Fra DST
Industriens produktion og omsætning februar 2020
Det samlede produktionsindeks for industrien steg i februar med 2,1 pct., særligt pga. af stigninger i hhv. maskin- og medicinalindustrien. Set over perioden december 2019 – februar 2020 er den samlede industriproduktion faldet med 0,3 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Det skal dog understreges at COVID-19 og følgerne heraf, bl.a. Regeringens restriktioner i forhold til mange typer af aktivitet i Danmark samt svag efterspørgsel i udlandet, forventes at påvirke industrien kraftigt fra marts, se konjunkturbarometrene for marts, som er offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:119. Alle tal i Industriens produktion og omsætning er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipop2015.
Maskin- og medicinalindustrien trækker produktionen op i februar
I februar steg produktionen i maskinindustri og medicinalindustri med hhv. 11,3 og 4,1 pct. Disse to brancher har samlet en vægt på 34,1 pct. i industriens samlede produktionsindeks og er dermed hovedårsagen til den samlede stigning i februar. For begge brancher gælder dog, at stigningen kommer efter et fald i januar. Set over perioden december 2019 til februar 2020 er produktionen i maskinindustrien steget med 2,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder, mens produktionen er faldet med 4,1 pct. i medicinalindustrien. Udover de to nævnte brancher var der mindre stigninger i yderligere fem brancher i februar.
Møbler og anden industri mv. oplevede stort fald i februar
Møbler og anden industri mv. faldt med hele 10,8 pct. februar, og i perioden december 2019 – februar 2020 er produktionen i denne branche faldet med 5,3 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Branchen har en vægt på 13,0 pct. i det samlede produktionsindeks. Dette var dog ikke nok til at trække det samlede indeks i minus, selvom der også var fald af mindre betydninger i fire andre brancher.
Omsætningen faldt i februar
Industriens samlede omsætning faldt 2,2 pct. fra januar til februar og lå i december 2019 – februar 2020 0,3 pct. under omsætningen i september-november 2019. Omsætningen på eksportmarkedet faldt 4,8 og steg 2,7 pct. på hjemmemarkedet i februar. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Faldet i den samlede omsætning i februar skyldes tilbagegang i branchegrupperingerne investeringsgodeindustri, fremstilling af varige forbrugsgoder og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Februar 2020
Investerings- | Mellem- | Fremstilling af | Fremstilling af | Industri | |||||||
Dec. | Feb. | Dec. | Feb. | Dec. | Feb. | Dec. | Feb. | Dec. | Feb. | ||
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned | |||||||||||
Produktionsindeks1 | I alt | 2,1 | 2,2 | 1,9 | 3,6 | 1,7 | 0,3 | -3,9 | 1,2 | -0,3 | 2,1 |
Omsætning2 | I alt | 0,0 | -2,9 | 1,1 | 1,1 | 1,1 | -1,6 | -1,7 | -2,4 | -0,3 | -2,2 |
Eksport | -0,3 | -4,7 | -1,5 | 1,3 | 0,9 | -5,0 | -3,2 | -4,3 | -1,2 | -4,8 | |
Hjemme | 0,8 | 2,5 | 3,6 | 0,8 | 1,2 | 1,9 | 2,6 | 2,8 | 1,5 | 2,7 | |
vægte produktionsindeks | |||||||||||
Vægte3 | 27,2 | 26,7 | 3,1 | 42,1 | 100,0 |
1I faste priser. |
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Februar 2020
2019 | 2020 | Sept-nov./ | Jan./ | ||||||
Vægte1 | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Feb. | |||
indeks 2015 = 100 | ændring i pct. | ||||||||
Industri | 100,0 | 119,6 | 119,0 | 112,2 | 119,8 | 113,7 | 116,1 | -0,3 | 2,1 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri | 14,1 | 108,8 | 111,7 | 109,5 | 109,9 | 112,6 | 110,2 | 0,8 | -2,1 |
Tekstil- og læderindustri | 1,1 | 128,8 | 130,6 | 120,1 | 105,2 | 122,3 | 124,1 | -7,4 | 1,5 |
Træ- og papirindustri, trykkerier | 4,0 | 88,6 | 93,4 | 84,8 | 84,5 | 90,1 | 89,3 | -1,1 | -0,9 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. | 7,1 | 119,8 | 122,8 | 129,9 | 125,2 | 128,3 | 125,5 | 1,7 | -2,2 |
Medicinalindustri | 20,1 | 148,4 | 151,1 | 118,0 | 143,3 | 125,9 | 131,1 | -4,1 | 4,1 |
Plast-, glas- og betonindustri | 7,0 | 108,8 | 106,7 | 106,9 | 104,6 | 108,8 | 109,5 | 0,2 | 0,6 |
Metalindustri | 8,7 | 105,5 | 107,8 | 107,1 | 111,9 | 104,2 | 117,9 | 4,2 | 13,1 |
Elektronikindustri | 6,0 | 116,1 | 128,3 | 121,4 | 124,3 | 125,9 | 136,9 | 5,8 | 8,7 |
Fremstilling af elektrisk udstyr | 3,4 | 120,4 | 113,4 | 112,8 | 119,4 | 116,7 | 121,3 | 3,1 | 3,9 |
Maskinindustri | 14,0 | 109,1 | 102,7 | 103,5 | 120,9 | 96,2 | 107,1 | 2,8 | 11,3 |
Transportmiddelindustri | 1,5 | 116,0 | 113,9 | 107,0 | 100,4 | 123,5 | 117,2 | 1,2 | -5,1 |
Møbler og anden industri mv. | 13,0 | 123,9 | 111,6 | 116,3 | 115,6 | 114,9 | 102,5 | -5,3 | -10,8 |
Investeringsgodeindustri | 27,2 | 118,8 | 115,3 | 116,9 | 125,2 | 115,3 | 117,8 | 2,1 | 2,2 |
Mellemproduktindustri | 26,7 | 113,6 | 110,8 | 111,8 | 114,3 | 112,2 | 116,2 | 1,9 | 3,6 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder | 3,1 | 102,1 | 104,6 | 97,4 | 104,7 | 102,1 | 102,4 | 1,7 | 0,3 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder | 42,1 | 128,0 | 127,4 | 110,7 | 122,2 | 114,2 | 115,6 | -3,9 | 1,2 |
Industri ekskl. medicinalindustri | 79,9 | 112,4 | 110,9 | 110,8 | 113,9 | 110,6 | 112,3 | 0,8 | 1,5 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, | |||||||||
vindmøller og pumper | 93,7 | 121,1 | 121,7 | 113,7 | 119,8 | 116,3 | 117,0 | -1,0 | 0,6 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. |