Med DR til kamp mod de onde udlændinge

I slutningen af 90’erne betalte det dengang nyprivatiserede Tele Danmark over 40 procent af sin fortjeneste i skat. Det var en høj, effektiv skatteprocent, selv om selskabsskatten dengang var på 34 procent. Forklaringen var, at selskabets amerikanske hovedaktionær SBC satsede på vækst. Fra det danske brohoved ville man bygge et stort, europæisk teleselskab, men der var endnu underskud i stort set alle europæiske datterselskaber, og disse underskud kunne skattemæssigt ikke trækkes fra fortjenesten på hjemmemarkedet. Desværre for TDC, SBC og Danmark lykkedes strategien ikke. I stedet trak SBC sig langsomt ud af ejerkredsen, og i 2005 kom fem kapitalfonde til og strømlinede selskabet til det, man måtte erkende, at det var og blev: Et dansk hjemmemarkedsselskab med en målrettet erhvervssatsning i Sverige og Norge. Nu har DR i en programserie taget den gamle historie op igen. Men ikke for at minde om, hvordan udenlandske investorer søgte at skabe en effektiv, konkurrencedygtig televirksomhed ud af en støvet, statslig virksomhed. Nej, programserien hedder ”Danmark sælger ud”, og handler om, hvor galt det går, når lille Danmark – som altid fagert med bølgende kornmarker og roterende vindmøller – lukker op for investorer af anden etnisk herkomst end dansk. I en rodebunke af kritikpunkter, garneret med dyster underlægningsmusik, får de udenlandske kapitalister skyld for alt fra dårlige internetforbindelser i Skjern over teknologispringet i telebranchen til Luxembourgs velkendte, lempelige skatteregler. Journalistikken i programmerne er så tendentiøs og unuanceret, at man ikke kan lade være med at tænke over, hvad man dog har tænkt i DR. Måske er det noget i denne stil: Nu om dage er enhver med en bare nogenlunde moderne mobiltelefon forpligtet til at betale 2436 kroner i licens til DR. Hvis man havde lavet den samme konstruktion for Tele Danmark, og beholdt selskabet i statsligt ejerskab, havde det i sandhed været en guldrandet forretning for staten. Men det var der naturligvis ikke nogen, der ville have fundet sig i. Realiteten er, at konkurrence i telebranchen er benhård, og vi kan få mobiltelefoni og internet til en brøkdel af i ”gamle dage”.