Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

ECB forsøger at nedtone forventningerne

Økonomisk ugebrev

mandag 01. december 2014 kl. 8:52

Kort rente: Med nye inflationstal for EUR-zonen på 0,3 procent kunne der i markedet meget vel være forventninger om, at ECB på mødet den kommende uge ville komme med mere konkrete udspil. Men noget tyder på, at Draghi måske hidtil har været lidt hurtig på aftrækkeren i forhold til de øvrige styrelsesmedlemmer. Det vurderer Handelsbanken forud for den kommende uges rentemøde. Der har nemlig i den forløben uge været andre markante personer fra EDB ude med udtalelser. Det er navnlig fra tysk side, hvor det er velkendt at man er endog særdeles skeptisk over for alt der kommer i nærheden af at opkøbe statsobligationer.

Tidligere har centralbankchef Draghi været ude med meldinger om, at ECB er klar til at løfte inflation og inflationsforventninger så hurtigt som muligt. Resten af ECB-medlemmerne har så mere eller mindre været nødt til at følge trop, når der først er kommet officielle udmeldinger. Alternativet kunne blive voldsomme markedsreaktioner. Men nu er der altså medlemmer, der har været fremme med afdæmpende udtalelser, hvorefter det seneste er, at Draghi nu retter ind, og her op til weekenden sagde, at inflationsforventningerne lige præcis var forenelige med bankens målsætning om prisstabilitet. Handelsbanken peger på, at ECB måske forsøger at afvente, hvad politikerne måtte kunne komme op med af initiativer på topmødet den 18.-19. december. Det har således gentagne gange været fremhævet, at centralbanken ikke alene kan løfte Europa ud af den økonomiske stilstand, men at der også skal politiske initiativer på bordet.

Parallelt med dette peger seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken på, at der i øjeblikket er lidt tovtrækkeri omkring udviklingen i den europæiske inflation. På den ene side betyder de stadig faldende energipriser et pres nedad på inflationen, og på sigt med risiko for afsmitning, så også kerneinflationen giver sig. På den anden side vil den markante svækkelse af EUR-kursen på et tidspunkt trække inflationen opad. ”Vi tror ikke at vi vil se et varigt fald i inflationen, og der er også noget teknik omkring inflationen i begyndelsen af det nye år, hvor udgangspunktet fra begyndelsen af i år vil betyde at presset nedad på inflationen falder,” siger Rasmus Gudum-Sessingö. Derfor vil ECB måske forsøge at trække tiden til ind i det nye år, og så håbe at tallene retter sig en del, så presset aftager.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank