En stor del af erhvervsgiganterne i dansk erhvervsliv kæmper for tiden hårdnakket mod nye EU regler, der skal øge gennemsigtigheden for almindelige aktionærer, når der sker såkaldte transaktioner mellem nærtstående parter. Eksempelvis når en hovedaktionær sælger til eller køber aktiver fra et børsnoteret selskab, idet denne hovedaktionær ikke er uafhængig. EU kommissionens forslag er uden tvivl ret vidtgående, og alle de danske erhvervsorganisationer er gået på barrikaderne, støttet af CBS-professor Steen Thomsen, som det fremgik af Berlingske i mandags.
De nye regler handler grundlæggende om, at der skal være større gennemsigtighed om nærtstående transaktioner, så de mindre aktionærer har bedre mulighed for at sikre, at de ikke bliver snydt. De aktuelle oplysningskrav om nærtstående transaktioner betegner flere revisorer overfor Økonomisk Ugebrev som meget vage og ufyldestgørende. Og det er netop det EU kommissionen vil stramme op om.
Kommissionens forslag synes dog at være ret vidtgående, idet nærtstående transaktioner til en værdi over 5 % af selskabets balance skal godkendes af minoritetsaktionærerne på en generalforsamling, hvor hovedaktionæren ikke har stemmeret på sine aktier. Steen Thomsen kalder det et brud på den private ejendomsret. Erhvervslivet frygter, at det vil fordyre vigtige transaktioner, fordi der først skal gennemføres en generalforsamling. Den danske regering lobbyer på fuld kraft i EU for dansk erhvervsliv, som mener at forslaget skal tages helt af bordet, fordi tingene fungerer udmærket herhjemme.
