Det er ved at være slut med den succesformel for geografisk outsourcing, som tøjvirksomheder som for eksempel Bestseller, Hennes & Mauritz og Inditex har brugt til at opbygge store butiksimperier. I årtier har tøjbranchen arbejdet ud fra den antagelse, at prisen på arbejdskraft skal holdes så lav som mulig, så tøjet kan blive produceret til konkurrencedygtige priser. Det har fået branchens virksomheder til at flytte produktionen fra land til land, efterhånden som stigende lønninger eroderede den midlertidige omkostningsfordel på det ene produktionssted efter det andet.
Tøjbranchen har på den måde sat et eksempel for den udflytning og videreflytning af produktion, som mange andre brancher siden er blevet inspireret af. De store tøjkæders succes – og nogle af Europas største private formuer – skyldes ikke mindst, at de økonomisk set mest fremsynede virksomheder allerede fra 1980’erne begyndte at flytte produktionen rundt i jagten på lavere omkostninger.
Denne tilsyneladende uendelige rejse er dog nu ved at være slut, konstaterer Boston Consulting Group (BCG) i en analyse. Der er ganske vist stadig nye lande, som kan tilbyde meget billig produktion. I slutningen af 2014 meddelte en stor amerikansk tøjkæde, at den vil producere i Myanmar, efter at sanktionerne mod landet blev ophævet for to år siden. Også Etiopien og nogle europæiske lande nævnes som nye muligheder.
