Ugens mest interessante mediehistorie var Weekendavisens afsløring af, at en medarbejder i Skat er sigtet i sagen om bedrageriet med refunderet aktieskat – en forbrydelse som løbende er opjusteret i omfang, og som nu ifølge avisen ser ud til at have rundet de 11 mia. kroner. Der er ikke yderligere oplysninger om sigtelsen, og sagen skifter noget karakter, hvis det er en dybt kriminel, der har misbrugt en ansættelse i Skat til at plukke de mange milliarder ud af statskassen. Man må dog gætte på, at vedkommende højst er mistænkt for strafbar forsømmelighed – var der tale om en hovedrolle i svindlen, havde der vel været en varetægtsfængsling, som ikke kunne holdes hemmelig. Men uanset hvad: De nye oplysninger lægger yderlige lag til den i forvejen chokerende viden om, hvor ringe den danske skattemyndighed fungerer. Og man kan trække det et skridt længere: Der er noget med prioriteringen i centraladministrationen, der er helt skævt. Mens Skat således tydeligvis ikke fungerer efter hensigten, bliver der brugt store resurser til f.eks. Finanstilsynets skyggeledelse af bankerne. En proces, der bl.a. indebærer, at fuldmægtige i tilsynet fortæller garvede bankfolk, at sikkerheden ved boliglån bliver mindre, hvis boligpriserne falder. Det har i det lys sin egen ironi, at det var vågen bankmand, ganske vist i Storbritannien, der først opdagede svindlen med danske aktieskatter. Denne mand, der fik sat en prop i hullet, må have gjort sig fortjent til den højeste orden, man kan få i Danmark.
