Hvordan får man tiltrukket hele den danske verdenspresse til et pressemøde, uden på forhånd at afsløre noget som helst om, hvad det hele handler om? Man skal blot være nogle af medieverdenens darlings, og det er Riis og Seier. De tidligere cykelholdejere, og for Lars Seiers vedkommende delejer af Saxo Bank, med en fortid som sidegadevekselerer, kan det ikke undgå at blive en god historie. For det er næsten lige meget, hvad de finder på, så skal vi læse om det. Alle – også os – havde selvfølgelig håbet – og forventet – at det hele handlede om et nyt dansk-baseret cykelhold. Det gjorde det så ikke. Det var vist noget om et træningskoncept og et eventkoncept. Det kommer vi sikkert til at høre meget mere om. Spændende.
