Den 23. marts 2017 afgør Østre Landsret sagen om ulovlig kursmanipulation mod Flemming Østergaard, alias Don Ø, Jørgen Glistrup og Parken. Særligt vil opmærksomheden rette sig mod Flemming Østergaard, som i byretten blev idømt fire måneders fængsel.
Bagmandspolitiet har nu krævet to års fængsel og konfiskation af gevinst på 16 mio. kr.
Kort fortalt handler sagen om ulovlig insiderhandel mod Flemming Østergaard om to forhold: Selve dommen i byretten for ulovlig kursmanipulation vedrører perioden fra den 13. august 2008 til den 24. oktober 2008 (i anklageskriftet kaldet Forhold 2), hvor dommerne har vurderet, at der var klar dokumentation for ulovlig kursmanipulation i 34 konkrete handler. I anklageskriftets Forhold 1, som blandt andet vedrører perioden op til Østergaards tilbagesalg af sine private aktier, opkøbte Parken også egne aktier med arme og ben efter nogenlunde samme mønster.
Til gengæld har anklagemyndigheden her anlagt en anden strategi ved ikke at have fokus på enkelthandler (som i Forhold 2), men at se perioden under ét. Men denne fremgangsmåde skyder dommerne i byretten imidlertid ned. I byrettens dom side 408 hedder det, at ”således som anklageskriftet er formuleret og sagen procederet, skal retten på grundlag af bevisførelsen tage stilling til, om Parken i den sammenhængende periode beskrevet i Forhold 1 (som er over flere måneder. Red) er skyldig i kursmanipulation. Anklagemyndigheden har således anført, at Parkens opkøb i tiltaleperioden i Forhold 1 skal ses i sammenhæng, og ikke som hvert bud og handel for sig.”
Dommerne skriver i byretsdommen, at der i perioden for Forhold 1 flere gange blev givet instrukser om, at kursen skulle lukke i et bestemt niveau. Altså noget der virker som en indikation på ulovlig kursmanipulation. Men i dommen skriver dommerne, at ”således som anklageskriftet er formuleret og sagen forelagt retten, er der ikke mulighed for, at retten tager stilling til enkelte handelsordrer eller transaktioner under Forhold 1.”
Samme problemstilling som i byretten
Det er lige præcis omkring denne problemstilling, at anklagemyndighederne i Østre Landsret holder fast i, at Forhold 1 skal behandles på samme måde som Forhold 2, hvor Flemming Østergaard blev dømt i byretten.
Af gennemgangen i retten er det fremgået, at Bagmandspolitiet ikke har ændret strategi i Landsretten eller justeret ordlyden i anklageskriftet. Eller med andre ord: Anklageskriftet er fortsat formuleret, som det var i byretten, og man har opretholdt kravet om konfiskation af Flemming Østergaards gevinst ved salget af sine aktier.
Sagen er nemlig den, at Flemming Østergaards gevinst på 16 mio. kr. ved aktiesalg af egne aktier til Parken, som efter anklagemyndighedens opfattelse skete til en kunstig opskruet aktiekurs, faldt under Forhold 1. Altså det forhold, som Flemming Østergaard blev frikendt for i byretten. Don Ø vil med stor sikkerhed skulle aflevere sin gevinst plus en bøde, hvis han den 23. marts også bliver dømt efter Forhold 1. Dermed kan hans anke af sagen til Landsretten ramme tilbage som en boomerang. Bagmandspolitiets sag mod Flemming Østergaard om mulig ulovlig kursmanipulation opstod i forlængelse af en artikel i Økonomisk Ugebrev 31. august 2009. I artiklen, som kan læses i fuld længde her, fremgår det blandt andet, at ”flere selskabsretseksperter vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at aktionærerne bør overveje en granskning af transaktionerne og en række private insidersalg af Parken-aktier. En række forhold sår nemlig tvivl om ledelsens uafhængighed i den aktuelle transaktion, hvor privatøkonomiske hensyn kan have spillet en rolle.”
Efter Økonomisk Ugebrevs artikel udsender parken en børsmeddelelse hvori det hedder: ”Der er den 31. august 2009 blevet udarbejdet en artikel i Økonomisk Ugebrev af Morten W. Langer, hvor der fremsættes en række postulater om PARKEN Sport & Entertainment A/S´ køb af egne aktier, herunder postuleres det, at transaktionerne er sket for at fremme privatøkonomiske hensyn. På denne baggrund har ledelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S fundet anledning til kort at redegøre for faktum i relation til selskabets køb af egne aktier i 1. halvår af 2008.”
Børsmeddelelsen giver dog intet fyldestgørende svar på de forhold, som fremhæves i artiklen. Økonomisk Ugebrev følger derfor op med denne artikel den 7. september 2009: ”Meget tyder på, at Parkens opkøb af egne aktier var med til at holde en skjult hånd under aktiekursen, og det gav i givet fald selskabets bestyrelsesformand Flemming Østergaard mulighed for at udnytte optioner og sælge egne aktier til en kunstig høj kurs”.
