Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

ECB Møde: Har Draghi mistet sit gyldne touch?

Morten W. Langer

torsdag 25. januar 2018 kl. 15:21

Fra Handelsbanken:

ECB holdt som ventet alle renter uændrede efter dagens rentemøde

• Der var heller ingen ændringer i bankens såkaldte forward guidanc, som der ellers muligvis havde sneget sig lidt forventninger ind om i markedet

• ECB-chef Draghi var ikke bekymret nok til at holde EUR nede 

Ingen nye pengepolitiske signaler fra ECB
Der var ingen overraskelser i dagens pengepolitiske beslutning fra ECB. Alle rentesatser blev fastholdt, og det blev bekræftet at banken vil fortsætte dens EUR 30 mia. månedlige obligationsopkøb (QE) indtil september 2018 eller længere, hvis det skulle vise sig nødvendigt og i hvert fald indtil banken ser en holdbar tilpasning i inflationen i overensstemmelse med bankens målsætning.

Banken fastholdt også, at QE-programmet kan blive udvidet både i varighed og størrelse, hvis udsigterne bliver mindre favorable samt at man vil fortsætte med at geninvestere udløbne papirer så længe det vurderes nødvendigt. Endvidere slår ECB også fortsat fast, at renterne vil forblive på deres nuværende niveau i en forlænget periode, og først blive sat op et godt stykke efter at bankens obligationsopløbsprogram er afsluttet.

Dermed holdt banken sin såkaldte forward guidance intakt, hvilket da også var på linje med vores forventning. Muligvis havde der sneget sig lidt forventninger ind i markedet om at meldingen med hensyn til, at QE kunne blive udvidet ville blive droppet, men set i lyset af den seneste tids styrkelse af EUR havde vi svært ved at se at banken skulle sende dette lidt mere høgeagtige signal allerede på nuværende tidspunkt.

Har Draghi mistet sit touch?

Netop udviklingen i valutakursen var nok også den primære fokus på dagens rentemøde, og især på hvilke meldinger som ECB-chef Draghi ville komme med i den forbindelse. Der har gennem den seneste tid været stigende forventninger i markedet til, at ECB vil påbegynde en langsom neddrosling af de ekstraordinære stimulanser i takt med at euroområdets økonomi er fortsat med at overraske på opsiden, og i takt med at den mere høgeagtige del af ECB har fået mere ordlyd.

Det betyder imidlertid også, at EUR er blevet styrket ganske markant, dog også hjulpet af en generel tendens til en svagere USD. Det generelle indtryk af Draghis pressemøde var dog, at han ikke udtrykte nogen synderlig bekymring over udviklingen i valutakursen. Ganske vist re-introducerede han ordlyden om, at den seneste volatilitet i valutakursen repræsenterer en kilde til usikkerhed som kræver overvågning, som han senest benyttede i september sidste år.

Men ellers var det småt med hentydninger til, at den stærke EUR har ændret ved bankens vækst- og inflationsforventninger. Hertil kommer også, at Draghi nævnte ‘volatiliteten’ i valutakursen, og ikke ‘niveauet’ for den stærke EUR. Det er jo i princippet bare en konstatering af det åbenlyse, nemlig at centralbanker ikke kan lide store udsving i valutakurserne, og ikke en bekymring over det niveau som EUR har i dag.

For en gangs skyld ser det dermed ud til, at Draghi har mistet lidt af sin gyldne touch, idet markederne reagerede med en yderligere stigning i EUR/USD til over 1,25. Uden en tilsyneladende øget bekymring for EUR var der heller noget der kunne medvirke til at dæmpe forventningerne til, at ECB på det næste rentemøde vil begynde at tage et skridt i retning af at reducere den ekstraordinære pengepolitiske stimulans. Det medvirkede også til at trække op i obligationsrenterne i Danmark og Tyskland.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank