Ejendomsmæglerkæden home har accepteret at betale næsten 4 mio. kroner i bøde i en gammel sag, der handler om, at mæglere havde gjort fælles front mod Boliga.dk, meddeler Konkurrencestyrelsen: ”Home A/S har ved at acceptere bøden på 3,75 millioner kroner erkendt, at virksomheden i perioden fra medio 2009 og til ultimo 2010 har indgået aftaler eller samordnet praksis mellem virksomheder, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkurrencen. En ledende medarbejder fra Home har vedtaget en personlig bøde på 25.000 kroner for sin del i overtrædelsen. I 2009 aftalte Dansk Ejendomsmæglerforening og ejendomsmæglerkæderne, der står bag boligportalen Boligsiden.dk, at de ville opfordre deres mæglere til at boykotte Boliga.dk for at beskytte Boligsiden.dk mod konkurrence. Boykotten indebar blandt andet, at mæglerne skulle undlade at stille annoncebilleder af boligerne til rådighed for Boliga.dk.”
