DST: 50.000 flere officielle ledige på tre måneder

Fra Danmarks Statistik:

Arbejdsløsheden (md.) maj 2020

Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet ‘Særlige forhold ved denne offentliggørelse‘) steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april til maj. Herefter lå bruttoledigheden i maj på 159.400 fuldtidspersoner. Denne stigning, betyder, at ledighedsprocenten tilsvarende steg med 0,2 procent-point fra 5,4 pct. af arbejdstyrken i april til 5,6 pct. i maj. Hermed er brutto-ledigheden steget til det højeste niveau siden december 2012. De tal der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigerede med mindre andet er nævnt.

Til at belyse den nyeste udvikling i ledigheden henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx, hvor daglige opgørelse af nytilkomne ledighedsregistrerede vises. Disse opgørelser er, modsat denne statistik, ikke omregnet til fuldtid men derimod baseret på samtlige tilmeldte ledige uafhængigt af, om disse personer modtager dagpenge, kontanthjælp eller slet ingen ydelse.

Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m.

150.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I maj var der 150.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 5,0 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledigheds-begreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-65-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.

Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden

AKU kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.

Bruttoledigheden er steget, mens AKU-ledigheden er stort set uændret

Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er bruttoledigheden steget kraftigt. For at bruttoledigheden fortsat skal give mest mulig mening som konjunktur-indikator, har vi, jf. afsnittet om ‘Særlige forhold ved denne offentliggørelse‘, valgt at medtage dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som bruttoledige på trods af, at de i perioden 12. marts til den 26. maj hverken har skullet leve op til de sædvanlige jobsøgnings- eller rådighedsforpligtelser.

AKU-ledigheden er lidt højere i maj end i februar, der pga. af metoden med tremåneders glidende gennemsnit er den seneste måned, som AKU-ledigheden kan sammenlignes med. Nedlukningen af samfundet har reduceret beskæftigelsen, men AKU-ledigheden er ikke steget tilsvarende. Så antallet af personer uden for arbejdsstyrken er forøget. Jobcentrenes midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelsen, og det forhold, at der har været færre ledige jobs at søge, kan være medvirkende årsager til, at stigningen i AKU-ledigheden er af begrænset størrelse.

Markant stigning i antallet af nettoledige og færre aktiverede ledige

Fra april til maj steg antallet af nettoledige med 7.800 til 151.600. Samtidig faldt antallet af aktiverede ledige med 1.600 til 7.800 i maj. Hermed er nettoledigheden oppe på det højeste niveau siden 2004.

Størst ledighedsstigning for mændene

Fra april til maj steg bruttoledigheden med 4.200 fuldtidspersoner for mændene, mens den steg med 2.000 for kvinderne. Det medførte, at ledighedsprocenten for mændene steg med 0,3 procentpoint til 5,6 pct., mens den for kvinderne steg med 0,1 procentpoint til 5,7 pct. i maj.

Igen størst ledighedsstigning for de 25-29-årige og for de 30-39-årige

Fra april til maj steg ledighedsprocenterne for samtlige aldersgrupper. Målt i procentpoint var det endnu en gang de 25-29-årige og de 30-39-årige med stigninger på hhv. 0,5 og 0,3 procentpoint, der havde de største stigninger i bruttoledighedsprocenten. Herefter var det i maj fortsat de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent med 2,9 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste nu med 10,2 pct.

I forbindelse med de aldersfordelte ledighedsprocenter bør det bemærkes, at ledighedsprocenten for de 60-65-årige fra og med januar 2019 bliver påvirket i opadgående retning af den ændrede folkepensionsalder. Ændringen betyder, at flere og flere 65-årige kan fortsætte som bruttoledige, mens arbejdsstyrken til beregningen af ledighedsprocenterne for månederne i 2019 og 2020 holdes konstant.

Kæmpe ledighedsstigning på Bornholm

Fra april til maj steg ledighedsprocenterne for samtlige landsdele. Målt i procentpoint var det Bornholm med en stigning på 1,9 procentpoint, der havde den klart største stigning i bruttoledighedsprocenten. Herefter er det for anden måned i træk Bornholm, der har landets højeste ledighedsprocent, nu med 8,8 pct. i maj. Herefter følger Byen København, Nordjylland og Fyn med ledighedsprocenter på hhv. 6,7, 6,5 og 6,4 pct. I den anden ende af skalaen finder man fortsat den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland med 4,1 pct., efterfulgt af Østsjælland med 4,4 pct. og Vestjylland med 4,6 pct. i maj.