DST: Officiel ledighed steg 36.000 i april

Fra Danmarks Statistik:

Arbejdsløsheden (md.) april 2020

Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet ‘Særlige forhold ved denne offentliggørelse‘) steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 fra marts til april. I april, som er den første hele måned med COVID-19 nedlukning, lå bruttoledigheden på 152.800 fuldtidspersoner.

Denne stigning, betyder, at ledighedsprocenten tilsvarende steg med 1,3 procentpoint fra 4,1 pct. af arbejdstyrken i marts til 5,4 pct. i april. Hermed er bruttoledigheden steget til det højeste niveau siden 2013, og for første gang i nyere tid ligger bruttoledigheden nu højere end AKU-ledigheden. De tal der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigerede med mindre andet er nævnt.

Til at belyse den nyeste udvikling i ledigheden henvises til www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx, hvor den daglige opgørelse af nytilkomne ledighedsregistrerede fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vises. Disse opgørelser er, modsat denne statistik, ikke omregnet til fuldtid men derimod baseret på samtlige tilmeldte ledige uafhængigt af, om disse personer modtager dagpenge, kontanthjælp eller slet ingen ydelse.

Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m.

139.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I april var der 139.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 4,6 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af AKU-, brutto- og nettoledigheden

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed i henhold til to forskellige ledigheds-begreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den stikprøvebaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse, hvor 16-65-årige, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate, omregnes til fuldtid.

Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.

Anvendelsen af AKU- og bruttoledigheden

AKU kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU kan ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. Bruttoledigheden er særligt velegnet til at belyse udviklingen fra måned til måned, på kommuneniveau og inden for A-kasser.

Bruttoledigheden er steget, mens AKU-ledigheden er stort set uændret

Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er bruttoledigheden steget kraftigt. For at bruttoledigheden fortsat skal give mest mulig mening som konjunkturindikator, har vi, jf. afsnittet om ‘Særlige forhold ved denne offentliggørelse‘, valgt at medtage dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som bruttoledige på trods af, at de efter 12. marts hverken har jobsøgnings- eller rådighedsforpligtelse.

AKU-ledigheden er lavere i april end i januar, der pga. af metoden med tremåneders glidende gennemsnit er den seneste måned, som AKU-ledigheden kan sammenlignes med. Blandt de ikke-beskæftigede i AKU, er der efter COVID-19 nedlukningen en lavere andel, der svarer, at de er aktivt jobsøgende og kan starte inden for 14 dage, hvorved de defineres som AKU-ledige, end der var før nedlukningen.

Det kan jobcentrenes midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelsen være en medvirkende årsag til samtidig med, at der efter nedlukningen kan være færre ledige job at søge, og praktiske vanskeligheder som fx manglende børnepasningsmuligheder kan gøre det sværere at starte på et job inden for 14 dage.

Kæmpe stigning i antallet af nettoledige og færre aktiverede ledige

Fra marts til april steg antallet af nettoledige med 40.300 til 143.400. Samtidig faldt antallet af aktiverede ledige med 4.800 til 9.400 i april. Hermed er nettoledigheden oppe på det højeste niveau siden 2004.

Lidt større ledighedsstigning for mændene

Fra marts til april steg bruttoledigheden med 19.000 fuldtidspersoner for mændene, mens den steg med 16.500 for kvinderne. Det medførte, at ledighedsprocenten for mændene steg med 1,3 procentpoint til 5,2 pct., mens den for kvinderne steg med 1,2 procentpoint til 5,6 pct. i april.

Størst ledighedsstigning for de 25-29-årige og for de 30-39-årige

Fra marts til april steg ledighedsprocenterne for samtlige aldersgrupper. Målt i procentpoint var det de 25-29-årige og de 30-39-årige med stigninger på hhv. 2,0 og 1,5 procentpoint, der havde de største stigninger i bruttoledighedsprocenten. Herefter var det i april fortsat de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent med 2,7 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste med 9,7 pct.

I forbindelse med de aldersfordelte ledighedsprocenter bør det bemærkes, at ledighedsprocenten for de 60-65-årige fra og med januar 2019 bliver påvirket af den ændrede folkepensionsalder. Ændringen betyder, at flere og flere personer, der er fyldt 65 år, kan fortsætte som bruttoledige, mens arbejdsstyrken til beregningen af ledighedsprocenterne for månederne i 2019 og 2020 holdes konstant.

Størst ledighedsstigning på Bornholm

Fra marts til april steg ledighedsprocenterne for samtlige landsdele. Målt i procentpoint var det Bornholm med en stigning på 2,5 procentpoint, der havde den største stigning i bruttoledighedsprocenten. Denne udvikling betyder, at det nu er på Bornholm, man finder landets højeste ledighedsprocent med 6,9 pct. i april.

Herefter følger Byen København, Nordjylland og Fyn med ledighedsprocenter på hhv. 6,5, 6,3 og 6,2 pct. I den anden ende af skalaen finder man fortsat den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland med 3,9 pct., efterfulgt af Østsjælland med 4,0 pct. og Vestjylland med 4,4 pct. i april.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Følger af COVID-19 nedlukningen

En af reaktionerne på udbruddet af COVID-19 pandemien, har været en midlertidig suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser for landets dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fra og med 12. marts 2020. De seneste lovgivningsmæssige tiltag på området kan følges på star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/. En anden reaktion på COVID-19 har været, at midlertidigt fravær fra ledighed, som følge af sygdom mv., nu registreres i langt mindre omfang end tidligere. Hvis dette skyldes en ændret registreringspraksis nærmere end mindre sygdom end tidligere, som følge af generel mindre smittespredning, kan dette have medført en overvurdering af bruttoledigheden for april på op mod 3.000-3.500 fuldtidsledige.

Hvis man fastholdt tilknytningen til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af den omtalte midlertidige suspendering være, at bruttoledigheden gik i nul fra og med 20. marts. For at det fortsat skal give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, har Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR) valgt fortsat at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af den midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedskravene. Den midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedskravene i jobcentrene kan være en medvirkende årsag til at AKU-ledigheden er faldet i april. AKU-ledigheden følger den internationale ILO-definition af ledighed, som siger, at ledige er personer, der ikke er beskæftigede og aktivt søger beskæftigelse og kan starte på et job inden for kort tid. Jobcentrenes suspendering af jobsøgnings- og rådigheds-kravene kan være en medvirkende årsag til, at andelen af de ikke-beskæftigede i AKU, der svarer, at de er aktivt jobsøgende og kan starte inden for 14 dage er lavere efter COVID-19 nedlukningen end før nedlukningen.