Vores gode kolleger på Dagbladet Børsen har gjort det til en vane at mobbe nationalbankdirektør Lars Rohde. Som her , hvor debatredaktør Thomas Bernt Henriksen i sidste uge kritiserer Rohde for at advare om en boligboble, som bankens egne analyser ikke mener findes. Det virker nærmest demonstrativt flabet, når debatredaktøren spørger ”hvornår politikerne (mon) får øjnene op for, hvad der foregår ovre hos naboen i Havnegade.” Normalt er den til enhver tid siddende nationalbankdirektør, den eneste i kongeriget, ud over monarken, hvis personlige aura er så væsentlig for fædrelandet, at man som et minimum holder kritik i en pæn tone.
Vi må dog sige, at Børsen har en pointe, også med at være flabet: Det er også Lars Rohdes egen opgave at bevare sin institutions ophøjethed, og den svinder lidt, hver gang han ikke kan nære sig for at deltage i helt profane diskussioner omkring cafebordet. Over de seneste årtier har det været relativt taknemmeligt at være nationalbankdirektør. Kronen har været stærk, så det har ikke været svært at forsvare den. Men lige nu er det en reel risiko, at euroen bryder sammen, og at hele valutabilledet bliver tumlet rundt, til skade for en lille økonomi som den danske. Og hvis det sker, vil vi gerne have en ophøjet nationalbankdirektør, som ikke allerede har brugt alt sit krudt i hverdagens tummel.
Vi medgiver, også over for nationalbankdirektøren, at det ikke er enkelt. Som det fremgår af analysen side 9 mener vi således selv, at det var tiltrængt, når han på Realkreditrådets årsmøde i sidste uge kritiserede institutterne for at opkræve højere bidrag, selv om det strengt taget heller ikke var en nødvendig debat for en nationalbankdirektør. Det er fra sag til sag en afvejning, hvornår Lars Rohde deltager i debatten, og hvornår han plejer sit embedes aura.
