Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske om denne uge: Hold øje med Flash PMI for november

Morten W. Langer

mandag 18. november 2019 kl. 7:16

Uddrag fra Danske Bank:

Fokus i den kommende uge

  • PMI signalerede i oktober, at de globale industrikonjunkturer har nået bunden, og de nye PMI-tal for november, der udsendes på begge sider af Atlanten i denne uge, vil vise, om de positive signaler holder.
  • Det bliver interessant at se, hvad mødereferaterne fra Federal Reserve og ECB kan afsløre om de forskellige holdninger til pengepolitikkens indretning i de to centralbanker.
  • Dele af USA’s offentlige sektor kan blive lukket ned, hvis Kongressen ikke enes om finansieringen af statsapparatet inden deadline på torsdag.
  • Inflationstallene i Japan vil vise, hvor meget momsforhøjelsen i oktober har påvirket forbrugerpriserne.
  • I Danmark vil jobtallene gøre os klogere på, hvor meget arbejdsmarkedet er bremset op, og i Norge udsendes den nye investeringsundersøgelse, mens der i Sverige især vil være fokus på de programsatte taler af repræsentanter for Riksbanken.

Ugens overblik

  • Der er flere lyspunkter på den økonomiske front i euroområdet, hvor Tyskland endnu engang undgår teknisk recession.
  • Federal Reserve vil se tiden an, før de eventuelt ændrer pengepolitikken igen, og vi venter nu kun en enkelt rentenedsættelse mere de næste 3-6 måneder.
  • Nervøsiteten på markederne er steget efter mere dystre meldinger på handelsfronten.
  • Renterne i periferien er under pres trods udsigt til en koalitionsregering i Spanien

Fokus i den kommende uge

Globalt

De globale PMI-tal er også steget, men ligger fortsat under den centrale grænse på 50. Dermed ser risikobilledet stort set ud til at være uændret, men med en pil opad for PMI. I USA udsendes de foreløbige Markit PMI-tal for november på fredag. PMI-indekset signalerede beskeden økonomisk vækst i oktober, jf. figuren. Forholdet mellem ordrer og lagre i Markit PMI peger på en stigning i PMI for amerikansk industri i november.

ISM-indekset for amerikansk industri har ligget under 50 i de sidste par måneder, og PMI og ISM peger dermed igen hver sin vej. Man bør efter vores vurdering se de to indeks i sammenhæng for at få et klart billede af aktiviteten i industrien. Vi regner samlet set med, at PMI-indekset for amerikansk industri vil være stort set uændret i november.

Referatet af centralbankmødet i USA i oktober offentliggøres tirsdag. Fed nedsatte som

ventet rentemålsætningen med 25bp til 1,50-1,75 % i oktober, og de vil tilsyneladende

nu se tiden an, før de eventuelt foretager sig mere. Feds ledelse står tydeligt splittet i spørgsmålet om, hvad man skal gøre fremover, og det bliver interessant at se, om mødereferatet afslører noget om de forskellige holdninger i den pengepolitiske komite. Vi venter en enkelt rentenedsættelse mere inden for de næste 3-6 måneder, da amerikansk økonomi stadig ser skrøbelig ud. Læs mere om dette i FOMC Call Update Fed on hold for now but may be forced to cut again, 11. november 2019.

Bemærk i øvrigt, at der er risiko for at dele af USA’s offentlige sektor må lukke ned, hvis Kongressen ikke enes om finansieringen af statsapparatet inden deadline på torsdag.

  • Vi har en spændende uge foran os i euroområdet, hvor vi på fredag får nyt om udviklingen i PMI-tallene for Tyskland og euroområdet i november. PMI-indeksene stabiliserede sig både i Tyskland og euroområdet i sidste måned, og det vil nu vise sig, om de dermed har ramt bunden, eller om de skal endnu længere ned. Til støtte for førstnævnte taler, at tillidsindikatoren ZEW for november viser, at både euroområdet og Tyskland bevæger sig længere væk fra recessionsområdet, jf. twitter.

    Men den eksterne efterspørgsel er fortsat hovedmotoren i europæisk industri, og da den globale politiske usikkerhed stadig lurer i baggrunden, venter vi reelt set først, at industrikonjunkturerne i euroområdet når bunden i begyndelsen af 2020, jf. Euro Area Research: Manufacturing cycle: recession or recovery?, oktober 2019. Vi venter dog, at PMI-indekset for europæisk industri vil være uændret 45,9 i november, mens serviceindekset formentlig falder lidt til 51,9 da erhvervslivets forventninger til fremtiden er faldet på det seneste.

Referatet af Den Europæiske Centralbanks møde i oktober udsendes på torsdag. Der skete ikke det store på mødet, og vi regner derfor ikke med, at referatet vil bringe væsentligt nyt frem af interesse for markederne. Det bliver dog interessant at se, om referatet indeholder nyt om, hvordan Styrelsesrådet ser på spørgsmålet om grænserne for, hvor mange statsobligationer ECB må eje i de enkelte lande, og hvorvidt de selvpålagte regler på dette område eventuelt kan bøjes. Referatet vil desuden vise, om gnidningerne i Styrelsesrådet oven på septembermødet fortsat består

I Storbritannien har IHS Markit annonceret, at den vil begynde at offentliggøre

foreløbige estimater for PMI indikatorerne fra næste uge af. Vi holder derfor øje med

PMI indikatorerne for november, når de offentliggøres fredag. Ellers er opmærksomheden især retter sig mod valget den 12. december. Labour er gået lidt frem i meningsmålingerne og har mindsket de konservatives forspring en smule. Læs mere i UK Election Monitor: Conservatives are still way ahead in the polls but Labour is rising, 15. november.

  • Ugen byder på en række interessante nøgletal i Japan. Vi lægger ud onsdag med eksporttal for oktober. Japansk eksport opgjort i mængder har faktisk klaret sig ganske pænt på det seneste i betragtning af afmatningen i den globale efterspørgsel og en stigning i den nominelle, effektive yenkurs på lige ved 7 % på årsbasis i september. Det opadgående pres på yennen lettede noget i oktober, men eksporten vil fortsat være tynget af lav efterspørgsel, og PMI-tallene peger også på modvind. Fredag får vi så de første PMI-tal for november.

Inflationstallene for oktober udsendes også fredag. At dømme efter inflationsudviklingen i Tokyo har momsstigningen i oktober kun haft begrænset indflydelse på forbrugerpriserne, hvilket tyder på, at virksomhederne selv har slugt noget af prisstigningen – formentlig fordi de er bange for at skræmme prisfølsomme kunder  væk. Det er en dynamik, der understreger den japanske centralbanks problemer med at sikre stigende og mere vedvarende inflation. Det bliver derfor interessant at se, om inflationen i Japan som helhed reagerer på samme måde som i Tokyo.

Vi venter ingen vigtige nøgletal i Kina, men det helt store tema her er, om det mon snart vil lykkes USA og Kina at blive enige om en foreløbig handelsaftale (den såkaldte fase 1).

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank