Novo Nordisks topchef Lars Rebien Sørensen har opfordret til, at man holder hovedet koldt efter terrorangreb. Det er en opfordring, der ikke blev mindre aktuel i løbet af ugen, hvor medierne dyrkede terroren intenst, og politikere kappedes om at vise handlekraft. Det er svært at opfordre til moderation efter sindsoprivende forbrydelser, men den følelsesladede trang til for enhver pris at gøre noget fører alt for nemt til overdreven indskrænkning af borgerrettigheder, fremmer angst og fordomme og leder på længere sigt til holdninger og initiativer, der også begrænser den globalisering, der har været til fordel for så mange mennesker i de seneste årtier. I denne uge gjorde adskillige medier sig i
velovervejede indslag opmærksom på denne fare. Her i The Economist, her i The Guardian og her i Information.
