regner med, at detailsalget er faldet igen med 0,8 % på månedsbasis i december pga. sæsonmønstret.

Det ser derfor ud til, at vareforbruget har udviklet sig svagt mod slutningen af 2019, men  det skal fremhæves, at forbruget af tjenesteydelser vokser betydeligt hurtigere. Vi ser ikke de store trusler mod forbruget her i 2020, da realindkomsterne vil vokse solidt i år, og opsparingskvoten næppe vil stige lige så meget, som vi så det i 2. halvår 2019.

Ugen der gik i Skandinavien
Danmark – Opbremsningen på arbejdsmarkedet fortsatte i november Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt fra oktober til november med 226 personer. Det understreger, at det danske arbejdsmarked ikke løber i samme hastighed som tidligere, hvilket formentlig er en effekt af global afmatning, men også at arbejdsmarkedet er blevet strammere, og derfor ikke kan blive ved med at vokse så kraftigt som tidligere. Inden for industrien er opremsningen særligt udtalt, idet beskæftigelsen er faldet otte måneder i træk.

Læs også:  DAX Future: Rallysignal fortoner sig indtil videre

Det står i kontrast til, at det netop er industrien, der har trukket væksten i 2019, men kan forklares ved at væksten særligt har fundet sted i mindre arbejdskrafttunge brancher så som inden for medicin og vindmøller. Tallene viser dog tydeligt, at den globale industrinedgang heller ikke er gået ubemærket hen i Danmark.

Forbrugertilliden steg for anden måned i træk til 4,5 i januar fra 2,5 i december. Dermed startede 2020 med en pæn afstand til bunden i november-tallet, der var det laveste i tre år. Der var fremgang over hele linjen, men særligt danskernes syn på dansk økonomi blev langt bedre i januar. Det afspejler, at hvor efteråret var præget af en række dårlige nyheder fra verdensøkonomien, blandt andet på grund af handelskrig og Brexit, så har den seneste tid budt på en opblødning.

Sverige – stol ikke på arbejdskraftundersøgelsen
Ledigheden i Sverige er ifølge Sveriges Statistik faldet til 6,6 % (sæsonkorrigeret) fra 7,3 % måneden før. At de svenske ledighedstal er utroværdige fremgår af, at den effektive svarprocent (der var faldet til 50 %, før man gik over til eksterne leverandører af ledighedstallene medio 2018) formentlig nu er nede på 25 %.

For i det mindste at få en ide om, hvad ledigheden egentlig er, har vi regresseret AKU tallene på en række andre indikatorer som ledighedstallene fra de svenske arbejdsformidlingskontorer, antallet af arbejdstimer, ledige job, den faktiske beskæftigelse i Konjunkturinstituttets tillidsindikatorer og den vægtede beskæftigelse i PMI-indekset. Modellen viser betydeligt højere ledighed baseret på disse tal (7,7 % efter sæsonkorrektion).

Selv om der naturligvis er indbygget stor usikkerhed i vores model, indikerer den tydeligt, at de svenske ledighedstal skal tages med et meget stort gran salt. Vi kan blot håbe, at Riksbanken også gør det.

Norge – uændret rente, ingen nye signaler fra Norges Bank
Norges Bank holdt som ventet renten uændret på 1,5 % på torsdagens møde. Det var et
såkaldt mellemmøde, hvor der ikke udsendes en ny pengepolitisk rapport eller holdes
pressemøde, og der blev traditionen tro heller ikke sendt nye pengepolitiske signaler fra
mødet.

Den nye rentekomite signalerede som ventet, at centralbankrenterne vil være
uændrede ‘i den nærmest fremtid’. De tilføjer, at de seneste data langt hen ad vejen
bekræfter det billede af økonomien, der blev fremlagt i den pengepolitiske rapport i
december. Rentefremskrivningerne i den pengepolitiske rapport indikerer en sandsynlighed
på omkring 40 % for en renteforhøjelse i 2020. Norges Bank mener, at de seneste data
bekræfter, at norsk økonomi er tæt på konjunkturtoppen, men at de globale risici er aftaget.

Hvis rentefremskrivningerne skulle udarbejdes i dag, ville de formentlig være lavere, men
fortsat indikere en vis sandsynlighed for en renteforhøjelse. Under alle omstændigheder
bekræfter de, at markedet overvurderer mulighederne for en rentenedsættelse i år. Vi tror
også, at Norges Bank holder renten uændret på martsmødet, men regner fortsat med en
renteforhøjelse i juni. Vi må imidlertid erkende, at afmatningen i norsk økonomi er kommet
hurtigere og har være noget kraftigere, end vi havde ventet.

Grundlaget for en renteforhøjelse i år er derfor blevet svækket i de seneste uger, og vi sætter nu sandsynligheden til lige over 50 %. Norges Statistiks konjunkturbarometer for industrien peger da også i retning af, at afmatningen i industrien kommer hurtigere og måske også vil være kraftigere, end vi havde troet.

Der er fortsat udsigt til vækst i industrien, men den vil være betydeligt lavere end ved indgangen til 2018. De detaljerede tal viser svagere vækstudsigter i leverandørindustrien, hvilket bekræfter, at olieinvesteringerne er på vej til at toppe.

Samtidig skal man huske på, at olieinvesteringsundersøgelsen peger på vækst på omkring 4 % i olieinvesteringerne i år, så risikoen for en skuffelse her er trods alt begrænset. Vi vurderer desuden, at de globale konjunkturudsigter er i bedring, hvilket gradvist vil løfte den norske eksportindustri.

1 KOMMENTAR

  1. Uden BNP tallene fra USA og den afventende situation i Kina, er det som at “træde vande”. Spændende at se BNP fra USA og ikke mindst følgerne af Brexit. Hvordan vil UK klare sig og hvilken effekt får det på den danske export på længere sigt

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her