Erhvervsdækning: Fra vores egen verden

Samme EBITDA-overskudsgrad hos Berlingske Media og JP/Politiken. Meget tyder på, at de store mediehuse har meget svært ved at kompenserer nedgangen i den traditionelle medieforretning med ny fremgang i den digitale verden. Berlingske Media fremlagde forleden hovedtal for regnskabsåret 2015: Ud af en omsætning på 1633 mio. kr. blev EBITDA-driftsoverskud 98 mio. kr. Altså en overskudsgrad på godt seks procent. JP /Politiken anvender samme mediestrategi som Berlingske med først at fremlægge nogle få hovedtal, så interesserede ikke kan grave sig ned i tallene. Men JP/Politiken har nu løftet sløret for den fulde årsrapport. Tallene viser, at mediekoncernen er ca. dobbelt så stor som Berlingske medie, med en samlet omsætning på tre mia. kr. Men EBITDA-resultatet er faldet støt de seneste år, til 201 mio. kr. Det svarer til en overskudsgrad på knap syv procent. Altså tæt på det samme som Berlingske Media. Når man nærstuderer JP/Politikens regnskab kan man godt forstå, hvorfor ledelsen er parate til at hive 800 mio. kr. op af lommen for at købe Dagbladet Børsen. JP/ Politiken har frie midler ligge på hele 1,6 mia. kr. som er parate til at blive sendt på arbejde. Sidste år formåede koncernen kun at hente en forrentning på 2,5 procent af denne likviditet, svarende til 41 mio. kr. Dagbladet Børsen gav sidste år et overskud efter skat på 49 mio. kr. Med en købspris på 800 mio. kr., svarer det til en forretning fra JP/ Politiken på fem procent – eller det dobbelt af i dag, med samme overskud i fremtiden. Hertil kommer naturligvis enorme synergier i salg, administration, redaktion osv – hvis altså fusionen godkendes af konkurrencemyndighederne.