Økonomisk Ugebrev har det seneste år sat fokus på de store problemer i Nykredit. Det handler både om (manglende) foreningsdemokrati, tabene i Nykredit Bank på blandt andet Forstædernes Bank, renteswaps og pantebreve, for høje omkostninger og undskyldningen om svage kapitalforhold for at forhøje bidragssatser. Nykredit er Danmarks næststørste finanskoncern, så det er ikke lige meget, hvad der sker, og det har konsekvenser for både erhvervsliv og forbrugere. Politikerne ser passive til, enten fordi de ikke forstår det, eller fordi de ikke vil forstå det. I denne uge satte JP Finans også fokus på Nykredit, blandt andet med følgende udsagn: ”Nykredit opkøbte i 2008 Forstædernes Bank for 1,8 mia. kr. og har ad flere omgange siden sprøjtet yderligere 13,8 mia. kr. ind i bankdivisionen for at holde den flydende. Det bringer den samlede kapitaltilførsel op på 15,6 mia. kr., viser Finans’ gennemgang af regnskaberne.” Videre skriver Finans, at ””Det bekræfter det, som vi hele tiden har sagt – nemlig at ledelsen har et forkert fokus og bruger pengene uhensigtsmæssigt. Den burde arbejde for at yde billige og sikre boliglån til kunderne frem for at bruge penge på at holde en bank i live,” siger Rasmus Visby, der via Consum.dk er talsmand for en gruppe kritiske kunder, som forsøger at få indflydelse på det på papiret kundeejede Nykredit ved at få valgt uafhængige kandidater ind i koncernens repræsentantskab.” Økonomisk Ugebrev synes, at det er rigtig fint, at erhvervsmedierne dyrker de samme problemsager, fordi der er den eneste måde at påvirke politikere, myndigheder og virksomheder på, når noget er helt galt.
De 100 rigeste øgede sidste år formuen med 141 mia. kr.
torsdag 30. november 2023
17:25
