Man skulle tro, at det var et oplagt og frugtbart stofområde for de store danske medier, der må kæmpe stadig hårdere for at beholde deres brugere: Den dramatiske hverdag på de danske arbejdspladser.
Dermed mener vi ikke fyringer og ansættelser af topchefer, fusioner og opkøb, rige familiers investeringer, op- og nedture på børsen eller andre af de historier, der er så populære i erhvervspressen. De er da ofte spændende, men kommer de i virkeligheden “tæt på læserne,” som så mange medier hævder, at de gerne vil? Hvorfor ikke fortælle lige så meget om det dramatiske liv, som almindelig medarbejder, specialist eller mellemleder på danske arbejdspladser under hastig forandring. Og at der er interesse for stoffet viser Lucy Kellaways internationalt populære kommentarer til hverdagen på arbejdspladserne, men også Charlotte Mandrups betragtninger over arbejdslivet i Berlingske Business.
Hvorfor ser vi aldrig journalistiske reportager om, hvordan det rent faktisk er at arbejde i Novo Nordisk eller A.P. Møller-Mærsk, eller om at være selvstændig elektriker? Er det for ressource-krævende? Det er jo lettere at citere fondsbørsmeddelelser og ringe til aktieanalytikere og til det sædvanlige professionelle økonomiske kommentariat, når man hurtigt skal have produceret en masse linjer.
