I forrige uge har vi set et af de sjældne eksempler på to store dagblade, der kører fælles satsning på en ret konkret erhvervshistorie, som kræver dyb research, kilder og historisk indsigt. Det handler naturligvis om ”afsløringerne” af, hvad der foregik lige op til Amagerbanken krav. Fra Jyllands-Posten ved vi allerede, at et bestyrelsesmedlem dagen før krakket hævede 3 mio. kr. på sin private bankkonto, og derved umiddelbart undgik et privat tab. Efterfølgende har han tilbagebetalt et større beløb til konkursboet, og i avisen vælger han en ærefuld vej ved at undskylde og erkende, at kæden hoppede af. JP kunne også afsløre, at den daværende bestyrelsesformand hævede et større privat beløb i banken, angiveligt nogle måneder før krakket. Berlingske løfter så fredag sløret for denne historie: ”Amagerbanken betalte en regning på en halv million kroner til advokatfirmaet Gorrissen Federspiel lige inden bankens krak d. 6. februar 2011. Det er samme advokatfirma, som bankens daværende bestyrelsesformand, Niels Heering, er partner i,” hedder det i artiklen. Grundlæggende god og dybdeborende erhvervsjournalistik, som der er alt for lidt af. Og hvad kan vi så lære af det? For det første kommer medierne ofte længere med de vigtige historier, når de arbejder ”sammen” – det vil sige kaster flere ressourcer ind på sagen – i stedet for at ignorere konkurrentens gode solohistorie, så ens egne læsere må undvære den. Det sker desværre ganske ofte. For det andet er det tankevækkende, at to store dagblade med få dages mellemrum har formået at grave den slags ellers fortrolige oplysninger frem. Ja, der er en eller flere kilder, som slet ikke er færdig med Amagerbanken, og som tilsyneladende har sprængfarlig viden. Kommer der mere? For det tredje må man håbe på, at begge dagblade nu bider sig fast, for Amagerbanken er fortsat den største finansskandale efter finanskrisens kulmination: Det er fortsat et ubesvaret spørgsmål, hvorfor Amagerbanken skulle sendes i konkurs, når det faktisk ikke var nødvendigt. Det er i hvert fald den konklusion, som advokaten bag advokatundersøgelsen om Amagerbanken mere end antydede i sin redegørelse. Som bekendt betød Amagerbankens krak, at udenlandske investorer overnight mistede tilliden til dansk bankvæsen, og det gav voldsomt forøgede finansieringsomkostninger, som har ramt hele samfundsøkonomien i årerne efter. Derfor dette budskab til JP, Berlingske og deres kilder: Vi vil gerne have mere om, hvad der faktisk skete op til Amagerbankens krak.
Prøv Økonomisk Ugebrev Finans 3 uger gratis her
