Konkurrencestyrelsen er vred på 28 byggevirksomheder, der angiveligt har overtrådt konkurrenceloven ved at aftale priser og vilkår for en lang række udbud i slutningen af 00’erne. Men vreden den anden vej rundt er ikke mindre. De anklagede virksomheder har hidtil holdt meget lav profil, men ifølge Økonomisk Ugebrevs kilder er mange i branchen stærkt provokerede over både styrelsens og SØIK’s fremfærd i sagen. Nogle virksomheder vil efter det oplyste under ingen omstændigheder acceptere et bødeforlæg. De vælger i stedet at gå i retten for at bevise deres uskyld. Potentielt kan det blive til mange retssager og, hvis de anklagede vinder dem, et stort nederlag for myndighederne. Endnu er det nemlig kun syv virksomheder der har accepteret bødeforlæggene.
Nogle i branchen mener, at der har været en hård kerne af brodne kar, hvor mestre i gentagne tilfælde har sat sig sammen og aftalt priser. Men i et meget stort antal af tilfældene er det mildere forseelser, det handler om. Nogle har ”lånt” priser af hinanden, og på den måde sparet den besværlige beregning af tilbud. Det må man ikke. Men der er ikke tale om, at man har aftalt priser, og der har heller ikke i denne sammenhæng været tale om en eller flere faste klubber, men i stedet om af hindanden uafhængige enkelttilfælde. Det er således ikke et kartel efter de definitioner, der hidtil er blevet anvendt i afgørelser. Under alle omstændigheder er man meget langt fra f.eks. 90’ernes el-kartel, hvor der var egentlige medlemmer, hvis tilbudsgivning blev koordineret af en central enhed.
