Erhvervsdækning: Er de danske banker blevet mere solide?

Er de danske banker blevet mere solide? ”Kraka: Regulering er en ommer” skriver JP torsdag, med henvisning til en ny undersøgelse af polstringen i de danske banker, udarbejdet af tænketanken Kraka. Budskabet er blandt andet, at polstringen i de danske Sifi-banker ikke er bedre end før finanskrisen, hvis man justerer for den ændrede risikovægtning af aktiverne, men alene ser på egenkapital i forhold til samlede udlån. Helt sikkert en interessant iagttagelse. Men i virkeligheden er den samlede finansielle buffer i den grad blevet forøget, fordi de akkumulerede tabshensættelser, den såkaldte korrektivkonto, er blevet mangedoblet på grund af skrappere nedskrivningsregler. Netop alt for små nedskrivninger før finanskrisen betød, at bankerne ikke havde noget at stå imod med på korrektivkontoen, og det kostede i stedet på egenkapitalen. Et nærmere kig i Krakas undersøgelse viser, at der ikke er taget højde for udviklingen i korrektivkontoen. Men der er dog en opsigtsvækkende opgørelse af kapitalkravet i 2019 i forhold til en uvægtet balance. Danske Banks kommende SIFI-krav svarer til 2,2 procent den uvægtede balance, det vil sige en gearingsfaktor på ca. 45. Man kunne også beregne den rene egenkapital i forhold til et uvægtet udlån.