Ugens længe ventede dom i Københavns Byret i sagen om kursmanipulationsmistanke mod Parkens tidligere topledelse, bestyrelsesformand Flemming Østergaard og adm. direktør Jørgen Glistrup, er på alle måder opsigtsvækkende.
Økonomisk Ugebrev Ledelse har gennemgået den 475 sider lange dom, og der tegner sig et billede af bevidst forsøg på kursmanipulation over en længere periode for at holde kursen på Parken-aktier oppe.
Østergaard ubetingede fængselsstraf på fire måneder og Glistrups på seks måneder er opsigtsvækkende, fordi straffen synes ekstremt kort i forhold til sammenlignelige sager. Domsgennemgangen tegner samtidig et billede af, at Østergaard var den styrende kraft i aktieopkøbene, mens Glistrup var den udførende. Alligevel får ”bagmanden” en lavere fængselsstraf end Glistrup, som mere havde rollen som ”håndlanger.”
Noget nær en frifindelse
Forsvarer for Østergaard, advokat Susette Vinding Kruse, sammenlignede dommen med noget nær en frifindelse (det var ordet), og man må nærmest give hende ret.
I forhold til, hvor store værditab Parkens aktionærer er blevet påført ved de gennemførte aktietilbagekøb, som var beregnet på et italiensk ferieprojekt, der alligevel ikke blev til noget, og i forhold til Flemming Østergaards private gevinst på 16 mio. kr. virker dommen ufatteligt mild.
At Østergaard og Glistrup ankede dommen på stedet virker uigennemtænkt, da en frifindelse virker uden for rækkevidde med den tunge dokumentation i form af telefonsamtaler og mails om tilsigtet kursmanipulation. De kan derfor ikke have stor tiltro til at anklagemyndigheden kan gøre det meget bedre i landsretten, da udfaldet i teorien kan blive en betydelig skærpelse af strafudmålingen.
Gennemgangen af dommen viser for det første, at dommerne ikke har set hele forløbet med Parkens opkøb af egne aktier som en sammenhængende sy- stematisk kursmanipulation, men som periodisk kursmanipulation med enkelttransaktioner. Alene denne tilgang synes at være nonsens, hvis man kender noget til markedsbevægelser på aktiemarkedet. For det andet fastslår dommen, at anklagemyndigheden flere gange har kikset på at bevise eller sandsynliggøre forhold eller sammenhænge, som med lidt indsigt i finansmarkeder ikke burde være vanskeligt at se.
Don Ø beholder gevinsten
Vi starter med, hvorfor Flemming Østergaard, alias Don Ø, ikke skal tilbage betale den 16 mio. kr. store gevinst, han hentede på tre dage – fra 5. maj 2008, hvor han udnyttede 45.000 aktieoptioner til en samlet værdi på 42,7 mio. kr. – til den 8. maj 2008, hvor han solgte sine aktier til Parken for 58,3 mio. kr.
Forklaringen er, at selve dommen for ulovlig kursmanipulation vedrører en efterfølgende periode, nemlig fra den 13. august 2008 til den 24. oktober 2008 (kaldet forhold 2), hvor der synes at være klar dokumentation om ulovlig kursmanipulation i 34 konkrete handler.
I anklageskriftets forhold 1, som blandt andet vedrører perioden op til Østergaards tilbagesalg af sine private aktier, opkøbte Parken også egne aktier med arme og ben. Til gengæld har anklagemyndigheden her anlagt en anden strategi ved ikke at have fokus på enkelthandler (som i forhold 2), men som at se perioden under ét. Denne fremgangsmåde skyder dommerne imidlertid helt og holdent ned.
På side 402 i dommen oplyses det, at Jørgen Glistrup den 30. april 2008 gav instruktion til en dealer om, at han var ”interesseret i, at kursen ikke kom for langt ned” og den 2. maj 2008 lyder meldingen, at han at på Parkens vegne skulle sikre, at kursen ikke kom under 1.245 i lukkeauktionen.” Retten konstaterer også, at Parkens egenhandel havde en dominerende effekt ved at udgøre mere end 50 % af den samlede handel, og at det muliggjorde, at ”Parken kunne sikre kursen (…)”.
I dommens side 408 hedder det imidlertid, at ”således som anklageskriftet er formuleret og sagen procederet, skal retten på grundlag af bevisførelsen tage stilling til, om Parken i den sammenhængende periode beskrevet i forhold 1 (som er over flere måneder. Red) er skyldig i kursmanipulation. Anklage- myndigheden har således anført, at Parkens opkøb i tiltaleperioden i forhold 1 skal ses i sammenhæng, og ikke som hvert bud og handel for sig.”
Med andre ord er retten ikke blevet bedt om at tage stilling til konkrete eventuelle kursmanipulerende handler i forhold 1, modsat som det er sket i den senere periode vedrørende forhold 2.
I dommens side 410 oplyses, at anklagemyndig- heden ikke har beskrevet Parkens handelsadfærd i perioden 3. maj 2008 til 24. juni 2008, hvorfor retten ikke har vurderet denne periode. Det påpeges også, at der i perioden for forhold 1 flere gange blev givet instrukser om, at kursen skulle lukke i et bestemt niveau. Men dommen fastslår, at ”således som anklageskriftet er formuleret og sagen forelagt retten, er der ikke mulighed for, at retten tager stilling til enkelte handelsordrer eller transaktioner under forhold 1.”
Alt peger således i retning af, at sagen aldrig kommer for Landsretten. Realistisk er det, at Østergaard og Glistrups advokater forhandler og aftaler med Statsadvokaten, at hvis Statsadvokaten undlader at anke, så frafalder de også deres anke. Og så glider sagen ud af sig selv.
